Interview
Den 11. februar mødes Arbejderen med Anwaar ul Haq Kakar. Han var midlertidig premierminister for Pakistan i en overgangsregering fra august 2023 til marts 2024. I dag er han som løsgænger fortsat medlem af Pakistans parlament.
Kakar er i København som en del af en diplomatisk rejse rundt i Skandinavien. På et hotel ved Kalvebod Brygge får vi en snak om Pakistan i en verden i forandring.
Hyggesnak om Kakars rundrejse i Danmark, Norge og Sverige er der ikke meget af. “Ja, det er koldt”, men den tidligere premierminister vil gerne direkte til sagen.
Flagskib for Kinas handelsprojekt
Og sagen er jo den, at Pakistan befinder sig i en forandrende verden, hvor nye magter vinder frem. Den verden kan man ikke snakke om uden at nævne Kina.
Den kinesiske regering er i fuld gang med at udvikle verdenshistoriens største handelsprojekt BRI, der vil forbinde verdens lande fra især det globale syd i et internationalt handelsnetværk med hjerte i Kina.
Som en del af handelsnetværket er seks økonomiske korridorer under opbygning. En af disse er “Den Kinesisk-Pakistanske Økonomiske Korridor”, der blandt andet skal sikre og forkorte ruten for Kinas energiimport fra Mellemøsten.
– Pakistan og Kina er dybt investerede i hinanden. Den pakistanske økonomiske korridor er et flagskib for hele BRI. I den første fase har fokus været på forsyning og udvikling af energi. Pakistans energisystem er blevet udvidet, mens der er blevet bygget infrastruktur som havne og veje, siger Anwaar ul Haq Kakar til Arbejderen.
Som en del af korridoren har Kina hjulpet med at bygge Pakistans første solcellepark, der dækker et areal på otte kvadratkilometer og rummer 1,6 millioner solcellepaneler.
Foruden at give pakistanerne adgang til billigere energi, viser tal fra 2022, at den økonomiske korridor allerede dengang havde skabt 236.000 jobs i Pakistan.
– Nu går anden fase i gang. Som en del af denne fase vil kinesisk industri komme til Pakistan. Det vil forhåbentlig skabe endnu flere arbejdspladser for pakistanerne, lyder det fra Kakar.
Det er især kinesiske virksomheder indenfor medicin, tøj og IT, der vil komme til Pakistan. Flere kinesiske mobilfirmaer, såsom Oppo og TECNO, har allerede opført 29 produktionsfabrikker i Pakistan, hvilket har skabt arbejdspladser, tiltrukket investering og mangedoblet Pakistans mobilproduktion, skriver nyhedsbureauet Associated Press of Pakistan.
Synet på USA
Potentialet i det kinesiske handelsnetværk BRI er velkendt stof for mange. Men da samtalen med den tidligere premierminister Anwaar ul Haq Kakar drejer sig mod USA, træder en mere uventet position frem.
– Pakistan har traditionelt set stået sammen med den frie verden, da det kom til Den Kolde Krig og konflikten mellem Sovjetunionen og USA. Vi valgte efterfølgende at blive med USA, Europa og den kapitalistiske verden, understreger Kakar.
I dag er Kakar løsgænger i det pakistanske parlament, men i interviewet med Arbejderen synes han helt på linje med Pakistans nuværende regering. Overgangsregeringen, som Kakar var midlertidig premierminister for, kom til magten i 2023, året efter at premierministeren Imran Khan var blevet væltet og fængslet.
Foto: Henning Husum
Imran Khan havde været kritisk overfor Pakistans tætte forhold til USA, der tilbage i 2004 havde udnævnt Pakistan til at være en “vigtig ikke-NATO-allieret”. Som premierminister udtalte Imran Khan, at Pakistan ikke længere ville være USA’s “lejesoldat”. I februar 2022 blev han den første pakistanske premierminister i to årtier til at besøge Rusland. Her mødtes han med Vladimir Putin samme dag, som russiske tropper rullede ind i Ukraine.
Imran Khan advarede mod udenlandsk indblanding fra USA, da han via et mistillidsvotum – det første i Pakistans historie – blev væltet og senere fængslet med anklager om korruption. Fire år senere sidder han stadig i fængsel, mens en mere USA-venlig regering er ved magten i Pakistan.
Kakar mener, at USA spiller en positiv rolle for Pakistan, hvilket ifølge ham kom til udtryk sidste år, da Trump angiveligt skulle have stået i spidsen for at sikre våbenhvile mellem Pakistan og Indien, der i fire dage havde været i væbnet konflikt med hinanden. Indien nægtede, at det var Trump, der havde sikret våbenhvile, men Pakistans nuværende premierminister Shehbaz Sharif takkede offentligt Trump for hans “modige og beslutsomme ledelse”.
