Inviterer til modangreb
Nu er det danske EU-formandskab heldigvis snart overstået
Regeringen lovede at gå blindt efter EU-deregulering for erhvervslivets skyld, og den har leveret.
|
Det danske formandskab for EU’s Ministerråd er slut om få dage. Siden juni har danske ministre siddet for bordenden og styret møder, og de har været ansvarlige for at bringe forhandlinger om aftaler og lovgivning i hus. En magtfuld position, og en position, regeringen selv synes, den har udfyldt vældig godt.
Jeg har det sådan, at det er en glædens dag, når formandskabet ender. I det halve år, der gik, har den danske regering lagt sig pænt langt til højre, og det siger ikke så lidt i dagens EU. Ikke mindst har de været med til at sætte fart på den dereguleringskampagne, Kommissionen og mange i Rådet har gjort til hovedprioritet for de kommende år.
Europaminister Marie Bjerre og Erhvervsminister Morten Bødskov kan nærmest ikke få armene ned. I interviews fremhæver de begge en EU-beslutning fra december om at skære ned på kravene til bæredygtigheds- og menneskerettigheds-rapportering fra virksomheder som det store fremskridt. Bødskov glæder sig over, at ”bureaukrati og bøvl fjernes”, mens Europaministeren mener, at Danmark hermed har indfriet et ”løfte om at fjerne flere byrder og regler og styrke EU’s konkurrenceevne.” Så for at forstå det danske formandskab, må man kigge på, hvad der egentlig skete på dét område.
”Forenkling”
”Forenkling” af EU-reglerne er det store mantra i institutionerne i dag, og vil være det i de kommende år. Det handler i realiteten om deregulering – fjernelse eller svækkelse af regler, erhvervslivet synes er en byrde for dem – og det danske formandskab satte som ambition fra dag ét, at dereguleringsdagsordenen skulle have et ordentligt skub. Det var et gennemgående løfte i planen for det danske formandskab, som blev offentliggjort i juni.
Blandt de EU-love, som har været udsat for mest kritik fra erhvervslivets side – og derfor blev det første fokus for dereguleringskampagnen – er en ny forpligtelse til at udfærdige strategier og udfærdige rapporter inden for klima, miljø og menneskerettigheder, for at modvirke, at virksomheden bliver medansvarlig for miljø-ødelæggelser eller overgreb på menneskerettighederne. Som noget afgørende skal virksomhederne også holde øje med deres underleverandører. Men EU-loven om bæredygtighedsrapportering, og en anden om ‘rettidig omhu’’, blev et hadeobjekt blandt erhvervsorganisationer og regeringer som den tyske og den danske, så de forpligtelser, virksomhederne har i dag, bliver nu barberet ned.
Rana Plaza og Shell
Reglerne om ‘rettidig omhu’ og bæredygtighedsrapportering har i en vis forstand været undervejs længe. De er EU’s gennemførelse af beslutninger i FN og i OECD, der er taget i kølvandet på skandaler, hvor store multinationale virksomheder har været involveret. Tænk f.eks. i retning af Rana Plaza – tekstilfabrik-komplekset i Bangladesh, der faldt sammen i 2013 og dræbte 1.134 arbejdere. Eller tænk på de umådelige ødelæggelser og overgreb på menneskerettighederne, oliegiganten Shell har været medansvarlig for i Nigeria gennem årtier. Det var den slags, de nye EU-regler skulle forebygge. Men det har været kontroversielt fra begyndelsen.
Dansk modstand fra begyndelsen
Blandt dem, som tidligt var kritiske, var den danske regering, der generelt ikke har spillet en god rolle i forsøget på at sikre menneskerettigheder og miljø i europæiske virksomheders globale eventyr i de senere år. Mens de nye regler om ‘rettidig omhu’ endnu var i sin vorden i 2021, stillede Erhvervsministeriet sig således til rådighed for en kampagne anført af Dansk Industri, der skulle trække tænderne ud på de forslag som på den tid florerede i dele af EU-kommissionen.
Det var ikke bare rapportering, der var på vej, men noget, som skulle holde bestyrelser og direktioner ansvarlige for overgreb og ødelæggelser. Det ville DI ikke høre tale om, så med Erhvervsministeriets hjælp fik de skabt en koalition af tilbagestående europæiske regeringer og erhvervsorganisationer, der sammen krævede, at de nye regler blev barberet ned til ikke så meget mere end rapporteringskrav. Det lykkedes.
En hård fødsel
Da de nye regler endelig trådte i kraft i juli 2024, var det derfor et fremskridt, men ikke et stort fremskridt. Et udsnit af de største virksomheder skulle lave rapporter om deres strategier inden for bæredygtighed, klima og menneskerettigheder, og meget længere nåede man så ikke i denne omgang.
Stort set samtidig som reglerne trådte i kraft, endnu i juli 2024, stod det dog klart, at den store prioritet de kommende år for EU-kommissionen, såvel som for mange regeringer, er at deregulere – at fjerne eller svække regler, som erhvervslivet i almindelighed og store virksomheder i særdeleshed er irriterede over. Det blev en dramatisk omgang med masser af tovtrækkeri frem og tilbage. Men den danske regering manøvrerede professionelt og målrettet, og hev tidligere på måneden en aftale i land, der måske var dødsstødet til en langvarig kampagne for en slags kædeansvar ud over Europas grænser. De to relevante love bliver nu skåret ned fra alle vinkler, og tilbage står et ynkeligt skelet, der næppe får den store betydning for hverken bæredygtighed eller menneskerettigheder.
Triumfen
Det er så dét, mange har kaldt en “triumf” for det danske formandskab, og et gennembrud for dereguleringsdagsordenen. I et 10 minutter langt indslag på P1 i programmet ”Sorte tal”, mandag den 15. december, forklarede en ekstatisk Europaminister Bjerre, at netop denne sejr for regeringen ville bane vej for endnu mere deregulering hen ad vejen. Hverken hun eller de to sorte journalister fandt på noget tidspunkt anledning til at forklare, hvad det egentlig var den danske regering havde fjernet. At de havde fjernet noget, som erhvervsorganisationerne ikke kunne lide, var fuldt tilstrækkeligt til en radiofest.
Dereguleringsforslag står i kø
I de måneder under formandskabet, hvor undermineringen af de nye regler for ”rettidig omhu” stod på, blev der produceret forslag til deregulering på mange andre områder. Klimapolitikker står til at blive svækket, databeskyttelse står for skud, godkendelsesprocedurer af pesticider foreslås lempet, og selv inden for skatteområdet og arbejdsmarkedsområdet, arbejdes der for at rette ind efter store virksomheders dagsorden. I EU står 2026 til at blive et år i dereguleringens tegn.
I den situation er det en stor lettelse, at det ikke bliver folk som Marie Bjerre og Morten Bødskov, der sidder for bordenden. Det danske EU-formandskab er ved at være slut, og det kan man kun glæde sig over.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
20. december 2025 | 06:08
