Kommentar
DET BLIVER IGEN EN KÆMPE NARRESUT OK 26
DESVÆRRE HAR METTES VENNER FÅET MAGTEN I VORES FAGFORENINGER !!!!
OG DE FORSÆTTER MED AT NEDBRYDE FAGFORENINGERNE.
OG DE GULE TAKKER DEM.
FREMTIDEN ?????
Op til overenskomstfornyelsen OK26 på det offentlige område er det arbejdsgiverne, som har sat dagsordenen. De centrale elementer er den fleksible løndannelse, flere penge til de ansatte i Forsvaret og spørgsmålet om øget fritvalg.
Arbejdsgivernes dagsorden splitter lønmodtagernes organisationer.
Det politiske bagtæppe
Den danske økonomi beskrives igen og igen som værende i topform. Høj beskæftigelse, lav inflation og penge i kassen. Så på papiret skulle der være midler til at sikre de offentligt ansatte nogle mærkbare forbedringer i løn og arbejdsforhold, men det er alligevel ikke her, vi skal forvente nogen forkælelse.
Igen ved overenskomstfornyelsen i 2024 på det offentlige område bekræftede parterne spillereglerne:
“Aftaleparterne er enige om, at det er en del af fundamentet for den offentlige aftalemodel, at løndannelsen i den offentlige sektor finder sted under hensyntagen til den samfundsøkonomiske udvikling. Det dækker blandt andet over, at det er de konkurrenceudsatte private erhverv, der sætter rammen for lønudviklingen i samfundet.”
Der er stor uenighed på lønmodtagersiden.
Så rammen er altså begrænset af, hvad der skønnes, at overenskomsten på det private område i OK25 er værd. Og den der skønner, er den siddende finansminister. Mange husker vel optakten til OK24, hvor flere faglige ledere, blandt andre fagforbundet FOA’s formand, var ude med meldinger om forventninger til lønstigninger på tocifrede beløb. Lige indtil finansminister Wammen rykkede på banen med meldingen: Rammen er på 8,8 procent. Færdig med den diskussion.
Hvad rammen bliver til denne overenskomst, har vi fortsat at vente på.
Det politiske bagtæppe er imidlertid mere ustyrligt. I 2026 skal der som bekendt afholdes folketingsvalg, og valgkampen har allerede været i gang et stykke tid med politiske udmeldinger og markeringer, som rammer lige ind i den kommende overenskomstfornyelse; såsom markering fra endda ministre om øgede lønninger til Forsvarets ansatte.
En anden form for politisk markering er kommet fra SF, Moderaterne og De Konservative med konkrete udspil om at forbedre børnefamiliernes vilkår, hvilket har skabt tydelig splittelse i fagbevægelsen, særligt omkring hvilken rolle ”lov” skal have på henholdsvis kollektive aftaler i forbindelse med børns sygedage.
Flere store forbund på det offentlige område ser gerne, at der lovgives og leveres finansiering til børns sygedage. Andre forbund, særligt fra det private område, er lodret imod. Der skulle angiveligt i FH været indgået borgfred på spørgsmålet, så længe OK26 kører. Vi får se.
Sporene fra OK24
Som tidlige omtalt så er OK24 og særlig trepartsaftalen om et særligt lønløft til udvalgte grupper af offentligt ansatte en vigtig spiller her ved OK26. Helt konkret indlejret i trepartsaftalen:
“I 2030 drøfter overenskomstparterne, hvordan der i fremtiden kan sikres en bæredygtig og fleksibel løndannelse. Aftaleparterne er enige om, at der herudover udmøntes 1,0 milliarder kroner fra den ekstraordinære ramme til løn og arbejdsvilkår i de næstkommende overenskomstforhandlinger efter 2024 til bæredygtig og fleksibel løndannelse. Hovedparten af disse midler udmøntes decentralt som lokalløn med henblik på at forbedre rekrutterings- og fastholdelsessituationen lokalt. Heraf udmøntes 0,65 milliarder kroner i kommunerne og 0,35 milliarder kroner i regionerne.”
