Baggrund
For ikke så lang tid siden blev 15 mennesker skuddræbt af to antisemitiske mænd på Bondi Beach ved Sydney. Politiet mente, at de var knyttet til en terrorgruppe. Senere afviste myndighederne, at der havde været andre end de to om drabene. Slægtninge til de dræbte opfordrede regeringen til at nedsætte en kommission til undersøgelse af omfanget af antisemitisme, jødehad, i Australien. Herom hører vi hver dag i medierne.
Godt hjulpet af “antisemitismeloven” er dette had nu af samtlige blå politikere, anført af Socialdemokratiet med støtte fra SF, gjort til det racistiske hovedproblem i Danmark.
Israels premierminister Netanyahu har nærmest grebet disse afskyelige begivenheder med pervers begejstring og brugt dem til brølende anklager mod Australien og hele verden for “antisemitisme”. Imens fortsætter, trods erklæret våbenhvile, drabene på palæstinenserne i Gaza og på Vestbredden, hvor nye zionistiske bosættelser opføres, palæstinensernes jord beslaglægges, og afgrøder pløjes op.
Christchurch
Godt seks år før Bondi Beach blev 51 mennesker skuddræbt og 84 såret – alle muslimer – af en racist ved to moskeer i Christchurch i New Zealand. En regeringskommission blev nedsat: “New Zealand havde et alt for enøjet fokus på islamistisk terrorisme op til sidste års moskémassakre i Christchurch. Sådan lyder en hovedkonklusion, efter at en undersøgelseskommission har set nærmere på myndighedernes antiterrorindsats.” (Politiken 8.12.2020).
I kommissionsrapporten, der udkom ni måneder efter drabene 15. marts 2019, opregnes en mængde fejl fra myndigheders og mediernes side, men hovedkonklusionen siger, “at de new zealandske efterretningstjenester var alt for fokuserede på truslen fra islamisk ekstremisme på bekostning af andre trusler, heriblandt hvid overlegenhed (white supremacy)” (AP 8.12.2020).
Begivenhederne i Christchurch er nærmest glemt. Mens Bondi Beach-drabene og Netanyahus udfald om “antisemitisme” nu i tre uger har været eller var hovednyhed i DR, TV2 og andre medier, så svandt interessen for muslimerne i New Zealand, som levede i et jordskælvsramt område, snart i medierne for seks år siden.
Antizionisme er ikke antisemitisme
Lige såvel er interessen for forbrydelserne mod muslimer og andre ikke-jødiske grupper i Mellemøsten nu nærmest sat på standby.
Det er dog sluppet ud, at regimet i Tel Aviv nu søger en endlösung i Somaliland – et lovløst område, som ikke anerkendes af FN eller noget andet land, bortset fra nu Israel. Ideen er at deportere palæstinenserne i Gaza og Vestbredden til dette område, som er én stor slagmark mellem væbnede grupper.
Godt hjulpet af “antisemitismeloven”, som sætter antizionisme lig med antisemitisme/jødehad, er dette had nu af samtlige blå politikere, anført af Socialdemokratiet med støtte fra SF, gjort til det racistiske hovedproblem i Danmark. Den zionistiske lobbyorganisation IHRA’s (1) definition af antisemitisme ligger til grund for loven, som kan give kritikere af Israel både bøder, arrestationer og trusler om udvisning. Politiet har fået øgede beføjelser til indgriben mod antiisraelske protester, sådan som det i Tyskland og andre EU-lande ses i skærpet omfang. Også Enhedslisten har stemt for loven.
Har jøder grund til frygt?
De politikere, journalister og “eksperter”, der nu – uden nye alvorlige, forkastelige overgreb mod jøder herhjemme – alene taler om antisemitisme, kunne ædrueligt, selvransagende og nøgternt spørge sig selv, om den største utryghed og frygt hos jøderne i Danmark ikke skyldes Netanyahu-regimets, dets IDF-hær og voldelige bosætteres fremfærd nu og gennem snart otte årtier?
