Tale
Fra 1. januar 2026 skal mange fritids- og undervisningsaktiviteter betale moms som følge af nye EU-domme. Ændringen udspringer af EU’s momsdirektiv (2006/112/EF) og EU-domstolens fortolkning af, hvad der tæller som “undervisning”. Direktivet fritager kun undervisning på bestemte betingelser, og domstolen har gentagne gange slået fast, at fritagelsen skal fortolkes snævert, fordi den er en undtagelse fra hovedreglen om momspligt.
EU-domstolen har slået fast, at momsfri undervisning kun gælder, når aktiviteten har et reelt uddannelsesformål og indgår i et systematisk læringsforløb, hvor deltagerne tilegner sig kundskaber og kompetencer. Der skal være tale om en målrettet pædagogisk proces, som udvikler deltagerens viden og forståelse på et bestemt fagområde.
Dette betyder i praksis, at undervisning med et fritids- eller rekreativt formål, såsom motion, dans, musik og andre hobbyprægede aktiviteter, der ifølge direktivet ikke kan anses for undervisning, bliver pålagt at betale moms.
I en sag præciserede Domstolen, at undervisning indebærer en planlagt og systematisk formidling af viden, ikke blot individuel instruktion. I en anden sag blev køreundervisning nægtet fritagelse, fordi den ikke var del af et overordnet uddannelsesforløb som i en skole eller et universitet. I en tredje sag blev svømmeundervisning til børn heller ikke anset som momsfri, fordi aktiviteten først og fremmest havde et fritidsformål. Disse domme danner nu retsgrundlaget for en mere restriktiv dansk praksis.
Fortsat momsfritaget:
- Fitness-instruktøruddannelse
- Madlavningskursus på kokkeuddannelse
- Kørelæreruddannelse
Ikke momsfritaget:
- Holdtræning i fitnesscenter
- Madlavningskursus som hobby
- Køreskoleundervisning
Skattestyrelsen har sendt nye regler ud, som præciserer, at kun undervisning med et klart fagligt eller erhvervsmæssigt formål fortsat kan være momsfri. Dette betyder, at undervisning i eksempelvis sprog, musik og bevægelse fremover som udgangspunkt skal betale moms, mens kurser, der handler om job og erhverv, stadig kan være fritaget.
Den danske praksis har hidtil været forholdsvis lempelig, især over for holdundervisning i fitness og personlig træning, som ofte er blevet betragtet som undervisning, men ifølge EU-domstolens linje kan aktiviteter med primært sundheds- eller fritidsformål ikke fritages, selvom der indgår instruktion, læring eller vejledning. Som følge heraf har Skatteministeriet varslet en skærpelse af praksis, så danske regler bringes i overensstemmelse med EU-retten.
Ændringer per 1. januar 2026
Ifølge Skatteministeriet bliver en række private fritids- og undervisningsaktiviteter momspligtige fra 1. januar 2026. Regeringen varsler samtidig et fradrag for motion samt sang- og musikundervisning for private udbydere for at dæmpe de forventede prisstigninger.
Foreningsidræt og kommunale musikskoler forbliver momsfritaget, og regeringen lover desuden, at tilbud til børn og unge til og med 29 år fortsat er fritaget, mens fradraget målrettes voksne på 30+ år. Dette efterlader store grupper af voksne lønmodtagere, studerende over 29 og lavindkomstfamilier uden fuld beskyttelse mod højere priser.
Her forventes højere priser, fordi der pålægges 25 procent moms, som helt eller delvist lægges over på forbrugerne:
- Holdtræning i fitnesscentre samt personlig træning hos private udbydere
- Private yogastudier og danseskoler (ikke foreninger)
- Undervisning i sang, musik, keramik, tegning, madlavning, tankesport og lignende, når det udbydes som fritidsaktivitet hos private udbydere
- Køreskoleundervisning
Private udbydere får til gengæld mulighed for at trække købsmoms fra på deres udgifter og slipper for at betale lønsumsafgift på de aktiviteter, der bliver momspligtige, hvilke kan dæmpe prisstigningerne en smule. Erfaringen viser dog, at størstedelen af momsen alligevel bliver sendt videre til kunderne gennem højere priser.
Her stiger priserne ikke eller kun lidt
Nogle områder bliver fortsat beskyttet mod momsens virkning:
Foreningsidræt, eksempelvis idrætsforeninger, og aftenskoler med folkeoplysningsstøtte samt kommunale musikskoler, forbliver momsfritaget, og prisniveauet påvirkes derfor ikke direkte.
Uddannelse for børn og unge til og med 29 år skal ifølge regeringens plan fortsat være momsfri.
