Ghettolovgivningen skal med i stemmeboksen
Der bliver ofte talt meget om beboerne i de almene boliger og på de såkaldte ghettolister.
Men det er sjældent, at de beboere, det hele handler om, bliver hørt – og mange af dem giver sjældent deres mening til kende eller stemmer til valg.
Nu håber et samarbejde mellem Almen Modstand i København og Kollektiv mod Miljøracisme på at mobilisere de almene beboeres stemmer til kommunalvalget.
I anledning af kommunal- og regionalvalget inviterer de to bevægelser til arrangementet “Blokken Stemmer” hos Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening den 28. oktober.
Dagen byder på poetisk kortfilm, samtaler om ghettolovgivningen, taler om kommunalvalget og valgets vigtighed i forhold til ghettoplanen, kunstneriske indslag og lækker mad og drikke.
Ghettolovgivningen skal ind i valgkampen
Målet er at gøre ghettoplanen til omdrejningspunktet for en samtale om racisme, klima og boligpolitik op til kommunalvalget.
– Ghettolovgivningen har i mere end et årti sat dybe spor i menneskers liv, lokalsamfund og boligområder, fortæller Sarah til Arbejderen.
Hun er aktiv i Kollektiv mod Miljøracisme, der er et græsrodskollektiv med fokus på blandt andet klima og antiracisme.
– Med arrangementet vil vi sætte ghettoplanen sammen med andre vigtige temaer som retfærdighed, antiracisme, klima, politisk engagement og Palæstina. Nedrivningerne af masser af gode almene boliger er for længst gået i gang, for at boligområderne kan leve op til ghettoplanen inden 2030. Det er paradoksalt, at samme år som de her klimaskadelige massenedrivninger skal være gennemført, skal flere af regeringens klimamål også være ført ud i livet, konstaterer Sarah.
Hun fortsætter:
– Vi vil gerne sætte ghettolovgivningen på dagsordenen til kommunalvalget. Vi vil gerne oplyse om ghettolovgivningens sociale, politiske og klimamæssige konsekvenser. Det har vi inviteret en masse spændende mennesker til at fortælle om – både eksperter og nuværende og tidligere beboere, der har erfaringer med ghettolovgivningen fra deres eget liv. Vi håber på, at ghettolovgivningen vil være i folk bevidsthed, når de går i stemmeboksen for at sætte deres kryds, forklarer Sarah.
Foto: Henning Husum
Ved siden af hende sidder Per Aabel, der er boligaktivist og aktiv i Kommunistisk Parti i København.
Han mener, at der er alt mulig grund til, at beboerne i de almene boligområder bliver aktive og bruger deres stemmer.
– Politikerne i Københavns Kommune har vedtaget en byggeplan, der skal opføre mellem 40.000-50.000 nye boliger. Langt størstedelen af dem vil være ejerboliger og andelsboliger. Der vil også være alment socialt boligbyggeri – men det hjælper ikke dem, der i forvejen bliver trængt ud af byen. For huslejen vil være så dyr, at de ikke har en chance for at bo der. Alligevel bakker samtlige partier i Borgerrepræsentationen op om planen, konstaterer Per Aabel.
Vil give folk en stemme
Men initiativet handler ikke “kun” om at få flere fra “blokken” til at stemme.
– Med konferencen håber vi også på at oplyse den brede befolkning om ghettolovgivningen og dens konsekvenser. Så de tænker over, hvem de stemmer på. For ghettoloven har ikke kun konsekvenser for dem, der bor i de såkaldte “ghettoområder og socialt udsatte boligområder”. Loven har også konsekvenser for helt almindelige danskere i parcelhuse, fordi alle bliver frataget deres fundamentale rettigheder og muligheder for at blive skrevet op til en almen bolig opført på ghettolisterne, fordi de eksempelvis tjener for lidt eller er arbejdsløse, forklarer Sarah.
Derfor håber Almen Modstand og Kollektiv Mod Miljøracisme også på at give beboerne i de almene boliger en stemme og et rum til at tale om ghettoplanen og kommunalvalget.
Valgdeltagelsen i de almene boligområder er markant lavere end i resten af landet.
Ved kommunalvalget i 2021 stemte 52 procent af de stemmeberettigede beboere i almene boliger – et fald fra knap 58 procent i 2017.
I resten af befolkningen var stemmeprocenten 73 procent ved valget i 2017 og 70 procent ved valget i 2021.
– Vi håber på, at vi kan få beboerne i de almene boliger til at bruge deres stemmeret til at blive hørt. Mange beboere i de almene boliger har anden etnisk baggrund og ved ikke, at de faktisk har stemmeret til kommunalvalget – også selvom de måske ikke har stemmeret til folketingsvalget. Hvis beboerne i de almene boliger begynder at stemme, så vil det kunne mærkes i Borgerrepræsentationen, håber Per Aabel.
Han fortsætter:
– Med arrangementet ønsker vi at bygge videre på de tidligere initiativer, der har skabt modstand og politisk engagement mod ghettoplanen og uretfærdig boligpolitik. Vores mål er at arbejde for et retfærdigt og ligeligt samfund, der værner om vores fundamentale rettigheder. Vi vil med arrangementet bruge vores stemme til at sige: Opgiv ikke håbet!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
