MAD & KULTUR
Knap 20 år efter Bevægelsen for Socialisme (MAS) vandt sit første præsident- og parlamentsvalget i december 2005 i Bolivia. Men nu er det slut. Partiet fik en sviende lussing ved præsident- og parlamentsvalget den 17. august.
To af højrefløjens kandidater vandt første runde af præsidentvalget og skal nu ud i en anden og afgørende runde den 19. oktober.
MAS stod før valget splittet og i dyb krise, som blot er blevet forstærket efter katastrofevalget. Partiets præsidentkandidat Eduardo del Castillo, tidligere minister i den afgående præsident Luis Arces regering, fik kun 3,2 procent af stemmerne.
Lige så skidt klarede MAS sig i parlamentsvalget og får kun to pladser ud af 130 i Deputerkammeret. Ved valget i 2020 fik partiet 75 pladser. I Senatet har partiet mistet alle sine 21 pladser ud af i alt 36 pladser, som det vandt ved valget i 2020.
En splittet venstrefløj
Bagtæppet for det eklatante nederlag er en dyb politisk og økonomisk krise i landet, eftervirkningerne af højrefløjes kup i 2019 og kupmagernes politik i dens år lange regeringstid, samt at MAS har været splittet efter Luis Arce overtog præsidentposten den 8. november 2020. Dengang vandt Luis Arce præsidentposten i første runde med 55 procent af stemmerne.
Ifølge den latinamerikanske TV-station TeleSur har Luis Arces ambition om at træde ud Bolivias tidligere populære præsident Evo Morales skygge og adskille sig politisk fra Morales, ført til splittelse i MAS.
Ud over MAS’ kandidat Eduardo del Castillo stillede Andrónico Rodríguez, tidligere MAS-medlem og formand for Bolivias senat, op som præsident for partiet Alianza Popular. Han fik 8,2 procent af stemmerne ved præsidentvalget, og Alianza Popular fik 8 mandater i Deputerkammeret, men ingen i Senatet.
Evo Morales selv kunne ikke stille op, fordi det bolivianske retsvæsen har opretholdt en arrestordre mod ham i en sag om påstået menneskehandel. Siden oktober 2024 har han opholdt sig i Cochabamba, hans vigtigste politiske højborg, beskyttet af tusindvis af tilhængere.
Valget fandt sted den 17. august 2025.
Der skulle vælges:
- Præsident og vicepræsident
- 130 medlemmer af Deputerkammeret
- 36 medlemmer af Senatet
De vigtigste kandidater til præsidentvalget:
- Eduardo del Castillo, MAS Bevægelsen for Socialisme fik 3,2 procent af stemmerne. Ved sidste valg vandt MSA præsidentposten i første runde med 55 procent.
- Andrónico Rodríguez, tidligere MAS-medlem og formand for Bolivias senat, partiet Alianza Popular, fik 8,2 procent af stemmerne.
- Rodrigo Paz Pereira, det højreorienterede Partido Demócratico Cristiano fik 32 procent af stemmerne.
- Jorge “Tuto” Quiroga, det højreorienterede Alianza Libre fik 26,8 procent af stemmerne.
- Samuel Doria Medina, det højreorienterede Unidad, fik 19,69 procent af stemmerne.
- Bolivias præsident fra 2005 til 2019 Evo Morales fik ikke lov at stille op til præsidentvalget og opfordrede til at stemme blankt eller aflevere en ugyldig stemmeseddel. 22,4 procent fulgte opfordringen.
- Anden runde af præsidentvalget finder sted den 19. oktober mellem Rodrigo Paz Pereira og Jorge “Tuto” Quiroga. Det er første gang siden 2005, at Bolivia skal ud i en anden runde af præsidentvalget. Hidtil har MAS vundet valgene i første runde.
Parlamentsvalget:
Deputerkammeret.
- Partido Demócratico Cristiano for 49 pladser.
- Alianza Libre får 39 pladser.
- Unidad får 26 pladser.
- Alianza Popular får 8 pladser.
- APP Súmate får 5 pladser.
- MAS får 2 pladser.
Senatet
- Partido Demócratico Cristiano for 16 pladser.
- Alianza Libre får 12 pladser.
- Unidad får 7 pladser.
- APP Súmate får 1 plads.
Morales og hans tilhængere opfordrede til at stemme blankt eller aflevere ugyldige stemmer ved præsidentvalget, og hele 22,4 procent af de afgivne stemmer var blanke eller ugyldige. Det svarer til over 1,2 millioner stemmer.
Som MAS befinder Bolivia sig i en dyb økonomisk og politisk krise. Der er mangel på fødevarer, brændstof, inflationen stiger og landets valuta boliviano falder i værdi. Manglen på fødevarer og den stigende inflation skyldes delvis den nuværende MAS-regering under præsiden Luis Arce, som har liberaliseret eksporten af kød og andre fødevarer, mener Bolivias Kommunistiske Parti (PCB).
En yderligere årsag til de stigende fødevarepriser er manglen på udenlandsk valuta, hvilket har fået prisen på dollar til at stige på det sorte marked til 20 bolivianos for en dollar over for den officielle kurs på 6,96 bolivianos for én dollar. Det har fordoblet prisen på kød, madolie og sukker.
I mange år har eksporten af naturgas udgjort en stor del af statens indtægter, men de eksisterende gasreserver svinder ind, og der er ikke fundet nye gasfelter.
I 2014 tegnede eksporten sig for 32 procent af de statslige indtægter, men siden 2015 er produktionen af naturgas i Bolivia faldet støt, og det samme er indtægterne. Eksempelvis udgjorde eksport af naturgas kun 18 procent af statens indtægter i 2023.
Hvad er i vente
De to højrefløjskandidater, der vandt første runde er Rodrigo Paz Pereira fra Partido Demócratico Cristiano, der fik 32 procent af stemmerne svarende til over 1,6 millioner stemmer og Jorge “Tuto” Quiroga fra partiet Alianza Libre, der fik 26,8 procent af stemmerne.
Begge kandidater lover privatiseringer, ændringer af landets forfatning og et opgør med den politik, som har bragt millioner ud af fattigdom. De skal kæmpe om præsidentposten ved anden runde af valget den 19. oktober.
Rodrigo Paz Pereira er gået til valg for “en kapitalisme for alle” og lover at stabilisere økonomien. Jorge “Tuto” Quiroga støttede kuppet mod Evo Morales i 2019 og har bekæmpet MAS og for “afslutningen på det 21. århundredes socialistiske hegemoni”. Udover nedskæringer vil han afskaffe statsstøtte til at sænke prisen på brændstof og minimere statens størrelse.
Bolivia er i dag et partnerland i den internationale økonomiske samarbejdsorganisation BRIKS+, som blandt andet tæller lande som Brasilien, Sydafrika, Kina, Rusland og Indien. Landet er desuden medlem af det latinamerikanske handelssamarbejde ALBA-TCP, som omfatter en række caribiske og latinamerikanske lande, inklusive Cuba, Venezuela, Nicaragua.
Om Bolivia fortsat vil være en del af disse samarbejdsorganisationer efter det afgørende præsidentvalg den 19. oktober, vil tiden vise.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
