Den prisbelønnede Politiken-journalist Lars Halskov havde for nylig i sin avis en stort opsat artikel – og appetitvækker – for sin netop udgivne bog, “Manden med de mange ansigter”, om den gamle revolutionære søfyrbøder Richard Jensen (1894-1974).
Journalisten er jævnaldrende med denne anmelder, og han har utvivlsomt også hørt de syv timers spændende radiomontage om Richard Jensen med flere på DR P1 om Myten om en mand og en tid.
R. J. flygtede i 1944 – sammen med sine sømandskammerater – fra fængslet og fik ophold i Malmø.
Den legendariske journalist og forfatter Erik Nørgaard fulgte med sine radioudsendelser op på en fornyet interesse – i venstreorienterede kredse – for Richard Jensen. En interesse, som kom i forbindelse med landsretssagfører Carl Madsens retssager og skriverier om den gamle søfyrbøder (”Når bladene falder” og ”Fortids møre mur”).
Lars Halskovs reportageagtige bog om Richard Jensen er detaljeret og omfangsrig. Men bidrager bogen med noget nyt til kendere af myten om søfyrbøder Richard Jensen (R.J.) ?
Bogen er i bund og grund en opsummering af gammelkendt viden – med nogle kritiske ord, som skal pille glorien af den gamle sømand. Forfatteren mener ikke – på baggrund af vidneudsagn til politiets efterretningstjeneste – at R.J. er så uskyldsren i forhold til en sabotageaktion i 1938 på skibsværftet i Frederikshavn. Det mente journalist Erik Nørgaard for øvrigt heller ikke, men der kunne ikke bevises noget, skriver han i sin bog ”Krig og slutspil”.
For vores unge progressive læsere, kan “Manden med de mange ansigter” være spændende og lærerig – såfremt der suppleres med læsning af Carl Madsens og Erik Nørgaard bøger.
Vi, som siden vores ungdom, har læst om R.J. vidste eksempelvis godt, at :
1) R.J. under borgerkrigen smuglede våben og ammunition til det demokratiske Spanien.
2) R. J. smuglede våben til den unge nation Israel.
3) R. J. var en af landets første syndikalister (fagligt aktive der går ind for direkte aktioner i kampen for at afskaffe kapitalismen og ser fagforeningen som det primære organ i den revolutionære kamp, red.) og senere fagforeningsboss og ledende medlem i Danmarks Kommunistiske Parti (DKP).
4) R. J. blev i 1940 ekskluderet af DKP, fordi han ønskede en hurtig indsats imod besættelsesmagten.
5) R. J. – som havde et årelangt alkoholmisbrug – blev i 1948 tørlagt og engageret i afholdsbevægelsen.
6) R. J. fik – som tusindvis af andre borgere – efter befrielsen en kort dom for sortbørshandel.
7) R. J. blev i 1941, under pres fra det tyske hemmelige politi (Gestapo), ved landsretten idømt 16 års fængsel for at være en slags dansk finansminister og tovholder i en kommunistisk sabotagegruppe (”Wollweber”). Gruppen havde forøvet hærværk mod to skibsnybygninger til de fascistiske Franco-oprørere i Spanien.
8) R. J. var i 1938 blevet afhørt af politi, men der kunne ikke rejses sigtelse. Der var ikke skyggen af beviser. Fire andre sømand blev idømt hårde fængselsstraffe. Et kronvidne i retssagen mod R. J., var DKP-formanden Aksel Larsen, der benyttede lejligheden til – med grove antydninger -at stikke sin forhenværende parikammerat til dommerne i byretten.
9) R. J. flygtede i 1944 – sammen med sine sømandskammerater – fra fængslet og fik ophold i Malmø.
Efter krigen blev Richard Jensen og hans kammerater benådet af Kongen, men R. J. hævdede til sin dødsdag, at han var uskyldig dømt. Han fandt ikke aktionerne forkastelige, men han havde rent faktisk ikke noget med dem at gøre.
Kommunisten og forsvarsadvokaten Carl Madsen kaldte Richard Jensen (og hans kammerater) for brave mennesker, der slet og ret var frihedskæmpere, der var på vej i god tid.
Og samme sympatiske indstilling havde den kulturradikale journalist Erik Nørgaard, der kaldte R. J. for en frihedskæmper, længe før det blev populært at bekæmpe nazismen og fascismen. Ligeledes har søfartshistoriker Christian Tortzen karakteriseret R. J. og hans kammerater som forløbere for modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt.
Og sågar har kommunisterne i DKP, ved historiker Kurt Jacobsen, i dagbladet Land og Folk i 1986 givet R. J. med flere en partihistorisk æresoprejsning ved at omtale skibssabotagen i 30’erne som en virksomhed, der tjener dem til ære.
Det korte af det lange er, at Halskovs nye bog kan give en fornyet interesse – også gerne hos unge læsere – for en historie, der stadig kan nyvurderes. Fortiden har som bekendt skabt nutiden.
Manden med de mange ansigter af Lars Halskov, Politikens Forlag. 520 sider. 299,95 kroner.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.

