Baggrund
Arbejderbevægelsens socialistiske målsætning blev formuleret af Karl Marx. Ud fra den dengang kendte historie konkluderede han, at kapitalismens klassekampe i sidste ende ville føre til socialisme. Et samfund uden klassedeling er den eneste stabile løsning i en verden, som hidtil har været splittet af undertrykkelse, krige og konflikter.
Marx forventede en socialistisk revolution i et udviklet kapitalistisk land. Men hvor og hvornår socialismen først ville vinde og hvordan den ville blive udformet, forsøgte Marx og Engels ikke at teoretisere om. Videnskabelig socialisme kan kun bygges på den kendte virkelighed og ikke på utopiske drømme om fremtidens idealsamfund.
Venstrefløjen må kæmpe for, at Danmark stiller sig på den rigtige side i kampen imellem USA/Vesten og det globale syd.
De fleste ledere i Marx’ socialdemokratiske bevægelse svigtede marxismens grundprincipper før og under Første Verdenskrig. Men i Rusland fik Socialdemokratiet en principfast marxistisk leder, Lenin, som førte landet frem til den første socialistiske revolution, Oktoberrevolutionen.
Først efter borgerkrigene kunne han arbejde på udformningen af socialismen i Sovjetunionen. Det blev kun til to år, før han blev lammet og døde. Lenin frygtede, at de kapitalistiske stormagter ville angribe, før Sovjetunionen fik opbygget en hær, som kunne slå angrebet tilbage. Han så svaghederne i den europæiske arbejderbevægelse og kunne ikke regne med, at den ville rejse sig i solidaritet med Sovjetunionen.
Men selv om det skulle lykkes for de vestlige stormagter at knuse Sovjetunionen, havde Oktoberrevolutionen sat gang i en verdensbevægelse, som ikke kunne standses. Hvis den ikke fik noget gennembrud i Europa, ville kampen fortsætte i det globale syds frigørelsesbevægelse:
”Kampens udgang betinges til syvende og sidst af, at Rusland, Indien, Kina og så videre udgør det gigantiske folkeflertal. Og netop dette folkeflertal er da også i de sidste år ved med usædvanlig fart at blive draget ind i kampen for sin frigørelse. I den forstand kan der ikke være ringeste tvivl om, hvilken udgang verdenskampen sluttelig vil få. I den forstand er der fuld og ubetinget sikkerhed for socialismens endelige sejr.” (Lenin bind 12 side 293).
Det blev Lenins sidste budskab, før han blev lammet. I 1923 kunne han ikke vide, hvordan verden vil se ud i dag, 100 år senere. Men han forudså, at verdens store folkeflertal i det globale syd, som kun havde en fåtallig industriel arbejderklasse, i sidste ende ville sikre socialismens sejr i verdensmålestok. Det er det, vi nu har set begyndelsen på.
I Europa har de fleste svært ved at acceptere, at de dårligt uddannede og fattige ulande fremover vil spille en afgørende rolle i udformningen af en ny verdensorden. Lenin havde observeret, hvordan Vesten profiterede på kolonierne. En lille andel finansierede en vis velstand også til Europas arbejderklasse og især lederne af dens faglige og politiske organisationer.
Det blev derfor ikke Vestens arbejderbevægelse, som i solidaritet kæmpede for koloniernes frigørelse. Deres uafhængighed blev vundet ved kolonibefolkningens egen kamp. Marxister ledede frihedskampene i Kina og Vietnam. I andre lande blev det antiimperialistiske nationalister.
Nutidens realiteter
Det er også det globale syd, som står i spidsen for den nuværende kamp for en ny og retfærdig verdensorden, som i sidste ende vil bane vej for socialismens gennembrud.
I USA lykkedes det højrefløjen (Trump & Co.) at vinde mange arbejderstemmer, fordi den arbejdsløshed, der ramte USA, angiveligt skyldtes, at mange arbejdspladser er flyttet til Kina og det øvrige globale syd. Det er en interessekonflikt, som svarer til konflikten imellem britiske arbejdere og den indiske uafhængighedsbevægelse i 1930’erne.
På Gandhis opfordring boykottede inderne engelske tekstiler som led i den indiske kamp for uafhængighed. Den var medvirkende til den store arbejdsløshed i England under krisen i 1930’erne.
Det førte til, at en del af arbejderbevægelsen i Lancashire i 1931 vedtog en resolution, som henstillede til Indien ”at ende boykotten for at gøre forbrugere, som ønsker det, i stand til at udøve deres frihed til at købe britiske varer”. Gandhi besøgte Lancashire i et forsøg på at tale arbejderne der til rette.
