Er i ATP's repræsentantskab
Kurderne, der udgør en befolkning på cirka 35 millioner mennesker, er et af verdens største folkefærd uden en egen nationalstat.
Deres historiske hjemland, Kurdistan, er delt mellem fire stater: Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien. I Syrien har kurderne gennem årtier levet som den største etniske minoritet under et arabisk-domineret regime, men efter borgerkrigen i 2012 kunne kurderne etablere et de facto selvstyre.
Vi er nødt til at genoverveje grundlaget og etikken i internationale relationer helt fra bunden – for at beskytte verdens små lande og minoriteter mod geopolitisk svig.
Det syriske borgerkrigskaos blev et skelsættende øjeblik for landets kurdiske befolkning. Da den syriske hær i 2012 trak sig tilbage fra de kurdiske områder i nord og nordøst for at kæmpe mod oprørere andetsteds, fyldte kurdiske militser magtvakuummet. Denne begivenhed lagde grunden for et politisk eksperiment: “Rojava”, som betyder “Vesten” og henviser til det vestlige Kurdistan – et kurdisk-ledet, selvadministreret område baseret på ideologien demokratisk konføderalisme, der lægger vægt på lokalt selvstyre, etnisk inklusion og kvindefrigørelse.
Rojavas fødsel og dets militære gren, som senere blev kernen i de amerikansk-støttede Syriske Demokratiske Styrker (SDF), placerede de syriske kurdere på et globalt spillebræt. Fra at være en forfulgt minoritet fik de pludselig en central rolle i den internationale koalitions kamp mod Islamisk Stat, hvilket førte til et strategisk partnerskab mellem kurderne og USA.
I dag står de syriske kurdere i en ekstremt sårbar position. De kontrollerer en tredjedel af Syriens territorium, herunder dets vigtigste oliefelter, men er klemt mellem et fjendtligt syrisk regime, en aggressiv tyrkisk stat, tilbageværende Islamisk Statsceller og den nu svigtede amerikanske partnerskabsaftale.
USA’s svigt af kurderne og deres forsvarsstyrker SDF i Syrien, har efterladt kurderne som ofre for angreb fra Syriens hær med dens IS-krigere, der tilbage fra Islamisk Stat-tiden har været loyale over for Ahmed al-Shara, deres gamle Islamisk Stat-kommandør, nuværende præsident for Syrien og USA’s allierede.
Vi ser her et klokkeklart eksempel på blind tillid til en imperialistisk magt, hvis formål aldrig har været at beskytte verdens minoriteters rettigheder, men udelukkende egne interesser. Dette ses mere eller mindre tydeligt i alliancer mellem USA og mange af verdens etniske og religiøse minoriteter.
“De Syriske Demokratiske styrker SDF’s primære formål, som en nøglekraft i kampen mod Islamisk Stat, er stort set forbi.” Med disse ord kommenterede Tom Barrack, USA’s ambassadør i Tyrkiet og den amerikanske administrationsleder for syriske anliggender den 20. januar 2026 den seneste udvikling i konflikten mellem den syriske regering og de kurdiske Styrker (SDF).
Hvis Barracks ord ikke udtrykker USA’s nuværende holdning tydeligt nok, har præsident Donald Trump selv givet en entydig forklaring på sit lands holdning til de syriske kurdere, som længe har været USA’s allierede i kampen mod Islamisk Stat og i opposition til den tidligere syriske præsident Bashar Al Assads regime.
Trump fortalte journalister i Det Hvide Hus den 27. januar 2026, at han støtter den nuværende præsident Ahmed al-Sharas offensiv mod de kurdiske styrker, og tilføjede, at den syriske præsident “arbejder meget hårdt. Han er en hård fyr, og han har en ret hård rekord. Men man kan ikke placere en kirkesanger der, hvis man skal have arbejdet gjort.”
