Essay
Den danske litteratur er fyldt med beretninger om landbobefolkningen. Blicher, Aakjær, Johs. V., Andersen Nexø, Martin A. Hansen og mange flere – for slet ikke at tale om gode gamle Holberg.
Senest har Niels Krause-Kjær skrevet om emnet i “Ude for uden”. Over næsten 300 sider beretter han om vilkårene fra krigens slutning til dags dato. Absolut velskrevet og læseværdigt. Vi følger tæt især en familie fra den store optimisme efter krigen, da Marshallhjælp og stor efterspørgsel efter fødevarer i hele verden gav uhørt gode priser til landmændene.
De heldigste havde gjort gode forretninger under krigen. Alt kunne sælges til tyskerne. Værnemageri? Nej! Som min far altid sagde: Vi skulle jo leve. De mest uheldige mistede store sorte formuer i forbindelse med pengeombytningen i sommeren 1945.
Bønder ligger, som de har redt.
Krause Kjær kommer godt omkring alle problemerne i landbruget gennem de forløbne 80 år: Tørke – mine forældre blev gift i tørkeåret 1947 – pant i besætningen, traktorernes og maskinernes indtog, fællesmarkedet og de høje renter.
Glansåret for danske bønder indtraf i 1955. Da fik den enkelte bedrift den bedste betaling for mælk, flæskekød, æg, korn og så videre.
Siden er det kun gået tilbage med indtjeningen per hektar. Og antal landbrugsbedrifter er faldet fra svimlende 200.000 til i dag 6000 heltidsbedrifter. Vi er tilbage ved fortidens godsbedrifter.
I mindst 50 år har de fleste af os vidst, at dansk landbrug har været på gale veje. Forventningerne til medlemskabet af EF (EU) svandt hurtigt ind til utilfredshed med beslutninger taget i Brussel. Regler om gødning, sprøjtegifte, mærkede produktionsdyr, smørbjerge og så videre tog lysten fra de fleste.
I dag ser vi resultatet af bøndernes fortvivlelse og kynisme: Døde fjorde og have, gift i mere end halvdelen af vores drikkevandsreservoirer, kritisk overforbrug af penicillin (antibiotika) til dyr, minkskandale – fortsæt selv listen. Hertil helt uhyrlige forhold for vores produktionsdyr i dyrefabrikkerne. Begrebet skadevolder betaler gælder ikke for bønder.
Foreløbig har jeg nået tre kapitler om min egen oplevelse af et landbomiljø gennem 70 år. Der er rigeligt stof at tage af: Svindel med gødning og pesticider, tvivlsomme ejendomshandler med jord, forurening af drikkevand – og endda både mord og utugt.
Det hele er så vel beskrevet i Krause-Kjærs “nøgleroman”. Til manges tilfredshed bliver min bog nok liggende i skrivebordsskuffen. De udleverede kan lade stokkene stå – de behøver ikke jage mig ud af byen. Bønder ligger, som de har redt.
Kommentar: Som født og opvokset på en lille gård på 12 hektar (Samsø) har jeg fulgt dansk landbrug siden barnsben. Jeg bryder mig ikke om det, jeg ser.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
