Nyligt årsregnskab
Energistyrelsen har netop givet grønt lys til endnu et CO2-lagringsprojekt i Danmark.
Et konsortium bestående af den franske energigigant TotalEnergies, japanske Mitsui og Nordsøfonden har fået tilladelse til at undersøge mulighederne for at dumpe CO2 i udtjente oliefelter i den danske del af Nordsøen.
Dermed er der i alt givet otte tilladelser til at lagre CO2 i den danske undergrund – fire på havet og fire på land.
– Det er konsekvensen af, at et flertal i Folketinget har besluttet at omdanne store dele af Danmarks undergrund til CO2-losseplads for europæisk og dansk CO2-affald, der kan deponeres under folks huse, institutioner og virksomheder samt beskyttet natur, forklarer Palle Bendsen fra NOAH’s Energi- og Klimagruppe til Arbejderen.
Fangst og lagring af CO2 (CCS) er en dyr, uprøvet og kontroversiel teknik, der går ud på at fjerne CO2 fra røgen i skorstenene på energitunge virksomheder som eksempelvis cementfabrikker eller forbrændingsanlæg ved hjælp af energikrævende kemiske processer for herefter at dumpe CO2’en i undergrunden.
Klimabevægelsen kalder teknikken for “en falsk løsning”, fordi den ikke gør grundlæggende op med måden, der bliver produceret energi på, men derimod tager udgangspunkt i, at der fortsat vil blive forurenet med CO2 fra eksempelvis kul og gas.
Et uhørt eksperiment
Palle Bendsen kalder metoden med at indfange og lagre CO2 for et “uhørt eksperiment”.
– CO2-lagring består af en masse små processer, der alle kan gå galt: Først skal man være i stand til at indfange CO2’en. Herefter skal CO2’en komprimeres og gøres flydende. Så skal den transporteres i tankvogne eller skib til det sted, hvor den skal dumpes i undergrunden, forklarer Palle Bendsen.
Det seneste CO2-projekt i Nordsøen går ud på at sejle CO2 ud i havet og dumpe det 1800 meter under havet.
Folketinget har besluttet at omdanne store dele af Danmarks undergrund til CO2-losseplads for europæisk og dansk CO2-affald, der kan deponeres under folks huse, institutioner og virksomheder samt beskyttet natur.
Palle Bendsen, NOAH
– Planen er at hælde en masse beton i de gamle oliebrønde og så håbe på, at det holder tæt og ikke slår revner. Jeg er tidligere jord- og betonarbejder, siger Palle Bendsen og uddyber:
– Jeg ville aldrig stole på, at beton ikke revner. Er de gamle oliebrønde tætte? Er det sikkert, at CO2’en bliver dernede de næste mange hundrede år? Er der sprækker? Hele processen med at omdanne de gamle oliebrønde til CO2-lagre foregår langt under havets overflade og med fjernstyret teknologi. Det er svært at styre, og der kan gå rigtigt meget galt.
Han stiller også spørgsmålstegn ved, om CO2-projekterne i virkeligheden udgør den gevinst for klimaet, som politikere og myndigheder forsøger at give indtryk af.
– Der skal ikke undslippe særlig meget CO2, før den påståede klimagevinst ved projekterne bliver udhulet. Der bliver brugt en masse energi på processen, der belaster klimaregnskabet.
Herudover bliver miljøet skadet af de såkaldte evighedskemikalier, der bliver brugt i processen til at udskille CO2’en fra røgen fra eksempelvis skorstenene på eksempelvis affaldsanlæg eller cementfabrikker og til at lagre CO2’en i undergrunden.
NOAH har kortlagt, hvordan der bliver brug evighedskemikalier som PFAS, når CO2 skal lagres i undergrunden.
CO2 skal også lagres på land
Det er ikke kun Nordsøen, der er udset som CO2-losseplads. Også på land bliver flere og flere CO2-lagringsprojekter godkendt.
Energistyrelsen har – foreløbig – givet tilladelse til at undersøge mulighederne for CO2-fangst og -lagring i fire store landområder.
I november sidste år fik cementgiganten Aalborg Portland lov til at bygge et 40.000 kvadratmeter CO2-fangst-anlæg, der skal stå klar til næste år.
Herudover er Midtjylland udset til at være centrum for et af verdens største landbaserede CO2-affaldsdepoter.
Her vil Norne Thorning Storage ApS deponere over 300 millioner ton CO2 i lokalsamfundet – under lokalbefolkningens huse og i naturområder.
Det enorme CO2-depot skal strække sig over et 592 kvadratkilometer stort område – fra Hald Sø til Karup i nord, til Funder og Ikast i syd.
Risiko for ulykker
Flere steder har borgerne organiseret sig for at protestere mod, at der bliver oprettet enorme CO2-lagre, hvor de bor.
Det er nemlig ikke ufarligt at bo oven på et CO2-lager, advarer Palle Bendsen.
