MAD & KULTUR
Kvindesolidaritet er kampen mod imperialistiske krige
Kvinder i Danmark, ja i alle imperialismens centre, må vise solidaritet og gå sammen med kvinderne i det globale syd i kampen mod krig og udbytning, skriver Joan Ågot Pedersen.
|
Her knap 120 år efter indførelsen af Kvindernes Internationale Kampdag er kapitalismen gået amok. Vi har ifølge FN det højeste antal aktive konflikter siden 1946. Brutale lovløse krige føres overalt af den desperate vestlige imperialisme. USA, et imperium i forfald, dræber, sanktionerer og sulter verdens befolkninger uden for alle reglerne i folkeretten. Og de praler ovenikøbet af det.
Kampen mod krig er et af de vigtigste spørgsmål for kvindebevægelsen i dag. Krige medfører ubeskrivelige lidelser for kvinder og piger i hele verden.
FN’s rapport fra oktober 2025 om kvinder, fred og sikkerhed advarer om, at 676 millioner kvinder nu lever inden for en radius på 50 kilometer fra dødbringende konflikter. Ligeledes siger rapporten, at antallet af civile tab blandt kvinder og børn er firedoblet i forhold til den foregående toårsperiode, og krigsrelateret seksuel vold er steget med 87 procent på to år.
Vi har en regering og et Folketing, der hepper på krig og regimeskifte.
Rapporten siger blandt andet om Israels folkemorderiske krig i Gaza, at den har haft særligt alvorlige konsekvenser for kvinder og piger. Ifølge FN er tusindvis af kvinder blevet dræbt, og mange flere lever som internt fordrevne uden adgang til en sikker bolig, stabil fødevareforsyning og sundhedsydelser. Sammenbruddet af sundhedssystemet betyder, at gravide kvinder ofte mangler basal fødselshjælp, hvilket øger risikoen for komplikationer og dødsfald. I overfyldte lejre og midlertidige opholdssteder er risikoen for kønsbaseret vold og udnyttelse desuden steget.
Under proxykrigen i Ukraine mellem NATO og Rusland lever millioner af kvinder tæt på aktive kampområder eller er blevet internt fordrevne eller flygtninge. De står over for øget fattigdom, usikkerhed og psykisk belastning, som eneforsørgere. Samtidig dokumenterer FN en stigning i kønsbaseret vold i Ukraine, herunder krigsrelateret seksuel vold og vold i hjemmet.
Ifølge FN er situationen for kvinderne i Sudan ekstremt alvorlig. Kvinder og piger rammes af udbredt krigsrelateret seksuel vold, massiv fordrivelse og alvorlig fødevareusikkerhed. Sundhedssystemets sammenbrud betyder manglende adgang til fødselshjælp og behandling efter overgreb.
Siden rapport udkom, har USA og Israels ulovlige angreb på Iran udløst et helvede i Mellemøsten. I Iran bombes hospitaler, skoler, civile boligområder og journalister, som vi også så det i Gaza. Kvinderne i Mellemøsten har gennem årtier været udsat for ufattelige lidelser.
Den aggressive vestlige imperialisme spreder død og ødelæggelse. Hvis det ikke er direkte militært, er det ved krig med andre midler så som sanktionerne mod Cuba, Venezuela, Syrien og Iran for at skabe forudsætninger for regimeskifte. Sanktionerne skaber fattigdom, sult og nød og er en af de største dræbere.
De økonomiske sanktioner rammer kvinder særligt hårdt. Manglende adgang til medicin, mad og basale tjenester begrænser kvinders ret til sundhed og livskvalitet. Økonomisk pres og arbejdsløshed rammer især kvinder i lavtlønnede og uformelle job, hvilket mindsker deres økonomiske uafhængighed. Samtidig øges deres omsorgsbyrde, da de ofte skal sørge for børn, ældre og syge i familien. Sanktionerne forstærker dermed eksisterende uligheder.
Samling mod krig
Det var Clara Zetkin, der foreslog en international kvindedag i 1910 på Den Anden Internationale Socialistiske Kvindekonference i København. Clara Zetkin var modstander af kapitalistiske krige. Hun mente, at kvinder i særdeleshed står med opgaven at kæmpe for fred, sociale rettigheder og international solidaritet.
For hende var krig ikke blot en politisk konflikt, men et udtryk for det kapitalistiske systems natur: Det var grov udnyttelse af arbejderklassen og national chauvinisme som et redskab til at få støtte til krigsførelsen.
I november 1914, efter udbruddet af Første Verdenskrig, skrev hun appellen “Til de socialistiske kvinder i alle lande”, hvor hun opfordrede kvinder til at stå sammen på tværs af grænserne. Her skrev hun blandt andet, at de længstvarende krige afslører sig i deres nøgne grimhed som krige om kapitalistisk erobring og verdensherredømme. Hun kaldte også krig for noget, der “fjerner maskerne” hos folk og viser, at krigen tjener herskende klassers interesser – ikke arbejderklassens.
Clara Zetkins appel fra udbruddet af Første Verdenskrig er om noget højaktuel i dag. Som dengang ser vi kapitalistisk erobring og kampen om verdensherredømme. USA kæmper med næb og klør for at bevare den unipolære verden, hvor verdens ressourcer står til disposition for deres oligarker.
Og som dengang fjernes maskerne – også i Danmark. Vi har en regering og et Folketing, der hepper på krig og regimeskifte i lande uden for den vestlige halvkugle. Foragten for andre etniciteter og kulturer har ingen grænser. Dobbeltmoralen er til at få øje på. Kun vestlige lande har åbenbart retten til national selvbestemmelse. Der er ingen fredsønsker at spore i det danske Folketing.
Og vi har en presse, der helt ukritisk bakker op om krigspropagandaen. Det er som om, at når løgnene fortælles tilstrækkelig mange gange, så bliver de til sandheden.
To linjer i kvindebevægelsen
Der har altid været to linjer i kvindebevægelsen: Den borgerlige, der kæmper for ligestilling af kvinder under det kapitalistiske systems præmisser, og den socialistiske, der kæmper for kvinders frigørelse, som kun kan realiseres under socialismen. I dag vil de to linjer skilles tværs igennem spørgsmålet om krig eller fred.
Den borgerlige kvindebevægelse kan klappe i hænderne over en kvindelig statsminister. Men Mette Frederiksen foretrækker solidariteten med USA’s krige frem for solidariteten med de kvinder, der er ramt af krigens gru. Hun har aldrig taget afstand fra folkemordet i Gaza. Og hun tager ikke afstand fra det folkeretslige ulovlige angreb på Iran, der i det første døgn formåede at dræbe mere end 160 uskyldige børn på en pigeskole.
For vores kvindelige statsminister eksisterer ord som fred, forhandling og diplomati ikke. Nej, ord som flere våben, atomforsvar, langtrækkende raketter, regimeskifte og så videre er det vigtigste i hendes ordforråd. Militariseringen af vores økonomi på bekostning af vores velfærd rammer især arbejderklassens kvinder og de svageste i samfundet.
Vi er blevet ofre for nationalistisk krigspropaganda. Og det bliver ikke anderledes, om statsministeren hedder Mette eller Troels.
Kvinder i Danmark, ja i alle imperialismens centre, må vise solidaritet og gå sammen med kvinderne i det globale syd i kampen mod krig og udbytning.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
08. marts 2026 | 06:45