En socialistisk strategi i dag må baseres på nutidens realiteter – både lokalt og i verdensmålestok – og ikke på, hvordan verden så ud for 100 år siden. Naturligvis skal et socialistisk parti altid kæmpe for lokalbefolkningens løn og velfærd. Men det er ikke tilstrækkeligt.
Sideløbende skal det informere befolkningen om nutidens storpolitiske realiteter. Det gør den venstreorienterede presse ikke i tilstrækkeligt omfang. Men dele af den borgerlige presse har længe før Trump indset, at den eksisterende verdensorden står for fald: ”Forældet verdensorden må opdateres” (overskrift til en lederartikel i Politiken 21. januar 2024).
Et andet eksempel er en pensioneret amerikansk diplomat, Chas Freeman. Han er blevet klar over, hvilket spil han selv tidligere har været med til:
”Vi buldrer, vi truer, vi straffer, vi sender marinekorpset; men vi benytter aldrig overtalelsens kunst… Vi ser ud til at agere i verden, som om vi stadig har den ubestridte autoritet, vi forestillede os at have ved slutningen af den kolde krig… Det grundlæggende mål for vores udenrigspolitik er at opretholde vores førerstilling, hvilket er umuligt… Ikke bare Pax Amerika… men også de 500 år med Euro-Atlantic globalt overherredømme er et overstået kapitel” (Newsweek, 12. maj 2023).
Efter at have oplevet Trumps ageren i over et år er større dele af den vestlige presse begyndt at tale direkte om ”enden på amerikansk ledelse”: “Selv om USA’s præsident Donald Trump ikke var alene om at skabe tilbagegangen af den orden, der rådede efter 1945, så har han i sit første år, efter at han kom tilbage til sit embede, accelereret og ovenikøbet omfavnet dens undergang.” (Daniel W. Drezner og Eliabeth N. Saunders, Foreign Affairs 20. januar 2026).
Trump mener som alle hans forgængere, at USA skal regere verden, og USA alene. Det har været den verdensorden, som USA har praktiseret i 80 år. Men i det sidste årti eller to er USA gradvist blevet svækket.
En multipolær verdensorden
Det globale syd, og især Kina, udfordrer nu USA. De er kommet godt i gang med at industrialisere, og der er ikke udsigt til, at Trumps toldkrig får mange industrier til at flytte tilbage til USA.
Som dele af pressen længe har været klar over, så vil den gradvise ændring af styrkeforholdet på et eller andet tidspunkt føre til en ny verdensorden – uanset hvor meget amerikanerne kæmper imod.
Trump kæmper for det samme som alle efterkrigstidens præsidenter, men på en så klodset og udiplomatisk måde, at han fremskynder processen. For eksempel stiller han krav om at annektere Grønland. Det splitter NATO, hvis europæiske del nu står solidarisk med Danmark og sender soldater til Grønland for at afværge et amerikansk angreb.
USA’s militær har i over 80 år haft fuld adgang til Grønland, uden at offentligheden blev informeret. Mette Frederiksen var uden tvivl parat til at fortsætte dette “samarbejde” diskret; men den åbenmundede Trump gør det nærmest umuligt.
Hvad der sker i disse år, er ikke noget, som en måske mere civiliseret amerikansk præsident efter Trump bare kan rette op på. Som Chas Freeman siger, så er det umuligt at opretholde USA’s førerstilling i verden.
Vil USA starte en storkrig i et forsøg på at bevare magten? Det vil få katastrofale konsekvenser i atomalderen.
Den nuværende handelskrig øger spændingerne imellem USA og resten af verden, men fører ikke umiddelbart til en militær verdenskrig. Men der er en reel fare for, at en af de mange lokale krige kan føre til atomkrig, fordi stærke kræfter i det amerikanske establishment ikke kan acceptere et militært nederlag.
Historiske eksempler på en sådan fare var krigene i Korea, Cuba og Vietnam. De amerikanske ledere frygtede at stå med ansvaret for at have påbegyndt en atomkrig, hvilket dengang gjorde diplomatiske løsninger mulig.
I dag søger Kina og andre ansvarlige ledere i det globale syd sammen at få gennemtvunget en multipolær verdensorden, hvor USA deltager, men ikke længere dominerer.
I 00’erne led USA flere ydmygende nederlag i sine invasioner i Mellemøsten. Der er al mulig grund til at forvente, at det samme vil ske med Trumps aktioner.
Når resultaterne af disse bliver åbenbare også for det amerikanske establishment, vil det skabe grobund for en virkelig multipolær verdensorden. Kina og det øvrige globale syd vil i samarbejde med indflydelsesrige, men ræsonnable vestlige repræsentanter søge at få dannet en fredelig verdensorden.
Det strategiske spil
En sådan kampagne burde den danske venstrefløj støtte op om. Den modsætter sig NATO og dens udvidelse mod øst og har ingen illusioner om, at USA kan og vil “beskytte” Danmark imod et eventuelt angreb.