– Når man år efter år pumper store mængder CO2 ned i undergrunden, så øges trykket. Det tryk kan skabe sprækker i lagene eller udløse jordskælv. Det betyder, at de lag, man regnede med skulle beskytte den lagrede CO2 mod at søge opad, bliver ødelagt, advarer Palle Bendsen og fortsætter:
– Hvis der sker et CO2-udslip i eksempelvis Nekselø Bugt (der er blandt de områder, hvor der kan dumpes CO2, red.), risikerer et beskyttet Natura-2000-område at blive forurenet af eksempelvis tungmetaller.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Indland
Losseplads for kulstoflagring
Multinationale energigiganter får grønt lys til at dumpe CO2 i Danmarks undergrund
Når først CO2’en er pumpet ned i undergrunden, er der ingen vej tilbage. Der er ingen fortrydelsesret, advarer NOAH.
– Solcellefarme og vindmølleparker kan pilles ned, når de er udtjente, og så kan jorden igen bruges til natur eller dyrkning. Med CO2-lagring på land er der imidlertid noget meget større på spil. Millioner af tons flydende superkritisk CO2 skal forblive i undergrunden i århundreder, konstaterer Palle Bendsen.
Vil importere CO2 fra hele EU
Regeringens ambitioner er ikke kun at lagre Danmarks eget CO2 for at nå nuværende og kommende klimamål.
Regeringen vil gøre Danmark til et EU-knudepunkt for CO2-dumping, hvor der kan tjenes penge på at modtage og dumpe CO2 fra hele Europa.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Indland
Klar til at dumpe CO2 i Nordsøen
Flertal vil gøre Danmark til et knudepunkt for lagring af CO2 fra hele Europa
Den britiske kemi- og olie- og gasgigant INEOS, der står i spidsen for CO2-dumpingprojektet Project Greensand, lægger ikke skjul på, at de vil gøre Danmark til “et knudepunkt for CO2-lagring i Europa”.
INEOS har blandt andet bygget det enorme tankskib “Carbon Destroyer 1”, der skal sejle flydende CO2 fra hele Europa til Danmark for at dumpe den i undergrunden.
– Carbon Destroyer 1 vil transportere opsamlet CO2 fra hele Europa og skabe en virtuel rørledning mellem opsamlingsstedet og den permanente lagring dybt under havbunden i Nordsøen. Leveringen af det første dedikerede offshore CO2-transportskib er en forudsætning for fangst og lagring af CO2 i kommerciel skala på tværs af kontinentet, forklarer administrerende direktør for INEOS Energy Europe Mads Gade.
Dyrt
Regeringen har afsat 39 milliarder kroner til projekter, der skal indfange og lagre CO2 frem mod 2044.
– De 39 milliarder skattekroner, som regeringen vil bruge på projekter, der skal indfange og lagre CO2, vil i bedste fald føre til meget sene CO2-reduktioner frem for her og nu-reduktioner, som klimaet skriger på. Danmark kan langt hurtigere og effektivt nedsætte sit CO2-forbrug via energibesparelser, mindre forbrug, mere genbrug og mere vedvarende energi, hurtigere elektrificering og så videre.
Ifølge Rådet for Grøn Omstilling vil det være samfundsøkonomisk billigere, sikrere og lettere at nedsætte Danmarks CO2-forbrug, hvis man i stedet brugte de mange milliarder kroner på eksempelvis energieffektiviseringer, mere vedvarende energi, flere varmepumper og mere elektrificering. Det vil sikre en hurtigere udfasning af fossile brændsler og give større og tidligere klimagevinster. De naturbaserede løsninger skal også i spil.
– Vi har fået skabt en situation, hvor opfyldelsen af vores klimamål er baseret på anvendelsen af CCS. Desværre er der tale om en både dyr og usikker strategi, hvor hverken teknologi eller værdikæde er moden. Vi overestimerer fangstrater, og på trods af massiv statsstøtte falder byderne nu fra en efter en. Der er tale om milliarder til en teknologi, der i stedet kunne være brugt på elektrificering af vores samfund, og som lige nu ikke er i nærheden af at kunne levere de lovede reduktioner, og som derfor ikke bidrager tilstrækkeligt til at sænke den globale opvarmning, siger klima- og energirådgiver i Rådet for Grøn Omstilling Britt Dam til Arbejderen.
Klimaplaner hænger i laser
En række kommuner har i deres klimaplaner sat deres lid til den usikre teknologi og må nu droppe deres planer om at blive CO2-neutrale i 2030.
Eksempelvis har Odense måttet droppe ambitionen om at være en klimaneutral by inden 2030.
Fjernvarme Fyn har besluttet ikke at igangsætte et milliarddyrt projekt, der skulle have indfanget og lagret CO2 i jorden fra Fynsværkets affaldsforbrænding i stedet for at lade det sive ud i atmosfæren.
CO2-fangst skulle have nedbragt kommunens CO2-udslip med 280.000 ton. Det svarer til to tredjedele af den CO2, som kommunen havde ambitioner om at reducere.
Også Aarhus Kommune må droppe målet om at blive CO2-neutral i 2030, efter at kommunen har udskudt et planlagte CO2-fangstanlæg, der skulle have skåret 335.000 ton af kommunens årlige CO2-udledning.
I Aarhus vedtog byrådet at droppe projektet – med henvisning til, at hvis noget går galt med projektet, så skal der skæres i velfærden, eller skatten hæves.
Esbjerg Kommune har ligeledes droppet et CO2-projekt.
Læs også
Indland
Den fossile industri planter sine ideer i EU
Olie- og gaslobbyen sælger lagring af CO2 som løsningen på EU's klimakrise
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