En jøde, erklæret zionist, ikke-zionist eller irreligiøs, som forsvarer eller sympatiserer med Netanyahu-regimets fremfærd, vil nemt komme i disput med antizionister eller jævne humanister, hvor bølgerne går højt. Er en ordveksling med store armbevægelser og måske gensidige ukvemsord udtryk for antisemitisme? Er jøder, der kritiserer Israel og også deltager i de næsten daglige protester mod drabet på nu omkring 70.000 palæstinensere, antisemitter?
Vi ved, at de zionistiske organisationer som Dansk Zionistforbund systematisk opsamler eksempler på, at jøder er – eller påstås at have været – udsat for chikane, og videregiver det til de danske myndigheder. Frie Grønnes kommunalvalgplakat “Befri København for zionisme” blev slående nok anmeldt til politiet af formanden for Dansk Zionistforbund Max Meyer. Han er bestyrelsesformand for den socialdemokratiske netavis Pio. Mette Frederiksen, Frederik Vad og andre sosser var straks på skærmen med fordømmelser.
Det kan diskuteres, hvor hensigtsmæssig plakaten var – i betragtning af Socialdemokratiets, den øvrige højrefløjs og mediernes forventelige mistolkning af hensigten – men at zionismen som ideologi er racistisk og diskriminerende er vist indiskutabelt.
Hvem diskrimineres massivt?
Den 3. november 2023 offentliggjorde Institut for Menneskerettigheder (IFM) den hidtil mest omfattende rapport om racistisk diskrimination af minoriteter i Danmark. På den baggrund fastslog formanden for den muslimske organisation IChange (2), Bilal Itani, at “hele 80 procent af personer med ikke-vestlig baggrund oplever racisme og diskrimination. Dette er ikke blot tal; det er en levende virkelighed for tusinder.” Han fortsatte:
“Problemet kan spores direkte tilbage til den negative og stigmatiserende offentlige diskurs, der har været fremherskende i Danmark i årtier. Denne diskurs, fremmet af både politikere og medier, har skabt et miljø, hvor islamofobi og fremmedhad ikke blot tolereres, men ofte opmuntres. Det har bidraget til øget had og splittelse blandt en del borgere samt til en kultur af mistænkeliggørelse og marginalisering af danske muslimer, der nu manifesterer sig i alle samfundets lag.” (Altinget, 26,11,2023).
Lovgivning mod antiislamisme er i praksis stort set fraværende. Og IMF’s rapport hører man meget lidt om. Det er derfor også logisk, at muslimers og andre ikke-vestlige borgeres anmeldelser af overgreb og diskrimination er fåtallige. De bliver ikke hørt. Ifølge IFM anmelder kun 11 procent af de muslimske ofre for diskrimination og chikane deres oplevelser. IMF’s anbefaling af en national handlingsplan mod racisme overhøres.
Lovpakke om genvurdering af førtidspensioner
Den seneste tid er denne diskurs sat på spidsen af politikere som Mikkel Bjørn (DF), som “slet ikke ønsker islamister i Danmark”. Skarpt forfulgt af Morten Messerschmidt (DF) med hans talløgne, Pia Kjærsgaard (DF), Alex Vanopslagh (LA), Frederik Vad (S). Og udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S), der på Facebook skrev om udlændinge uden lovligt ophold, at “indtil vi lykkes med at få dem kylet ud, skal vi have styr på dem.” Han angiver ikke tal og heller ikke, hvorfor de kunne være her “ulovligt”.
Den institutionelle diskrimination af muslimer og mennesker af ikke-vestlig herkomst i Danmark når nye lavmål med Socialdemokratiets, regeringens og den øvrige højrefløjs beslutning om, at det skal undersøges, om 5000 muslimer/ikke-vestlige beboere i såkaldte “parallelsamfund” fortsat skal oppebære den førtidspension, som de – ofte for flere år siden – er blevet tilkendt.