Denne amerikanske holdning forsikrer de syriske kurdere om, at den amerikanske administration i dag har svigtet dem, på trods af deres betydelige rolle i besejringen af ISIS: Kurderne kæmpede på jorden, led tab af tusindvis af krigere, mens amerikanerne gav dem dækning fra luften.
Kurderne er klar over, at USA har “solgt” kurderne, fordi Trump-administrationen søger at normalisere forholdet mellem Syrien og Israel. Ifølge kurdiske kilder har USA vendt det blinde øje til de syriske styrkers fremrykning mod kurderne. Til gengæld går der rygter om, at den syriske præsident måske vil gå med til at indlede en fredsproces med Israel, som i mange årtier er blevet betragtet som Syriens fjende.
Tyrkiet og de syriske kurdere
Den kurdiske autonome administration i det nordøstlige Syrien var et politisk forbillede for kurderne, der ønsker en lignende autonomi, for eksempel i Tyrkiet og Iran. Det gav en flig af håb i deres bestræbelser på at opnå deres egen stat.
Med de nuværende syriske regeringsstyrkers offensiv mod de kurdiske områder er den kurdiske autonome administration nu på randen af sammenbrud. Hvordan er det nået hertil? Hvad betyder det for magtbalancen i det nye Syrien?
Tyrkiet har været og er fortsat en afgørende faktor i syrisk politik. De er tæt allierede med den nuværende syriske ledelse og betragter de kurdiske forsvarsstyrker SDF som en forlængelse af det forbudte Kurdistans Arbejderparti (PKK), som er klassificeret som en terrororganisation. Tyrkiet har i årtier jagtet PKK og har gentagne gange iværksat direkte angreb på SDF-positioner i Syrien.
Fælles amerikanske, israelske, tyrkiske interesser
USA’s støtte til SDF har siden 2014 belastet forholdet mellem Ankara og Washington, men nu har de sammenfaldende interesser.
Washingtons og Ankaras interesser drejer sig i dag i højere grad om, hvad de ønsker at forhindre (et stærkt Iran, Islamisk Stat, russisk dominans), frem for hvad de ønsker at opbygge, det de kalder “en fælles vision for Syriens fremtid”.
Kurderne blev advaret mod alliance med USA
Den afsatte syriske præsident Bashar al-Assad udtalte i 2019 med henvisning til de USA-støttede kurdiske styrker i den nordlige del af landet, at USA ikke ville beskytte deres allierede grupper.
I en erklæring fire år før regimets fald sagde Assad: “Vi siger til de amerikanske marionetgrupper, at amerikanerne ikke kommer til at beskytte jer, og at I vil blive en rekvisit i byttehandler for USA”.
Kurdernes alliance med USA, som droppede dem, da der ikke længere var brug for deres tjenesteydelser, kan sammenlignes med USA’s alliance med den nuværende præsident Ahmed al-Shara. Her er spørgsmålet, hvornår Ahmed al-Sharas tjenesteydelser ophører med at være nyttige for USA? Mon det er, efter han har normaliseret Syriens forhold til Israel og overladt kontrollen over det nordlige Syrien til Tyrkiet og dermed afsluttet den kurdiske drøm?
Kurdernes fejlkalkulerede alliance med USA har gjort dem til en handelsvare på børsmarkedet for geopolitiske interesser!
Denne anklage mod USA retter sig ikke blot mod landets ageren i Syrien, men er en fordømmelse af en helt generel moralsk korrupt model for internationale relationer, som gør mennesker og minoriteter til handelsvarer på de geopolitiske interessers marked.
Med denne fremgangsmåde afslører USA sit sande ansigt. Før har de spillet rollen som en moralsk stormagt, men nu falder maskerne og afslører en magt, der praktiserer organiseret politisk forræderi. Dette afslører ikke kun USA, men også hele det internationale system, der accepterer det. Vi er nødt til at genoverveje grundlaget og etikken i internationale relationer helt fra bunden – for at beskytte verdens små lande og minoriteter mod geopolitisk svig.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
