Læserbrev
Nye tal viser, at hver tredje socialrådgiver i kommunerne oplever, at økonomiske hensyn vejer tungere end de faglige vurderinger, mens hver fjerde socialrådgiver har oplevet ulovlig praksis på deres arbejdsplads.
Mangler ressourcer og tid
Her op til det kommende kommunalvalg advarer Dansk Socialrådgiverforening – med en frisk undersøgelse som baggrund – om, at borgernes retssikkerhed er truet ude i kommunerne.
De manglende ressourcer og den nødvendige tid til socialrådgivernes arbejde betyder, at der er borgere, “som nægtes indsatser på et ufuldstændigt grundlag, venter for længe på hjælp eller får tilkendt en støtte, som slet ikke står mål med deres behov”.
Og videre:
“Vi er underlagt et så massivt arbejdspres, at vi ikke har tid til at overholde frister i lovgivningen, samtidig med at økonomien er så presset, at den får lov til tromle vores faglige vurderinger. Det er uacceptabelt, for det har konsekvenser for nogle af de mest udsatte borgere i vores samfund”, lyder det fra Signe Færch, forkvinde for Dansk Socialrådgiverforening.
Utilstrækkelig økonomi i kommunerne
Lovgivningen er tydelig på, at økonomi ikke må veje tungere end faglighed – med andre ord: Man må ikke vælge en utilstrækkelig indsats for at spare penge.
Alligevel angiver mange kommunalt ansatte socialrådgivere, at økonomiske hensyn får lov til at veje tungere end faglige vurderinger. Nærmere bestemt svarer 34,5 procent af socialrådgiverne, at de “ofte” eller “hele tiden” oplever dette.
Hvis man medtager den største svargruppe på spørgsmålet: “Hvor ofte oplever du, at økonomiske hensyn vejer tungere end socialfaglig vurdering?”, hvor denne gruppe svarer: “sommetider”, er det hele 68,9 procent, som udtrykker et problem (over spændet fra “hele tiden” (8,4 procent), “ofte” (26,1 procent) til “sommetider” (34,4 procent)).
Hvad med retssikkerhed for berørte borgere?
Den giftige cocktail af manglende ressourcer og et alt for højt arbejdspres udløser en decideret ulovlig praksis.
Hele 27,5 procent af de kommunalt ansatte socialrådgivere angiver, at de det seneste år har oplevet ulovlig praksis på deres arbejdsplads. En sådan ulovlig praksis kan dække over, at en underretning ikke er blevet håndteret rettidigt, at man ikke har gennemført et personrettet tilsyn, ikke lavet partshøring og meget andet.
Om de lovbestemte tidsfrister svares der følgende på spørgsmålet, “På min arbejdsplads er der tid til at overholde lovbestemte tidsfrister”: “Meget uenig” (7,2 procent) og “uenig” (22,7 procent).
Altså tilsammen små 30 procent, der giver udtryk for, at deres arbejdsplads ikke har tid til at overholde de lovbestemte tidsfrister. Her drejer det sig blandt andet om borgere i meget sårbare livssituationer, som må vente alt for længe på en hjælp, vejledning og støtte, som så i nogle tilfælde endda er utilstrækkelige.
Arbejderen kunne så sent som denne sommer berette om en anden undersøgelse, som socialrådgiverne netop havde offentliggjort, hvilket konkluderede, at op imod halvdelen af socialrådgiverne overvejede et jobskifte grundet manglende ressourcer, tid og rammer til at gøre arbejdet ordentligt.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