Formålet er angiveligt at “revitalisere” disse områder ved at få “flere i arbejde”, idet der er en overrepræsentation af ikke-vestlige førtidspensionsmodtagere, hvilket ifølge beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) retfærdiggør indgrebet.
Hertil siger forskningsprofessor ved Rockwool Fonden Jakob Nielsen Arendt til DR:
“Vi ved fra Ankestyrelsen, at der begås fejl. Omvendt ved vi også, at dem med ikke-vestlig baggrund ofte har flere sygdomsproblematikker. Så der kan sagtens være gode grunde til, at de har fået tilkendt førtidspension.” Han pointerer, at det kan være enormt dyrt og tidskrævende at genåbne sager – og at de mennesker, man tager ydelsen fra, højst sandsynligt ikke kommer i arbejde.
“Jeg frygter, at man rykker dem fra én kasse til en anden med nogle lavere økonomiske ydelser. Og det kan i sig selv have nogle utilsigtede konsekvenser som forværring af helbred eller en stigning i kriminalitet hos visse grupper.”
Sidste år foreslog Venstres formand og forsvarsminister Troels Lund Poulsen, at man skulle “genvurdere førtidspensionen for borgere i udsatte boligområder”. Den nu vedtagne lovpakke for 2025-26 er i virkeligheden endnu mere omfattende, men Kaare Dybvad Bek har hidtil ikke villet sige, hvor mange af de 255.000 førtidspensionister der vil blive genvurderet. Regeringens plan er endnu ikke klar, men forkvinden for Dansk Socialrådgiverforening Signe Færch siger:
“Jeg kan godt blive bekymret for retssikkerhedsprincippet her. At man har fået tilkendt en ydelse, og at man så lige pludselig går ind politisk og siger, det skal omgøres. Jeg tror, der er mange førtidspensionister, der lige nu bliver usikre og føler sig mistænkeliggjort. Der er jo ikke nogen, der vokser op og drømmer om at komme på førtidspension.” (DR, 8.10.2025).
EU-domstol kritiserer ghettoloven
Den hidtil mest vidtgående racistiske skridt mod muslimer og ikke-vestlige beboere i Danmark er den såkaldte Ghettopakke fra 2018. “Ghettoerne” bestående af fortrinsvis almene lejeboliger er siden blevet til “parallelsamfund”. Og hovedregler er følgende:
- Kategorisering: Boligområder kategoriseres efter kriterier som andel af beboere med ikke-vestlig baggrund, arbejdsløshed og kriminalitet.
- Stramme udlejningsregler: Kommuner må ikke anvis(e) beboere, der modtager visse overførselsindkomster, til de hårdeste områder.
- “Fleksibel udlejning”: Prioriterer beboere med beskæftigelse og uddannelse.
- Krav om omdannelse: I “omdannelsesområder” (tidligere “hårde ghettoer”) er der krav om, at almene familieboliger ikke må udgøre mere end 40 procent af boligmassen, hvilket kan føre til nedrivning eller salg.
Ændret terminologi (2021): “Ghetto” blev erstattet med “parallelsamfund”, og “hård ghetto” med “omdannelsesområde”, men de etniske kriterier og lovens virkning forblev stort set den samme.
Den 30. november 2020 afgjorde byretten i Helsingør, at beboere i boligforeningen Nøjsomhed, som var blevet opsagt efter ghettolovens bestemmelser, skulle fraflytte deres lejlighed. Mandag den 3. november, 2022 valgte Østre Landsret efter store protester og sagsanlæg fra beboere i Schackenborg (Slagelse) og Mjølnerparken (København) at overgive sagen til Den Europæiske Domstol til udtalelse.
“Ghettopakken fra 2018 udgør direkte forskelsbehandling, fordi den bygger på beboernes etniske oprindelse.” Sådan lød vurderingen, da EU’s generaladvokat Tamara Ćapeta kom med et forslag til EU-domstolens svar på et spørgsmål fra Østre Landsret. (Dagbladet Information, 18.2.2025).