I øvrigt ret bemærkelsesværdigt at en aftale således pålægger parterne en dagsorden, som i det her tilfælde rækker helt frem til 2030.
Så der har været dømt beskæftigelsesprojekter til et hav af konsulenter i diverse forbund, som har arbejdet med at forsøge at definere en “bæredygtig og fleksibel” løndannelse samt opsamle erfaringer fra den decentrale løndannelse.
Ifølge Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) er parterne ikke kommet synderligt meget nærmere i de mange rapporter, som der er produceret. Selv en definition af “bæredygtig løndannelse” har man ikke kunnet frembringe. Men tilbage står, at der er aftalt, at der skal findes en udmøntning på mindst den milliard, som der allerede er afsat.
Det bliver interessant, hvor stejlt arbejdsgiverne vil stå på, om eventuelt endnu flere midler i rammen skal afsættes til den decentrale løndannelse. Det er værd at bemærke, at der ikke er enighed blandt de offentlige forbund om udviklingen af denne lokale løndel. Men det bliver et tema på bordene ved den kommende overenskomstfornyelse.
Forsvaret kan forvente lønløft, hvordan?
– Jeg åbner op for, at vi skal give flere penge til soldaterne i løn, sagde forsvarsminister Troels Lund Poulsen i Berlingske.
– Soldaternes løn og arbejdsvilkår skal med ind på bordet, når det danske Forsvar skal styrkes markant, lød det fra statsminister Mette Frederiksen i Fagbladet 3F.
Så der er vel ikke tvivl om, at arbejdsgiverne her på statens område vil rejse krav om, at en del af den økonomiske ramme skal øremærkes til Forsvaret. Der vil uden tvivl være stor vilje hele vejen rundt til at finde en løsning. På statens område har vi lidt over 200.000 ansatte, Forsvaret har 20.000, så det bliver spændende at se, hvor kreativ en løsning der kan blive enighed om, og om de øvrige områder på statens område kan leve med det.
Frit valg og fleksibilitet
Fritvalg i de private overenskomster har udviklet sig betydeligt siden indførelsen i overenskomsten i 2007. I dag er fritvalgskontoen på størrelse med en månedsløn og kan veksles til løn, pension eller frihed. Og det er værd at bemærke, at fritvalgskontoen primært bliver udbetalt som løn.
I de offentlige overenskomster fylder lignende ordninger ikke ret meget, men meget tyder på, at netop spørgsmålet om udviklingen af fritvalgsordninger bliver et varmt tema denne gang. Kritikere af fritvalgsordninger slår på, at bruges lønrammen på fritvalg, så udvandes det kollektive løft af pension og grundløn.
Der er stor uenighed på lønmodtagersiden. FOA vil tilsyneladende presse på med den individuelle valgfrihed over dele af lønmidlerne, hvorimod Danmarks Lærerforening (DLF), Børne- og UngdomsPædagogernes Landsforbund (BUPL) og Dansk Sygeplejeråd (DSR) ønsker kollektive solidariske modeller.
Sammenkædning af alle forligene
Som et sidste tema nævner FAOS Forligsinstitutionen og sammenkædning.
Ved sidste overenskomstfornyelse på det offentlige område endte alle forligene i Forligsinstitutionen, som anvendte sin beføjelse til at sammenkæde alle forligene til ét samlet mæglingsforslag og sende det til en samlet afstemning. En sådan manøvre har blandt andet haft den konsekvens, at det forhindrer konflikter på enkelte områder, såsom sygeplejekonflikten i 2021.
Sammenkædning ved OK24 skyldes trepartsaftalen, som blandt andet havde aftalt, at OK24 skulle afgøres ved en sammenkædning.
Denne forpligtigelse gælder ikke denne gang, men arbejdsgiverne ser gerne, at der indføres en praksis, hvor parterne kan enes om at anvende denne sammenkædning. Det bliver også her interessant at se, hvor stejlt de vil stå på det.
Overenskomstforhandlingerne starter for alvor i starten af det nye år.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