Men dogmatikere har svært ved at indse, at Europas arbejderklasse ikke længere står i spidsen for verdens kamp for socialisme. Marx og Engels kunne ikke vide, hvordan verden ville se ud i en fjern fremtid, hvor det store folkeflertal i det globale syd samarbejder om at frigøre sig fra imperialismen.
Hvor koloniernes uafhængighed blev vundet ved væbnet kamp, kom venstrefløjen med sympatierklæringer og demonstrationer. Oftest fik kolonimagten og USA indsat loyale lokale ledere for et kunne fortsætte den koloniale udbytning. Hvis det ikke lykkes, så træder CIA i funktion – som beskrevet ovenfor.
Venstrefløjen er enige om at kritisere neokolonialismen. Men mange på venstrefløjen forstår ikke det strategiske spil, der ligger bag kampen for en multipolær verdensorden. Dogmatikerne tror, at Marx har angivet en lige vej frem til et socialistisk idealsamfund – fra organisering af Europas industrielle arbejderklasse til den sidste dyst, en socialistisk opstand.
Igennem BRIKS og andre kanaler søger Kina og andre lande i det globale syd at frigøre sig fra USA’s og Vestens økonomiske og politiske undertrykkelse. Selv om kun nogle få lande officielt siger, at deres mål er socialisme, så åbner det globale syds kamp for industrialisering og frigørelse fra USA for vejen til en socialistisk fremtid.
Det er styrkelsen af Kina og det globale syd samtidig med svækkelsen af USA og Vesten, som gør det muligt at vinde kampen for en ny verdensorden.
En fredsbevægelse
Det er klart, at de mange lokale krige er uundgåelige, så længe USA søger at regere verden. Men især i atomalderen er det nødvendigt at undgå, at modsætningerne imellem stormagterne fører til en altødelæggende verdenskrig.
Derfor må venstrefløjen kombinere solidaritetsbevægelsen med det globale syd med en fredsbevægelse. Denne må omfatte åbensindede personer, som har indset skaderne ved USA’s overherredømme, men ikke umiddelbart accepterer socialisme som alternativ til den rådende kapitalisme, fordi ingen kan pege på et vellykket fungerende socialistisk forbillede.
Alle på venstrefløjen tager afstand fra USA’s mere åbenlyse imperialistiske aktioner. Men selv om flere vestlige skribenter har forstået betydningen af udfordringen fra det globale syd til den amerikanske verdensorden, så prioriteres den for lidt i venstrefløjens presse.
Den burde forberede befolkningen på den verdensomspændende krise, der er på vej på grund af styrkelsen af det globale syd og USA’s svindende evne til at styre verden.
Ingen kan være sikker på, hvor hurtigt eller hvordan krisen kommer. Men den amerikanske verdensorden vil med sikkerhed falde og blive erstattet af en ny, som er i overensstemmelse med nutidens realiteter.
Venstrefløjens krav
Venstrefløjen må kæmpe for, at Danmark stiller sig på den rigtige side i kampen imellem USA/Vesten og det globale syd.
Vi rejser krav om, at Danmark skal støtte Palæstina i dets kamp for retten til et land og tager afstand fra USA’s angreb på Iran.
Danmark skal støtte det globale syds ret til økonomisk udvikling ved at give landene toldfri adgang til vores marked. På grund af de lave lønninger kan ulandene industrialisere, hvis markedskræfterne ikke bliver blokeret af snævre interesser i USA og Vesten.
Hvis nogen ikke accepterer den humanistiske begrundelse, så har Vesten et historisk erstatningsansvar: Vesten industrialiserede, mens kolonierne blev holdt nede i fattigdom. De blev tvunget til at levere råvarer og åbne deres markeder for Vestens industrier.
Også klimakampen er en nord-syd kamp. Den vil i de kommende år præge avisoverskrifterne. Den globale opvarmning skyldes hovedsageligt Vestens industrialisering, mens skadevirkningerne især rammer de fattige landbrugslande i det globale syd.
Ud over at yde hjælp til de lande, der rammes af klimaændringer, så bør venstrefløjen kræve, at Vesten finansierer deres tidligere koloniers behov for energi, så de kan industrialisere med vedvarende energi, uden kulkraftværker. Det taler ingen af de etablerede partier for.
Forbliver verden delt i et rigt Vesten og fattige ulande, er det umuligt at skabe en fredelig og retfærdig verdensorden. Det skal venstrefløjen prioritere – i stedet for de uendelige indbyrdes ideologiske stridigheder om tidligere tiders historiske fortolkninger. Det isolerer venstrefløjen fra den øvrige befolkning.
Dette er et debatindlæg, modtaget den 8. marts 2026. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Mellemoverskrifter er indsat af redaktionen.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