At vi i dag ser en udvikling i verdensordenen, hvor USA’s dominans bliver udfordret af nye magter fra det globale syd såsom Kina og Rusland, er dermed ikke udelukkende en god ting, hvis du spørger Kakar.
Multipolaritet
Hvordan ser du den multipolære udvikling i verden, hvor lande i det globale syd får mere at skulle have sagt?
– Jeg ser det som en udfordring, der også kan føre muligheder med sig, svarer Anwaar ul Haq Kakar.
– Efter Anden Verdenskrig har verden haft en fastlagt global orden, som blev garanteret af USA, der påtog sig rollen som en storebror, der overvågede alle begivenheder på globalt plan og som var en fast forankring og spillede rollen som forvalter. Den rolle synes at have en pris, og USA har spillet den rolle og betalt den pris i mange årtier. Men det ser ud til, at den gigantiske størrelse, som USA er, ikke er villig til at spille den samme rolle i den nærmeste fremtid eller i evig forstand, fortsætter han.
Ser du positivt på den multipolære udvikling i verden?
– Jeg siger, at der er udfordringer. Hvis der opstår en enorm krise, har man altid brug for et ankerskib, der kan spille en rolle i at opretholde og håndtere den krise. Med fraværet af et ankerskib har den uhåndterbare krise sine egne risici, svarer Kakar.
– Så det er en udfordring, men det giver også en mulighed for, at mange mellemstore lande kan indgå nye alliancer, venskaber, økonomiske partnerskaber og handelspartnerskaber. Det er slut med at vurdere lande ud fra stereotype ideer. Vi er nødt til at revurdere de enkelte lande på bilateralt plan, hvilket kommer til at være afgørende for, hvordan global politik og internationale relationer bliver fastlagt, fortsætter han.
Sidste år indgik Pakistan en “Strategisk Gensidig Forsvarsaftale” med Saudi-Arabien. Som en del af aftalen har de to lande forpligtet sig til at forsvare hinanden militært, hvis en af dem skulle blive angrebet.
Trumps fredsråd
Et andet internationalt samarbejde som Pakistan for nyligt har tiltrådt er Donald Trumps såkaldte “Fredsråd”, hvis erklærede mål er at sikre fred og genopbygning af Gaza. Trump sidder som formand for rådet, der tæller over 20 medlemmer, herunder Israel, Saudi-Arabien, Qatar og Tyrkiet.
På spørgsmålet om hvorfor Pakistan har valgt at tiltræde rådet, er der noget, som Anwaar ul Haq Kakar først vil have sagt:
– Først og fremmest har vi konstant fordømt det folkemord, som staten Israel har begået mod befolkningen i Gaza. Denne hidtil usete dødelighed er blevet udført af staten Israel mod disse ubevæbnede mennesker. Det er rystende.
– Men folks mobilisering og forskellige regeringers forsøg på at forhindre Israel i at begå dette folkedrab har fejlet. Under disse omstændigheder ser vi en ny mulighed, nu når FN ikke har formået at stoppe Israel, fortsætter Kakar.
Foto: Henning Husum
Pakistan er et af de lande i verden, der ikke har – og aldrig har haft – diplomatiske forbindelser med Israel. Men at Pakistan nu indgår i et fredsråd, der inkluderer Israels premierminister Benjamin Netanyahu, men ikke en eneste palæstinenser, skal ikke ses som et tegn på, at Pakistan ændrer standpunkt, lyder det fra Kakar.
– Der findes mange forummer, hvor der ikke er nogen palæstinensere. Der er heller ikke nogen palæstinenser i FN, skal vi så forlade FN, spørger Kakar med henvisning til, at Palæstina blot er en “permanent observatørstat” i FN og altså ikke et fuldgyldigt medlem.
Kritikere beskriver Trumps Fredsråd som en “kolonial administrativ myndighed”, der vil lade udenlandske magter bestemme fremtiden for palæstinenserne i Gaza, uden befolkningen selv får noget at skulle have sagt. Men Kakar ser derimod rådet som et forum, hvor Pakistan kan udøve pres på Israel for at “standse krigsforbrydelserne og bringe fjendtlighederne mod den ulykkelige og hjælpeløse palæstinensiske befolkning til ophør”.
Læs også
Udland
Nyhedskommentar
Indiens og Pakistans befolkninger ønsker fred – hvorfor er de så endt som ærkefjender?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
