“Vi, folket i De Forenede Nationer, er fast besluttede på at beskytte kommende generationer mod krigens plage, som to gange i vores liv har bragt menneskeheden utrolige sorger …”
Dette er de indledende ord i De Forenede Nationers pagt. De blev skrevet i 1945 i skyggen af to ødelæggende verdenskrige. For os europæere har disse ord særlig vægt. Begge verdenskrige begyndte på vores kontinent, og det var Europas befolkninger, der led mest under ødelæggelserne. Vi har derfor et stort ansvar for at sikre, at sådanne katastrofer aldrig gentager sig.
At stræbe efter fred kræver ikke kun viden – det kræver frem for alt mod. Jeg ønsker Dem af hele mit hjerte dette mod.
Den 24. februar går den forfærdelige krig i Ukraine ind i sit femte år. Det er den største og langt den farligste konflikt på europæisk jord siden 1945, og den medfører en alvorlig risiko for at omfatte hele kontinentet. Da denne krig involverer fire atommagter, herunder verdens to største atommagter, kan enhver yderligere eskalering komme ud af kontrol og bringe hele menneskeheden i fare.
Særligt bekymrende er de planer og den retorik, der tyder på, at krigen skal fortsætte på ubestemt tid i troen på, at dette en dag vil føre til en “sejr”. Det, Europa har brug for, er ikke sejr gennem endeløs krig, men genoprettelse af freden. At vi europæere ikke har formået at forhindre denne krig – og at vi efter fire år stadig ikke har fundet en vej til en fredelig løsning – bør fylde alle parter i konflikten med dyb skam.
Af de 750 millioner europæere bor 450 millioner inden for Den Europæiske Union. Unionen har derfor et særligt ansvar for freden på vores kontinent. Vi må spørge os selv, hvorfor vi har fokuseret så meget på at bevæbne EU, mens vi samtidig næsten fuldstændig har forsømt alle diplomatiske bestræbelser på at finde en fredelig løsning.
Efter fire års kampe har vi ikke engang talt med den anden part i konflikten, Rusland. Alligevel har alle EU-medlemsstater samt Rusland ratificeret FN-pagten og er derfor forpligtet til “at træffe kollektive foranstaltninger til forebyggelse og fjernelse af trusler mod freden og til bekæmpelse af aggressionshandlinger eller andre fredsbrud og til ved fredelige midler og i overensstemmelse med principperne om retfærdighed og international ret at tilvejebringe tilpasning eller bilæggelse af internationale tvister eller situationer, der kan føre til fredsbrud”. (FN-pagten, kapitel I, artikel 1, stk. 1).
Efter så megen bitterhed og had vil det kræve stort mod fra alle sider at sætte sig sammen og tale om fred. Men det er netop det, der nu skal gøres. Jeg lyttede opmærksomt til Deres bemærkninger på Sikkerhedskonferencen i München for et par dage siden, og jeg håber, at De vil holde et åbent sind: Dette er en krig på det europæiske kontinent, og den må i sidste ende løses gennem diplomati af europæerne.
I denne sammenhæng vil jeg gerne henlede Deres opmærksomhed på et forslag om interne europæiske fredsforhandlinger med det formål at opnå en forhandlet afslutning på krigen i Ukraine. En gruppe fremtrædende tyske personligheder¹ og jeg har udarbejdet dette forslag med titlen “Ukraine og Rusland: Hvordan denne krig kan afsluttes med en forhandlet fred.” En kopi er vedlagt.
Kerneidéen i vores forslag er at appellere til både Den Europæiske Unions og Ruslands fælles ansvar for Ukraine som en europæisk stat og for den fremtidige fred og sikkerhed på vores kontinent. I denne ånd foreslår vi, at alle parter på forhånd bliver enige om tre overordnede mål, der skal danne retningslinjer for de fremtidige forhandlinger:
- At sikre Ukraines fremtid som en suveræn, uafhængig og velfungerende europæisk stat og efter fire års ødelæggende krig genoprette håbet for dets befolkning.
- At lægge grundlaget for en paneuropæisk sikkerheds- og fredsorden, der tager hensyn til både Ukraines og Ruslands legitime sikkerhedsinteresser, ved at bygge videre på eksisterende internationale traktater såsom Paris-chartret for et nyt Europa fra 1990.
- På dette grundlag at identificere mulige løsninger på de centrale spørgsmål, der – forudsat at alle parter er villige til at indgå kompromiser – kan bringe krigen til ophør.
Enighed om sådanne forudbestemte mål kunne bidrage til at bryde den fastlåste atmosfære af fjendtlighed og krigsretorik og sætte fremtidige forhandlinger på et mere konstruktivt grundlag. For at uddybe disse tanker har general Kujat og jeg skrevet en artikel med titlen “Europa har nu brug for mod til at stræbe efter fred – Et opfordring til fred på fjerde årsdagen for krigen i Ukraine.” En kopi er vedlagt.
General Kujat var engang den højst rangerende officer i Bundeswehr og tidligere formand for NATO-Rusland-Rådet og NATO-Ukraine-Kommissionen af forsvarschefer. Han har omfattende viden om og erfaring med Ukraine og Rusland fra sit arbejde for forbundskanslerne Schmidt og Kohl samt som chef for afdelingen for militærpolitik og chef for planlægningsstaben i forbundsforsvarsministeriet.
Hvad mig selv angår, har jeg 34 års erfaring med at bo og arbejde for FN og snart OSCE i lande, der er i krig eller berørt af væbnede konflikter rundt om i verden, herunder otte år som FN’s assisterende generalsekretær med direkte rapportering til FN’s Sikkerhedsråd. Sammen har vi omfattende erfaring og indsigt, der er relevant for håndteringen af komplekse kriser som krigen i Ukraine. Hvis De finder det nyttigt, vil vi gerne mødes med Dem og Deres kolleger for at drøfte vores fredsforslag mere detaljeret.
At stræbe efter fred kræver ikke kun viden – det kræver frem for alt mod. Jeg ønsker Dem af hele mit hjerte dette mod. Befolkningen i Europa, uanset hvilken side af frontlinjen de befinder sig på, vil være taknemmelige.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
