Ja, ud af EU.
EU bør ikke dele følsom information med Trumps ICE-banditter
Vi har bedt EU-kommissionen om at overveje, om ikke det ville være passende at tilføje amerikanske ICE til EU’s terrorlister, som man i øvrigt nu også har gjort det med Irans Revolutionsgarde, skriver Per Clausen.Skal EU dele sine borgeres personlige data – herunder både hvad politiet måtte have på dem og deres biometriske information – med en fremmed politistyrke, en styrke der helt tydeligt viser, at man i stigende grad ingen respekt har for lov og ret?
Det er et spørgsmål, man burde tro og håbe, at EU, trods alt, ville svare klart nej til. Men sådan forholder det sig desværre ikke. Faktisk langtfra.
Når en styrke i den grad sættes uden for loven og bruges til forsøg på intimidation og terror mod civile, bør vi i Europa have mod til at sige fra.
Hvor underligt det end måtte lyde, arbejder EU-kommissionen nemlig på højtryk for at give USA’s grænsemyndigheder et hidtil uset niveau af adgang til europæisk data om EU’s borgere, herunder fra diverse nationale databaser.
Det sker, selv om Donald Trump og hans lakajer har truet Danmark, Grønland og et halvt dusin andre EU-lande, noget, man ellers skulle tro, kunne få bare halv-fornuftige folk til som minimum at trykke på pauseknappen.
Endnu mere bekymrende sker det, selv om de amerikanske myndigheder, man vil dele data med, er tilknyttet de samme grænsestyrker, som Trump-regimet har instrumentaliseret som sin egen private undertrykkelsesstyrke, hvis job det tilsyneladende er at terrorisere befolkningen og især dem med en mørkere hudfarve.
EU lukker øjnene for åbenlyse problemer
Set i den kontekst er det svært ikke at anlægge den synsvinkel, at dele af EU-toppen endnu engang har valgt, at når det gælder Trump, skal vi lade som ingenting – og endeligt ikke sige fra. På trods af at det at sige klart fra netop er, hvad der er behov for.
Derfor ser vi nu mange af de samme folk, der presser på for at få godkendt den ensidige toldaftale, som Trump pressede igennem sidste år, mene, at vi endnu engang skal bøje os i støvet for USA’s ønsker. Ønsker, der vil betyde, at USA’s grænsemyndigheder – som sagt de samme myndigheder, som det forhadte ICE hører under – kan hente store mængder følsomme data fra europæiske databaser, helt uden at dem, der indhentes informationer om, kan gøre noget ved det.
Hvad amerikanerne vil gøre med den data, hvem de måtte videregive den til, og hvordan den opbevares, det kan man kun gisne om.
Samtidigt må man erkende, at det, hvis det sker, er handlinger, der potentielt set bringer EU-borgeres sikkerhed i farezonen, især hvis de rejser til USA – eller endda blot skifter fly der. Det er ganske enkelt uacceptabelt. At det ovenikøbet sker samtidigt med, at Italien oplever store demonstrationer rettet mod, at amerikanske ICE-agenter blev sendt til landet i forbindelse med vinter-OL, understreger blot, hvor afskårne fra deres befolkninger EU-lederskabet kan være.
Erstat dataadgang med rejserestriktioner og sanktioner
At give Trumps brunskjorter adgang til følsomme informationer er som sagt den helt forkerte vej at gå. Ser man på, hvordan ikke mindst ICE-tropperne bruges i dag, er det klart, at der skal noget helt andet til. Derfor har jeg, sammen en række andre EU-politikere, foreslået i stedet at benytte rejseforbud og målrettede sanktioner mod toppen af ICE, ganske som EU gør med andre af den slags styrker, der bruges til at terrorisere sin egen befolkning.
Ja, vi har endda bedt EU-kommissionen om at overveje, om ikke det ville være passende decideret at tilføje amerikanske ICE og dets ansatte til EU’s terrorlister, som man i øvrigt nu også har gjort det med Irans Revolutionsgarde.
Når en styrke i den grad sættes uden for loven og bruges til forsøg på intimidation og terror mod civile, bør vi i Europa have mod til at sige fra.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.