Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Hej! Jeg står foran at blive far for første gang, og den glæde, det medfører, kunne ikke være større. Men fra den glæde følger også en erkendelse af, hvor kompliceret systemet er, når man vil være nærværende fra graviditetens første scanning.
Jeg har oplevet, at jeg ikke blev underrettet om en ekstra scanning, da der var bekymring om, at mit barn muligvis var undervægtig – simpelthen fordi systemet ikke har procedure for at inddrage faren, før omsorgs- og ansvarserklæringen er underskrevet.
Børnene har ret til begge deres forældre fra starten.
Jeg har skrevet til Familieretshuset, sundhedsvæsenet og kommunen, og selv om sundhedsplejersken var utrolig hjælpsom, kunne intet ske, før denne erklæring var på plads. Familieretshuset siger, de ikke kan hjælpe, før barnet har et CPR-nummer. Og erklæringen kræver morens 10-cifrede CPR-nummer – noget som i praksis spænder hårdt ben for at blive medinddraget.
Hvorfor ikke udnytte det faktum, at ved første scanning bliver der alligevel indsamlet forældres navne, adresser og CPR-numre? Hvorfor kan faren ikke registreres der og modtage de samme basale informationer som moren?
Det handler ikke om at gå ind i privatliv eller morens krop. Det handler om barnets trivsel. Og det virker urimeligt, at samfundet siger, at både mor og far er vigtige, men at systemet ofte kun kan agere gennem moren.
Jeg vil ikke skabe konflikt, men ønsker, at systemet ændres, så fædre kan være nærværende, høre, blive involveret fra dag ét – ikke vente på officielle papirer. For børnene har ret til begge deres forældre fra starten.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
