Kommentar
På trods af at en enig hovedbestyrelse i Danmarks Lærerforening anbefaler et ja til overenskomstfornyelsen, er der to kredse, Taastrup og Slagelse, som offentligt er gået ud med en anbefaling til at stemme nej.
Lige siden lærerne fik stjålet deres arbejdstidsaftale med lærerlockouten helt tilbage i 2013, har utilfredsheden ulmet.
I 2020 fik lærerne en landsdækkende arbejdstidsaftale, A20, dog med yderst begrænsede lærerrettigheder. Det er således op til den enkelte arbejdsgiver, den enkelte kommune om der overhovedet skal forhandles en lokalaftale, og omkring indholdet i en aftale er det arbejdsgiverne, som har vetoret.
Dette har selvfølgelig skabt et meget ulige landskab med gode, dårlige og slet ingen lokale aftaler.
Hele denne fratagelse af lærernes indflydelse og sikring af blandt andet forberedelse har været og er en af hovedårsagerne til folkeskolens kriser og problemer, så som lærer-, elev- og lederflugt til private skoler.
Tonedøve arbejdsgivere i KL
Ved OK26 skulle der forbedringer på bordet omkring lærernes arbejdsvilkår. Danmarks Lærerforening (DLF) havde ikke rejst krav om en helt ny aftale, men om justeringer af den eksisterende aftale. Og på baggrund af den netop overståede valgkamp, hvor folkeskolen fik en overraskende stor placering, blev der nok skabt en del forventninger hos både fagforeningen og bredt blandt lærerne.
Så skuffelsen var stor, da det viste sig, at Kommunernes Landsforening (KL) på ingen måde ønskede at indgå i et seriøst samarbejde om forbedringer. Selv en kort tur i Forligsinstitutionen bragte ikke reelle forbedringer af den eksisterende aftale.
Skakmat til DLF
Nedenstående er fra en debat i Folkeskolen. (Gordon og Morten er henholdsvis formand og næstformand i DLF)
Kære Gordon og Morten
Hvordan kan I forvente, at vi som lærere fortsat betaler kontingent til fagforeningen, når I – trods det, I selv betegner som hårde forhandlinger – ikke har sikret forbedringer af helt grundlæggende forhold som arbejdstid, undervisningsomfang og tid til forberedelse? Det er især lønnen, der er blevet forbedret, mens arbejdsmiljøet fortsat er under pres. Samtidig er det netop arbejdsmiljøet, lærerne tydeligt efterspørger forbedringer af – ikke lønnen. Hvordan stemmer det overens med fagforeningens kerneopgave? – Lotte Nygaard
Morten svarer:
“Kære Lotte. Der findes faktisk ikke rigtig overenskomster, som sikrer den slags, du/vi efterspørger. Det er særligt for lærerprofessionen at have den slags ønsker til overenskomsten, men det har vi naturligvis, fordi det giver mening. På langt de fleste områder er man indforstået med, at den slags “konkreter” aftales lokalt. Så vi er principielt udfordret.
Når det er skrevet, kæmper vi fortsat for det på både lokalt og centralt niveau, og nu er det jo heldigvis sådan, at vi som fagforening arbejder i rigtig mange spor for at sikre bedre arbejdsvilkår.”
Og i et andet svar på et lignende spørgsmål svarer Gordon:
“Jeg mener ikke, vi kan konflikte os til et maksimalt undervisningstimetal eller tid til forberedelse. Navnlig ikke når vi nu ikke har stillet konkret krav om det. KL har ikke været mindre stålsat på spørgsmålet om arbejdstid denne gang. Selv om vi var en tur i Forligsinstitutionen. Jeg tror ikke på, at opmærksomheden om en forbedret økonomi fra Christiansborg og en række politiske partiers tilkendegivelser om investeringer klogest besvares med, at nu går vi i konflikt.”
Bare en kommentar herfra: Det er simpelthen ikke rigtigt, at man ikke kan lave overenskomster, som sikrer en ordentlig arbejdstid, undervisningsomfang og tid til forberedelse, som der bliver svaret på det første spørgsmål, men det kræver jo, at man som fagforening rejser de præcise krav.
“Vi er enige om, at A20 ikke fungerer. Men vi gør ikke noget ved det”, skriver Jacob Seersholm, kredsformand, Slagelse Lærerkreds, i Folkeskolen.
“Jeg står last og brast med de medlemmer, der går i stykker af at gå på arbejde, og som ikke lykkes, bare fordi de får en højere løn. Jeg står på mål for de kredse, der ikke kan få en god lokalaftale, og jeg er imod, at det er den måde, man nu engang kan få bare nogenlunde ordnede forhold på arbejdstid”, fortsætter Seersholm.
Afstemningen på lærerområdet afsluttes onsdag den 22. april.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
