Dagbog
Trods 49 konkurser i VVS- og blikkenslagerbranchen fra maj 2024 til maj 2025 så er der ikke blevet overdraget en eneste asbestprotokol til Arbejdstilsynet, som loven ellers siger.
For bygge- og anlægsbranchen som helhed er der også et nul ud for antallet af afleverede asbestprotokoller, og det er vel at mærke trods mere end 1300 konkurser i samme periode.
Det viser en aktindsigt, som Rør & Blikkenslagernes Fagforening København har søgt om og fået.
– Tallene undrer os meget. Med vores kendskab til medlemmernes og andre håndværkeres arbejde så kan det simpelthen ikke passe, at der blandt de konkursramte virksomheder ikke skulle være ansatte, der på et tidspunkt har været udsat for asbest en eller endda flere gange, siger Christian Ingebrekt, faglig sekretær i Rør & Blikkenslagernes Fagforening København, til Arbejderen.
Nu venter vi på konkret handling, så vi kan få det nationale register. For der findes ingen saglige argumenter imod.
Christian Ingebrekt, Rør & Blikkenslagernes Fagforening
– Når vi holder årsmøde for 150 lærlinge og spørger, om de ved, om de har været udsat for asbest, så svarer 75-80 procent, at det har de. Stiller vi samme spørgsmål på en generalforsamling, så er det tæt på 100 procent, der svarer ja. Og vi får nogenlunde samme svar, hvis vi spørger, om de har været udsat for asbest flere gange.
VVS-faget er da også hårdt ramt. “Op mod 95 procent af alle kollegaer i branchen udsættes på et tidspunkt (ofte gentagne gange) af arbejdslivet for mulige asbestfarer”, kan man læse i den københavnske fagforenings seneste medlemsblad Utætheden.
Foretræde for Beskæftigelsesudvalget
Christian Ingebrekt og fagforeningen mener, at den nuværende lovgivning er utidssvarende og helt utilstrækkelig. Den 14. maj 2025 havde en delegation fra Rør & Blikkenslagernes Fagforening foretræde for Folketingets Beskæftigelsesudvalg.
– Vi argumenterede for behovet for et nationalt elektronisk register for asbestprotokoller. Bliver man udsat for asbest på sit arbejde, skal det registreres for at kunne få erstatning, hvis man senere bliver syg af asbest. Protokollerne ligger lige nu hos firmaerne, men forsvinder eksempelvis ved konkurser eller bliver aldrig lavet. Derfor er der brug for et nationalt register, forklarer Christian Ingebrekt.
Med i den faglige delegation var Karsten Clausen, der er VVS-montør. Han har været udsat for asbest.
– Det skete i firmaet Brøndum i forbindelse med arbejdet i København med omkonvertering fra damp til fjernvarme, fortæller han og fortsætter:
– Min arbejdsmiljørepræsentant sørgede for, at jeg blev registreret i asbestprotokollen, men da Brøndum gik konkurs, “forsvandt” det samlede register over alle de ansatte i firmaet, som havde været udsat for asbest. Det skete, selvom loven klart siger, at ved en konkurs skal asbestprotokollen overdrages til Arbejdstilsynet.
Som aktindsigten viser, er Karsten Clausens sag fra Brøndums konkurs mere reglen end undtagelsen.
Venter på konkret handling
Efter fagforeningsdelegationens foretræde blev der sendt følgende spørgsmål til beskæftigelsesminister Ane Halboe-Jørgensen: “Vil ministeren tage initiativ til at etablere et digitalt, nationalt register, hvor ansatte, der har arbejdet med eller været uforvarende udsat for asbeststøv, kan blive registreret, så de senere i livet har adgang til dokumentation for eksponering, og så Arbejdstilsynet kan anvende dataene i deres tilsynsarbejde – og hvis ikke, hvorfor ikke?”
Den socialdemokratiske minister har siden udtalt, at hun er parat til at se på, om et digitalt nationalt register er et brugbart redskab, og at hun i så fald vil være villig til også at finde de nødvendige midler.
– Nu venter vi på konkret handling, så vi kan få det nationale register. For der findes ingen saglige argumenter imod, slutter Christian Ingebrekt.
Han har som opfølgning på fagforeningens foretræde i maj sendt oplysningerne fra aktindsigten til Beskæftigelsesudvalgets sekretær med opfordring til at rundsende det til alle udvalgets medlemmer.
Blik- & Rørarbejderforbundet har sammen med andre forbund i de senere år forsøgt at råbe politikerne op om bedre kontrol og mere tilsyn, ligesom de kræver større bøder og strengere straffe, når ansatte udsættes for asbest.
Den 1. juli 2024 trådte nye regler i kraft om autorisation for at håndtere asbestholdigt materiale. Autorisationsordningen blev hilst velkommen, men skal den batte noget, så skal de firmaer, der sjusker, snyder og sløser, fratages autorisationen og dermed retten til at arbejde med asbest.
Læs også
Fagligt
Ildevarslende nyt:
Ikke 300 men 1.300 danskere dør hvert år som følge af asbestrelaterede sygdomme
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