Erhvervsrettet og faglig undervisning der sigter mod at give kompetencer til et bestemt erhverv, eksempelvis opkvalificering og omskoling, kan fortsat være momsfritaget efter den justerede praksis.
Derudover gælder, at hvis en aktivitet drives privat og i konkurrence med momspligtige virksomheder, mister den fritagelsen. Formålet skal være undervisning, ikke profit.
En regning der rammer skævt
Man kan mene, at det er rimeligt, at private udbydere skattemæssigt behandles som andre erhverv, men netop på dette område kan de nye regler få sociale konsekvenser:
Ulighed i adgang: For voksne over 29 år uden foreningsforankring, eksempelvis skifteholdsarbejdere, enlige forældre og lavtlønnede, risikerer adgangen til motion og kreative tilbud at blive dyrere. Et fradrag hjælper kun dem med skattepligtig indkomst, og gør den mindste forskel for dem med lav indkomst.
Folkesundhed: Når de fleksible, private muligheder bliver dyrere, kan det betyde, at flere helt opgiver at dyrke motion. Regeringens fradrag anerkender problemet, men løser det ikke fuldt ud.
Kultur og fællesskab: Private musik- og danseskoler udfylder huller, hvor kommunen ikke dækker, og højere priser risikerer at ramme det lokale kulturliv, særligt i yderområder og for nicheaktiviteter.
Muligheder for at omgå reglerne
Hvis målet er at overholde EU-retten og samtidig sikre lige adgang, kan følgende tiltag overvejes:
Finjustér fradraget
Regeringen har varslet et motionsfradrag, der skal kompensere for de højere priser på motion og musikundervisning som følge af momsændringen. Det er dog endnu uklart, hvordan fradraget udformes, og hvem der får mest gavn af det. Ifølge OECD gavner generelle fradrag typisk højindkomstgrupper, fordi de reducerer den skattepligtige indkomst i stedet for at give et lige tilskud.
Lavindkomstgrupper kan derimod sjældent udnytte fradrag fuldt ud, da de har lav eller ingen skattebetaling. Et mere retfærdigt fradrag kunne derfor målrettes lav- og mellemindkomster og eventuelt udvides til flere typer fritidsaktiviteter end blot motion og musik.
Styrk foreninger og partnerskaber
Flere aktiviteter kan omlægges til foreningsregi eller drives som socialøkonomiske virksomheder for at bevare momsfritagelsen. Undervisning under folkeoplysningsloven forbliver momsfri, så længe der gives offentligt tilskud.
Derudover giver lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder mulighed for at organisere fritidsaktiviteter som non-profit med krav om åbenhed og samfundsnytte. Dermed kan man skabe mere stabile og billige alternativer uden at komme i konflikt med EU’s regler.
Opret målrettede puljer
Regeringen og kommunerne kan oprette særlige puljer, der støtter billige fritidstilbud i områder, hvor private udbydere ikke er til stede. Det kan sikre adgang til motion, musik og kreative aktiviteter for borgere, som ellers risikerer at blive udelukket. En sådan model bruges allerede på social- og kulturområdet, hvor staten gennem Social- og Boligstyrelsen finansierer lokale initiativer i udsatte områder.
Lav klare vejledninger
De nye momsregler gør det til udbydernes eget ansvar at afgøre, om deres aktiviteter skal pålægges moms eller ej, og reglerne for, hvad der tæller som “faglig undervisning” kontra “rekreativ aktivitet”, er komplekse og åbne for fortolkning. Derfor vil klare og tilgængelige retningslinjer fra Skattestyrelsen gøre det lettere for skoler og kursusudbydere at overholde reglerne og undgå fejl.
Usikkerheder og forbehold
De konkrete lovtekster, som markerer overgangen, er endnu ikke endeligt fastlagt, og det præcise omfang af prisændringer for forbrugerne afhænger af, hvor stor en del af momsen udbyderne selv vælger at dække, og hvor meget de lægger over på forbrugerne.
Størrelsen og udformningen af det kommende motionsfradrag er heller ikke endeligt kendt, og det kan vise sig kun delvist at dække de ekstra omkostninger. Der kan desuden komme særlige undtagelser, overgangsregler eller bestemmelser afhængigt af aldersgrænser, foreningsaktivitet og undervisningstype.
Danmark skal rette ind efter EU-dommene, men vi må selv bestemme, hvem der bærer byrden. Hvis motionsfradraget rammer socialt skævt, kan 2026 blive året, hvor prisen på bevægelse, dannelse og fællesskab stiger mest for dem, der har mindst.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
