Læserbrev
Førsteinstans-dommen i Irak-tortursagerne om Operation Green Desert er skrevet af en dansk højesteretsdommer og accepterer Forsvarsministeriets mørklægning af 20 år gamle dokumenter og forfalskede beretninger og både manipulerede og urigtige beretninger. Sandheden om dansk militærs rolle holdes fortsat skjult.
Afgørelsen introducerer også det princip, at borgersiden og deres vidner ikke længere udtaler sig direkte over for den dømmende ret. I vidt omfang tillades udtalelse ikke, og i de få tilfælde, hvor det tillades, begrænses det til som tilbud blot at kunne ske ved et videolink uden mulighed for at påhøre, hvad statens vidner (militære folk) har fortalt, da de blev tilladt at få adgang til retslokalet over for dommerne.
Højesteretsdommer Anne Louise Bormann fik i 2023 af sine kollegaer i Højesteret orlov til udstationering i EMD, hvor hun, på trods af hendes fortsatte embede i Højesteret i Danmark, alligevel er blevet tilladt at behandle sagerne.
Østre Landsret fastslog ved dom i 2018, at Forsvarsministeriet havde ansvar for tortur og mishandling af 18 af de 23 irakiske borgere, som ved en fejl var blevet taget til fange under den danskledede militære Operation Green Desert i Irak i 2004.
I 2022 blev Forsvarsministeriet af Højesteret pure frifundet i sagerne, som herefter blev indbragt for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), som i 2023 gav dem medhold i, at sagerne skulle optages til realitetsbehandling ved EMD, der samtidig stillede fem kritiske spørgsmål til Forsvarsministeriet og Højesterets behandling af sagerne.
Uanset dette fortsatte Forsvarsministeriet, repræsenteret af Justitsministeriet, med at mørklægge sagen under dens behandling ved EMD, der på det foreliggende grundlag afsagde dom den 21. oktober 2025 med et panel bestående af syv dommere, hvoraf de seks ikke forstår dansk.
Sagens dokumenter består for 99 procent vedkommende af dansksprogede dokumenter, der ikke er oversat. Dommen er skrevet af en medvirkende dansk dommer ved EMD, Anne Louise Bormann.
Har accepteret hemmeligholdelse
Højesteretsdommer Anne Louise Bormann fik i 2023 af sine kollegaer i Højesteret orlov til udstationering i EMD, hvor hun, på trods af hendes fortsatte embede i Højesteret i Danmark, alligevel er blevet tilladt at behandle sagerne. Reelt set kan arbejdet med de mange danske dokumenter og udarbejdelsen af dommen kun være gjort af denne dommer, der har benyttet følgende metode:
Først afskar hun mundtlig, det vil sige offentlig, behandling af sagerne, og accepterede, at Forsvarsministeriet – igen – ikke havde givet fuld aktindsigt, hverken om Operation Green Desert eller om sagernes skæve gang gennem domstolene i Danmark siden 2011, hvor de blev anlagt.
Dernæst har hun ved sit arbejde med at bearbejde sagerne og udarbejde dommen accepteret, at Forsvarsministeriet har holdt centrale bevismæssige dokumenter i mørke, blandt andet derved, at den militære rapport om Operation Green Desert – stadig – er hemmeligholdt, og at dokumenter, som det undervejs er lykkedes at fremskaffe, for en dels vedkommende af Forsvarsministeriet er blevet forsynet med op mod 90 procent ulæseliggørelse med sort tusch.
Helt uforståeligt er det også, at højesteretsdommer Bormann har accepteret, at muligheden for, at de borgerlige parter kunne komme til orde på effektiv vis, er blevet afskåret, enten derved, at de på trods af fri proces ikke blev givet mulighed for at være til stede eller derved, at de under sikkerhedsmæssigt risikable forhold alene fik tilbud om at kunne deltage ved fremmøde til videooptagelse forskellige steder i udlandet, og dermed i strid med gældende regler for civile borgeres ret til deltagelse i deres egne sager.
Ansøgning til EMD
Som følge af disse helt særegne og uacceptable forhold, som også har meget vidtgående principiel rækkevidde, både for retstilstanden i Danmark og Europa, når det drejer sig om private borgeres mulighed for at føre civile sager mod staten, vil appelinstansen ved EMD, Storkammeret, modtage en ansøgning om, at dette ved en mundtlig forhandling snarest muligt behandler og afgør disse vigtige sager og derved fastlægger gældende regler for borgernes retssikkerhed over for statsmagten, uden de voldsomme forringelser, som EMD-dommen af 21. oktober 2025 er udtryk for.
Ved Storkammerets behandling af sagen, ønskes det også fastslået, at tilliden til retfærdigheden ved domstolenes afgørelser ikke må kunne anfægtes af, at der ved tilblivelsen af EMD-dommen medvirker en dommer fra den samme nationale domstol (her Højesteret i Danmark), hvis dom EMD har til godkendelse eller forkastelse. Så længe skal de skadelidte torturofre desværre stadigvæk vente på retfærdigheden.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
