Hvad har vi Danmarks Statestik til?
Hvorfor stiger priserne på fødevarer?
Mens priserne i butikkerne stiger hurtigt, når råvarerne stiger, går det noget langsommere med at sænke priserne i butikkerne, hvis råvarerne bliver billigere. Eller prisfaldet udebliver helt. Det forsøger Frank Aaen at give en forklaring på i denne blog.Fra 2022 til i dag er priserne på fødevarer steget med cirka 50 procent. Det gælder ikke mindst prisen på mælk og smør. Sammenligner vi med 2025, er mælkeprisen næsten fordoblet. Detailhandlen har som undskyldning sagt, at stigningen skyldes stigende priser på råvarerne. Men det er en sandhed med begrænsninger.
Analyser viser, at når priserne på råvarer stiger, så viser de sig hurtigt i stigende priser i butikkerne. Falder priserne på råvarer, falder priserne i butikkerne meget langsommere. I nogle tilfælde slet ikke.
Da prisen på korn steg, blev prisen på brød hurtigt sat i vejret. Men da prisen på korn faldt voldsomt, forblev prisen på brød stort set uændret høj. Selv om prisen på korn er faldet til samme niveau som i 2020, er prisen på brød i dag stadig 27 procent højere. Tilsvarende har ingen mærket faldende priser på smør og mælkeprodukter, selv om prisen på mælk som råvare i flere måneder er faldet.
Hvor bliver pengene af, må man spørge. Det ved vi ikke meget om. Enhedslisten har længe krævet af regeringen, at der sættes gang i analyser, der viser, hvem der løber med pengene, men trods løfter om analyser, er ingen blevet meget klogere.
Prisen per hektar er rekordhøj, og på godt 10 år er den samlede værdistigning på landbrugsjord på mellem 40 og 50 milliarder kroner.
Er det butikkerne? Måske. Salling Group (Netto, Bilka, Føtex), har haft stærkt stigende overskud de seneste år, men andre butikskæder som Coop, Rema 1000 og Dagrofa (Meny, Spar Købmanden med flere) har ikke samme udvikling i overskuddet.
Landmændene har scoret store overskud. Prisen på hakket oksekød er sammen med smør blandt de største årsager til de stigende priser på fødevarer. Landbruget har generelt tjent på de stigende priser, men når vi taler om, hvor pengene bliver af, så er det værd at bemærke, at landmændene hurtigt mærker, når råvareprisen på mælk falder, for så falder afregningen til dem også. Mens de hurtigt får lavere afregning, når råvareprisen falder, så er det ikke dem, der scorer, når prisen i butikkerne fortsætter med at være høj, selv om råvareprisen er faldet. Der er brug for grundige analyser.
Selv om der er andre forklaringer på de stigende priser end landmanden, så er én målestok helt sikker: prisen på landbrugsjord. Den afspejler, hvilken indtjening der har været og kan forventes på drift af at eje landbrugsjord. Og her er tallenes tale meget klar. Tænketanken Kraka har set på de sidste godt 10 års udvikling af prisen på landbrugsjord. Prisen per hektar er rekordhøj, og på godt 10 år er den samlede værdistigning på landbrugsjord på mellem 40 og 50 milliarder kroner. Og det er på trods af – eller nærmere på grund af – den alt for lave CO2-afgift på landbruget.
Hvad skal der gøres for at få priserne på fødevarer ned, bare så prisudviklingen kommer på niveau med de generelle prisstigninger og indkomstudviklingen i samfundet generelt?
Der skal selvfølgelig gribes ind over for de led i produktionen af fødevarer, der tjener urimeligt meget. Det kan være med øget skat eller indsats for øget konkurrence, men det hjælper ikke her og nu. Der skal hurtig hjælp til de grupper med lav indkomst, der rammes relativt hårdest af de høje priser på fødevarer. Her er de oplagte redskaber, som der også er peget på i den politiske debat: Lavere moms på fødevarer og højere satser til pensionister, kontanthjælpsmodtagere og dagpenge til arbejdsløse.
Hvor skal pengene komme fra? Forslagene er mange, tilbagerulning af skattelettelser, der er givet til de rigeste i samfundet, er ligetil. Jeg vil også bringe et yderligere forslag frem: En skat på de stigende priser på landbrugsjord når den sælges. Det vil ret præcist ramme de ejere af landbrugsjord, der har tjent på de stigende priser og det på den fine måde, at det er dem, der ejer mest jord, der kommer til at betale mest.
Note: En del af de tal for prisudviklingen, der er brugt i denne kommentar, skyldes analyser fra Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.