Kommentar
I en historisk politisk falliterklæring så vi i den forgangne uge vores udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, forklare, at selvom det nærmest vil være uden praktisk betydning, skal Danmark nu deltage i airdrops af nødhjælp over Gaza.
Det enkelte airdrop svarer til cirka en halv nødhjælpslastbil, og når de tonstunge kasser styrter mod jorden, smadrer de både mennesker, telte og tilbageværende bygninger og udløser et kaos, som flere palæstinensiske stemmer fordømmer som så ydmygende, at de hellere ville undvære dem.
Flugten til håndvasken er i gang
Men flugten hen til håndvasken er i gang, og den absurd lille mængde nødhjælp, der for mange vil gøre mere skade end gavn, er det politiske Danmarks eneste praktiske handling imod det folkemord, der for længst er så gennemført, at det, ud over det dalende befolkningstal, også vil kunne aflæses i kommende generationers fødsels- og vækststatistikker.
Fødselstallet i Gaza er faldet med 41 procent, og sultkatastrofen medfører, ud over den direkte sultedød, også flere ufrivillige aborter, dødfødte og underernærede nyfødte, skriver FN’s agentur for seksuel og reproduktiv sundhed, UNFPA.
Ikke desto mindre skal vi fra officielt hold hverken bortvise ambassadøren, boykotte samhandel eller undlade at investere i israelske virksomheder, stoppe eksport af våbendele eller anerkende Palæstina. End ikke tage imod syge, underernærede børn – vi “deltager i et airdrop”, og så er dén side i historiebogen vasket ren.
Vores regering undervurderer den foragt og det raseri, den store del af befolkningen, som fra starten har set folkemordet og regeringens delagtighed i det, føler. Den fejlvurderer også, hvor dybt et aftryk deres medskyld allerede har afsat på deres omdømme og eftermæle. Historien vil ikke frikende dem.
Til fejringen af den nyfødte
En dag, hvor jeg vanen tro bevægede mig langsomt gennem en af Nordvests bazarer og nærlæste indholdet på de forskellige pakker på hylderne, faldt jeg over en, hvor jeg genkendte det arabiske ord for kommen, karawiya, det, der er blevet til caraway på engelsk. Jeg vidste intet om den, men købte den med hjem af nysgerrighed.
Da jeg fik den undersøgt nærmere, ramte dens betydning med ekstra tyngde i den aktuelle virkelighed. Drikken laves overalt i Levanten til fejringen af nyfødte børn.
Jeg fulgte anvisningen på pakken og delte billederne af desserten i den store facebookgruppe om palæstinensisk mad Mama’s Palestinian Kitchen. Der blev den af mange genkendt som Moghli/Maghli/Meghly. Ud over at være en symbolsk fejring af den nyfødte, serveres den også for at styrke moderen, og fortælles at være god til at stimulere produktionen af modermælk.
De kunne også fortælle om kommente som middel mod maveonder og om, hvordan de så frem til næste gang, de skulle spise Moghli med deres nyfødte trygt i favn. Endelig fortalte de, at der også findes en dessert, Snaynieh, der laves til gæsterne, når man fejrer frembruddet af en babys første tand.
Den undseelige æske fortæller om en tid og traditioner, som folkemordets kræfter ønsker tilintetgjort.
Den undseelige æske fortæller om en tid og traditioner, som folkemordets kræfter ønsker tilintetgjort.
Strømmen af billeder af døde palæstinensiske børn er kun tiltaget siden oktober 2023. De første blev bombet og skudt, siden er de døde af sygdomme, der kunne være helbredt, havde det ikke været for Israels blokade af nødhjælp og deres bombardementer af hospitalerne, og nu er det skelettynde babyer, der aldrig nåede at kunne holde hovedet selv, vi ser svøbt i liglagener. Ifølge Al Jazeera er der dræbt mindst 18.000 børn under folkemordet, mere end ét i timen i de snart to år det har stået på.
Vi laver Moghli og Snayniyeh for at holde fast i og minde om Palæstinas traditioner, som taler vores racistiske politikeres dehumanisering af det palæstinensiske folk midt imod.
Hvis du har lyst, kan du finde pakken i din bazar og følge anvisningen på at lave Moghli som på billedet herunder.
Du kan også lave Snayniyeh fra bunden, den enkle opskrift nedenfor er fra Rana Cooks.
Undervejs kan du sende en tanke til alle de palæstinensiske mødre, der ikke kan fejre deres nyfødte i trygge rammer, hvor vand, mad og lægehjælp er selvfølgeligheder – og holde fast i raseriet mod de ansvarlige, i Israel såvel som i vores eget Folketing, så de ikke får lov at gå fra håndvasken og tilbage til taburetterne uden at stå til ansvar for den tragedie, de stadig er medvirkende til.
Snayniyeh
Du skal bruge:
2,5 dl afskallede hvedekerner
5 dl mælk
1 dl blandede nødder
1 spsk appelsinblomstvand
1 spsk rosenvand
Honning efter smag
Sådan gør du:
Sæt kernerne i blød i vand natten over. Du kan også bare koge dem, indtil de er møre, men det tager sin tid.
Hæld vandet fra og skyl dem.
Kog dem under omrøring i mælken, til de er bløde, og mælken er absorberet.
Lad dem køle lidt ned, og tilsæt rosen- og appelsinblomstvandet, og rør rundt.
Hæld i serveringsskåle, drys med nødderne, og hæld et skvæt flydende honning over.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
