Læserbrev
Landets mest uduelige godsledelse?
I alt 2500 kvadratkilometer skov skal plantes frem til 2045, hvoraf 1000 kvadratkilometer skal ende med at være urørte. Om cirka et århundrede har disse skove den biodiversitet, som de omhuggede Gisselfeldskove havde for et kvart århundrede siden.
|
Målt i bæredygtighed er ledelsen på Danmarks 5. største jordgods siden 1996 utvivlsomt den mest uduelige og destruktive nogensinde.
Ikke desto mindre tiljublet af erhvervsliv, Faxe Kommune og mange andre fra samfundets øverste lag.
I disse klimaforandrings- og Grøn Trepart-tider er det vigtigt for forståelsen af miljøproblemernes egentlige ophav at rekapitulere dele af den tragiske, men lærerige nyere historie om Gisselfeld gods i Sydsjælland, hvor det støt voksende samfundsønske om bæredygtighed er endt med at blive forsinket i over 100 år.
Om cirka et århundrede har disse skove den biodiversitet, som de omhuggede Gisselfeldskove havde for et kvart århundrede siden
Som kulmination på en årelang slægtsfejde kom det i sidste halvdel af 1990’erne til en brutal magtovertagelse. Det cirka 40 kvadratkilometer store gods er ejet af en fond fra 1700-tallet, hvor den øverste ledelsesret tilfalder Danneskiold-Samsøeslægten.
Med usande påstande om at den tidligere ledelse var ved at køre godset økonomisk i sænk, samt henvisning til Erhvervsfondsloven fra 1980’erne, tog en bestyrelse magten – loyal til Grev Aage-slægtens datter, Elisabeth Lassen, der i 1945, efter mange generationer på godset, var tvunget til at forlade Gisselfeld på grund af fondens regel om mandlig arvefølge.
Galehuset Gisselfeld
Fra 1996 til 2002 fulgte seks særligt onde år med den berygtede østjyske godsejer Johan Koed Jørgensen som Gisselfelds nye – brutale – leder.
Brutal, ikke bare overfor de ansatte og den afsatte overdirektør siden 1975 (hvilket galehus Gisselfeld var blevet er grundigt beskrevet i en helsidesartiklen, ”Hemmelig kamp på godset”, bragt i Weekendavisen 1-7. marts 2002), men endnu mere brutal overfor natur, miljø og klima.
Med løgnen om at godset var truet af fallit, samt de stærkt forbedrede driftsresultater, vandt den nye ledelse sympati i offentlighed, hos politikere og erhvervsliv.
Måden hvorpå man frembragte de mange ekstra millioner er en lokal kæmpekatastrofe og desværre ukendt af de fleste.
Tragedien yderligere forstærket af at den afsatte overdirektør med en sjælden fremsynethed var i gang med at gøre Gisselfeld til Danmarks første økologiske gods, efter i forvejen flere år frivilligt at have reduceret gift- og kunstgødningsforbrug i de konventionelle marker. Desuden var han i dialog med Skov- og Naturstyrelsen om frivillig fredning af en femtedel af godsets 25 kvadratkilometer store skovareal og bæredygtig drift i resten. Ydermere var overdirektør Erik Danneskiold-Samsøe påbegyndt at ophøre med jagtudlejninger.
Alt sammen noget, der skaffede ham flere indflydelsesrige fjender.
Naturen: fra billigt skidt til fed forrentning
Fremfor økologisk landbrug og frivillige fredninger omlagde den nye ledelse godset til superindustriel land- og skovbrugsdrift, og jagtforretningen blev opgraderet. Til skade for natur, miljø og klima. Det store landbrugsareal og dens omgivelser blev forgiftet med kunstgødning og pesticider, og skovene blev skamhugget. Hvorefter godsledelsen skamløst fik de biologisk degraderede skovrester certificeret efter PEFC – den ene af de to ordninger for bæredygtig skovdrift.
De store omhuggede skovarealer af gammel løvskov er lige præcis den biologisk rige naturskov som Den Grønne Trepart nyligt blandt andet har besluttet at afsætte 62 milliarder skattekroner til at skabe – om 100 år. I alt 2500 kvadratkilometer skov skal plantes frem til 2045, hvoraf 1.000 kvadratkilometer skal ende med at være urørte. Om cirka et århundrede har disse skove den biodiversitet, som de omhuggede Gisselfeldskove havde for et kvart århundrede siden.
Gisselfeld står med sikkerhed klar til at score så meget som muligt af Den Grønne Treparts voluminøse støttesum, betalt primært af hr og fru Jensen. Og – under stor selvforherligelse, selvfølgelig – at tilplante fremtidigt urørte skove (mens man aktuelt bekæmper DN’s forsøg på fredning af knapt 3 kvadratkilometer af endnu ikke fældet gammel bøgeskov) plus genoprette de vådområder, man har ødelagt samt reducere den giftige landbrugsdrift.
Gisselfeld er ikke alene om dette svindelnummer. Det er et omfattende nationalt problem. Men vanviddet står blot endnu skarpere tegnet i knapt 40 kvadratkilometer af Sydsjælland, fordi en usædvanlig fremsynet godsledelse i begyndelsen af 90’erne var i gang med en ægte bæredygtig omstilling, uden af lænse landets skatteborgere for milliarder.
Samt – ikke mindst – med over 100 års forspring faktisk havde en mulighed for at kunne have nået at gøre en forskel. Modsat Den Grønne Trepart, blandt andet fordi det økonomiske spekulationssystem man anvender som problemknuser er selve årsagen til størstedelen af alle vore støt voksende natur-, miljø- og klimaproblemer.
Læs meget mere på Gisselfelds Venners hjemmeside.
Kritikken mod Gisselfeld Klosters ledelse i dette indlæg er, i overensstemmelse med de presseetiske regler, blevet forelagt Gisselfelds godsforvalter og administrerende direktør Jens Risom, der ikke har nogen kommentarer.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
04. august 2025 | 09:41