Ghettoloven kan skabe “direkte forskelsbehandling”, lød beslutningen fra EU-domstolen den 15. december 2025. Den gav alligevel kun lejerne, aktivister i Almen Modstand og de mange boligforeninger – herunder også etnisk danske bistandsmodtagere, arbejdsløse og lavtlønnede – betinget ret i deres anke.
“Domstolen giver ikke et endeligt svar på, om den danske lov er ulovlig. Men den opstiller de kriterier, som den danske domstol skal bruge til at vurdere sagen. Dommen præciserer, at både direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse er forbudt. Medmindre altså der foreligger en objektiv og saglig begrundelse, og at indgreb skal være proportionale og respektere grundlæggende rettigheder.” (Kosmopol/TV2, 18.12.2025).
EU-domstolen returnerede sagen til Østre Landsret. EU-dommen burde gøre det vanskeligt for landsret og regeringen at undlade at gribe ind mod ghettolovens bestemmelser. Det kunne betyde, at nedrivning af boliger og opsigelser af lejere skulle stoppes: Og erstatning ydes til påtvungent fraflyttede lejere til andre – ofte dyrere – boliger. Det gælder blandt andet i Mjølnerparken, Tingstedet (København), Vollsmose (Odense), Gellerupparken (Aarhus), Ringparken og Schackenborgvænge (Slagelse), og Nøjsomhed (Helsingør).
Også FN’s menneskerettighedseksperter har kraftigt kritiseret loven for at være diskriminerende og risikere at skabe racisme.
En af ghettolovens bagmænd, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), udtrykte skuffelse over EU-domstolens afgørelse:
“Det er selvfølgelig trist, at der nu er en foreløbig retsopfattelse fra Den Europæiske Domstol, der stiller spørgsmålstegn ved nogle af de kriterier, der udgør basis for betegnelsen for disse områder”, siger han til TV2.
Formanden for Mjølnerparkens beboerforening Muhammed Aslam og også John Christoffersen, som er blevet tvunget væk fra sin lejlighed, der er solgt til en privat udlejer, var først glade, men blev siden skuffede over, at dommen ikke var mere klar. Beboernes nuværende advokat, Eddie Omar Rosenberg Khawaja, var mere fortrøstningsfuld:
“Naturligvis ville jeg have ønsket, at konklusionen var mere klar, men jeg tror ikke, vi kunne have fået en mere klar vejledende kendelse.”
“Jeg vil godt sige til Sverige og andre lande, at det er meget svært at indføre et sådant system, fordi det er blevet gjort fuldstændig klart her, at dette er et EU-retsligt problem”, tilføjede Frederik Waage, professor i administrativ lov ved Syddansk Universitet. (Sweden Herald, 18.12.2025).
Statsborgerskab ingen hindring
Kong Frederik 10.’s krigeriske, Mette F.-dikterede nytårstale nævnte ikke med ét ord lidelserne blandt palæstinenserne, ligesom de – modsat jøderne i Bondi Beach – heller ikke modtog hans kondolencer forud for talen.
Mette Frederiksens egen hykleriske nytårssvada udgjorde et hidtil uset absolut lavmål. Hun annoncerede, at alle udlændinge i Danmark, som begår kriminalitet, der giver mindst ét års fængsel, skal udvises af landet, “uanset hvilken tilknytning de har til Danmark”.
Men hvem er udlændinge? Hidtil er udlændinge defineret som mennesker, der ikke har dansk statsborgerskab, men selv om også herboende mennesker med statsborgerskab i EU/EØS-lande skal undtages fra forslaget, så vil det gælde herboende personer med statsborgerskab uden for EU/EØS-kredsen, hvis det står til Mette F. & kompagni. Altså ikke-vestlige statsborgere.
