Læserbrev
Toppen af fagbevægelsen kunne nærmest ikke få armene ned, da Socialdemokratiet den 5. marts fremlagde deres bud på et fremtidigt pensionssystem. Fagbevægelsens Hovedorganisation var hurtigt ude og sige, at “udspillet sikrer retfærdighed og tryghed for dem, der har taget de hårdeste og længste tørn”.
Lignende udtalelser kom fra ledelserne i Dansk Metal, BUPL og Dansk Sygeplejeråd.
Men hvordan er udspillet blevet modtaget af de dele af fagbevægelsen, som arbejder tættere på medlemmerne, som kan blive påvirket af udspillet?
Rasmus Bredde er servicegruppeformand i Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF). Han organiserer derfor nogle af dem, som har det hårdeste arbejdsliv, og for hvem spørgsmålet om pension er ekstra presserende.
– Jeg synes, der er både gode og dårlige ting i udspillet. Det er godt, at de vil hæve ydelsen på den tidlige tilbagetrækningsordning (Arnepension red.), og at de vil fastfryse aldersgrænsen, siger han til Arbejderen og tilføjer:
– Men at de stadig vil lade den generelle pensionsalder stige, ser jeg som en stor undladelsessynd. Som det er i dag, så vil nogle af vores medlemmer stadig ikke klare den til pensionsalderen, og det problem løser udspillet ikke.
Et værdigt otium
Rasmus Bredde peger også på, at selv med det nye i udspillet, så vil der stadig være medlemmer af BJMF, som ikke får adgang til den tidlige tilbagetrækning. Blandt andet peger han på, at nogle af medlemmerne i fagforeningen gjorde brug af bestemte orlovsordninger, som fandtes under Poul Nyrups regeringer i 1990’erne.
– De år, hvor de var på orlov, tæller ikke med i opgørelsen for, hvornår de kan gå på tidlig tilbagetrækning. Så selv om de har arbejdet i mange år og for eksempel tog sig af deres børn, da de var på orlov, så får de ikke ret til at trække sig tidligt på trods af lange og nedslidende arbejdsliv, siger han.
Derfor mener han, at udspillet hellere skulle have sikret en pensionsalder, som kunne fungere for alle. Han understreger, at hvis folk gerne vil arbejde, efter de har nået pensionsalderen, så skal de have lov til det.
– Det er bare fedt, hvis nogle gerne vil tage en ekstra tørn, efter de er pensioneret. Men det skal være en mulighed at trække sig, og sådan er det bare ikke nu, hvor målstregen hele tiden flytter sig, siger Rasmus Bredde og tilføjer:
– Princippet må ikke være, at man skal arbejde, til man dør. Folk skal have ret til en værdig alderdom, hvor kroppen ikke har givet helt op, og det er der nogle, som ikke får. Heller ikke hvis man sætter tempoet på den stigende pensionsalder ned.
Ulighed i levetid
Servicegruppeformanden peger særligt på en undersøgelse fra marts 2026, der viste, at der i gennemsnit er 24 års forskel i levetid mellem dem, som er socialt dårligst stillet, og dem som er socialt bedst stillet.
Det er netop den ulighed, som han ikke mener, at Socialdemokratiets udspil får bugt med. Han mener heller ikke, at udspillets mål om at skabe en differentieret pensionsalder hverken er nået eller ønskværdig.
– Selv med forslaget om at sætte ydelsen op på den tidlige pension er det stadig ingenting i forhold til, hvad man kan få, når man når ens “normale” pension, så der kommer stadig til at være en ulighed, siger Rasmus Bredde og tilføjer:
– Grundlæggende set synes jeg, at det er godt, at man med udspillet forsøger at nærme sig en erstatning for efterlønnen, som blev slagtet af de borgerlige under Anders Fogh, men der er stadig nogle, som kommer til at falde mellem to stole og ikke bliver dækket i det her.
Han understreger endnu engang, at han derfor fortsat ser den bedste løsning som en fastfrysning af pensionsalderen.
– På den måde er det fair for alle, så ingen bliver tabt og ikke får lov til at have en værdig alderdom, efter de er færdige med at arbejde, siger han.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