Det er, som Frederik Waage fra Syddansk Universitet siger til TV2 den 2. januar, ganske vist i strid med EU’s Menneskerettighedskonvention og vil medføre straf ved Menneskerettighedsdomstolen, men samme dag hævder justitsminister Peter Hummelgaard (S), at mange lande i EU allerede har drøftet en “revision af konventionerne”, og at man “blot er på forkant” med kommende praksis.
Asylsøgere, som i forvejen lever under fornedrende forhold i Kærshovedgård og andre interneringscentre, og statsløse mennesker med opholds- eller arbejdstilladelse vil være fredløst vildt, hvis de begår “alvorlig kriminalitet”. Men herboende personer med statsborgerskab i et tredjeland står nu også for skud.
Et forsigtigt gæt er, at ukrainere, amerikanere og israelere i praksis vil blive undtaget… Men hvad med muslimer og andre med ikke-vestlig baggrund, som har dansk statsborgerskab? Skal der også revideres her? Og hvad med de udvistes børn eller ægtefælle? Eller de psykisk syge, som har fået en interneringsdom i retsvæsenet?
Racistisk drivkraft bag tjek af førtidspensionister
Også ovenstående lovkompleks er umenneskeligt og tager ingen hensyn til social og økonomisk situation og baggrund. Som påvist ovenfor er et bestemt etnisk tilhørsforhold en slet skjult drivkraft bag regeringens og den øvrige højrefløjs tiltag. Heller ikke statistik om eksempelvis etniske danskeres (over)vægt i alvorlig kriminalitet, drab, hustruvold og voldtægt – sammen med usandheder om ikke-vestlige indbyggeres andel i sådanne sager og om deres antal i Danmark overhovedet – tages der hensyn til.
Andelen af ikke-vestlige beskæftigede steg ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd fra 100.000 i 2008 til 180.000 i 2022. Det er stadigt stigende, og gabet til etniske danskeres beskæftigelsesgrad er kraftigt indsnævret. Uden SOSU-assistenter, sundhedspersonale og rengøringspersonale herfra ville disse sektorer kollapse eller være i akut krise, angiver flere undersøgelser.
Stort set hele stigningen i antallet af SOSU-medarbejdere siden 2015 udgøres af udenlandske statsborgere, angiver Berlingske Tidende under overskriften “Ældreplejen ville kollapse uden udlændinge” med referencer til kritik fra blandt andre Dansk Erhverv og to professorer. (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 3.1.2023, Berlingske Tidende 26.12.2025 med flere.)
Noter
1) IHRA (International Holocaust Remembrance Association) vedtog på dens plenarmøde i Bukarest den 25. maj 2016 “følgende ikke-retsligt bindende arbejdsdefinition af antisemitisme”: “Antisemitisme er en bestemt opfattelse af jøder, som kan udtrykkes som had til jøder. Retoriske og fysiske manifestationer er rettet mod jødiske eller ikke-jødiske enkeltpersoner og/eller deres ejendom, mod jødiske samfundsinstitutioner og religiøse faciliteter”. IHRA’s definition betyder ordret, at kritik af Israel ved eller over for zionistiske organisationer samt manifestationer – også fredelige – ved synagoger og den israelske ambassade med videre kan betragtes som antisemitiske.
2) IChange er en muslimsk interesseorganisation. Den stiftedes i 2014, havde i 2022 1500 medlemmer og betragter sig i 2026 som “den mest repræsentative” for muslimer. Den er en dansk organisation, som går ind for “mangfoldighed og forskelligheder” og “ærlighed og åbenhed”. Og “et samfund, der bygger på tolerance, empati og medmenneskelighed”. Organisationen er verdslig i den forstand, at den ikke forkynder islam og er organiseret efter danske normer. Den modtager ikke offentlig støtte, men får midler fra medlemskontingenter og en række sponsorer.
Denne artikel har været bragt i Magasinet Arbejderen nr. 1, april 2026.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
