appel
Hverdag og storpolitik
Tænk på, hvad alle de milliarder, der fosser ud af statskassen nu til øget oprustning, kunne bruges til for at sikre en bedre velfærd, skriver Rikke G. F. Carlsson i denne blog.
|
Jeg forstår godt, at flere og flere vælger nyhederne fra. Det er simpelthen for overvældende for den menneskelige hjerne. Pensionister mister omsorg og hjælp, de handicappede bliver syltet, de hjemløse må sætte deres lid til private indsamlinger, de syge både psykiske og fysiske bliver efterladt på perronen.
Fattigdommen stiger, i takt med at de rige bliver rigere. Udlicitering og privatisering af omsorg stiller de svageste endnu svagere. En hær af uorganiseret arbejdskraft som bruges til løndumping og ansættelse på slavelignende vilkår.
Privatiseringen af energimarkedet har givet usikre og store regninger, og inflationen betyder, at vores dagligvarer stiger helt vanvittigt. Dette er bare lige, hvad der har været oppe igen i denne uge. Og ikke et ord om krig er nævnt – endnu.
Mordet på velfærden
På otte år er antallet af personer, der klager over den sundhedsfaglige behandling af ældre og brud på patientrettigheder, steget fra seks til 276 klager. Det er dem, der har haft kræfterne eller stærke pårørende, som skriftligt har formuleret sig og sendt klagerne ind til Styrelsen for Patientklager. Skyggetallet er nok større. Hvordan kan dette ske?
Ja, SF er rystede og kommer på tv med en sludder, der skal høres som: “Vi tænker på jer”. Men SF er medskyldig i, at patienter ikke bliver behandlet ordentligt. De var en af arkitekterne bag budgetloven, der blev indført under Helle Thorning. Hvis SF vil gøre noget godt for den ramte befolkning, så er der kun én løsning, og det er væk med den lov!
Mette Frederiksen sagde det klart: “Fred kan være farligere end krig”. Jeg bliver ikke skræmt af en fredsøkonomi – gør du?
Det skal være vores og de berørtes svar, lige meget hvilket parti der bliver rystet over hverdagens skandaler. Det skal være slut med hykleri og løgn fra politikernes side. De har skabt skandalerne og skal stå til ansvar for mordet på vores velfærd.
En journalist konkluderede forleden i radioen, at almindelige mennesker ikke vil komme til at mærke de mange milliarder, politikerne næsten dagligt bevilger til militær oprustning. Øh, jo vi gør. Vi mærker det på alle planer.
De penge, de sparer ved budgetlovens nedskæringer årligt, de penge, de har tjent ved de skyhøje energiregninger, er penge, vi har betalt. De penge, de tjente ved at stjæle store bededag, er betalt af os. De milliarder der skal fjernes fra beskæftigelsesområdet, og sådan kan du blive ved. Vores penge bliver taget fra os uden demokratisk diskussion om, hvad vi kunne tænke os.
Tag ansvar
Politikerne skal ikke få lov til at sidde som lokal-/regionspolitiker og sige, at det er dem inde på Christiansborg, der hindrer dem i at forbedre befolkningens liv, hvis deres parti også er repræsenteret der. Man må stå til ansvar for sin egen politik.
Tjek ud, hvilke partier der har stemt for finansloven, diverse reformer og krigsbevillinger. Disse partier har haft kongresser/landsmøder, hvor lokalpolitikerne også deltog og var med til at vedtage partiets politik. Så når børnehaven ikke bliver vedligeholdt, der indføres ansættelsesstop, privatiseringer og forringelser, ja så ved du, hvem der står bag, hvor pengene forsvinder hen, og hvem der bliver ofret.
Prøv lige at lukke øjnene, og tænk over, hvilken samtale vi kunne have i lokalsamfundet, hvis vi fik lov til at have medbestemmelse over vores skatter og afgifter?
Social oprustning
Var der nogen vælgere, som valgte ét bestemt parti, fordi de havde krigsbevillinger og nedskæringer som førsteprioritet? Det tror jeg ikke! Vi tror og håber, vores stemme går til nogle, der taler vores sag, om det er for lavere pensionsalder, bedre skoler og gode vilkår for offentlige ansatte. Vi tror, at de vil kæmpe for et renere miljø i vand og på jord. Det var disse emner, de gik på valg på. Du blev snydt!
Tænk på, hvad alle de milliarder, der fosser ud af statskassen, nu kunne bruges til! En ældrepleje der er vores gamle værdige. En pædagogisk opvækst med stimulerende læring. En uddannelse der giver plads til udfoldelse. Kunst og kultur der beriger i dagligdagen. Sports- og fritidsaktiviteter der er tilgængelig for alle. Et sundhedsvæsen der ikke er ulige og prioriterer forebyggelse. En tidlig indsats for alle udredninger og hjælp derefter. Et samfund der er solidarisk og omsorgsfuldt. At tag over hovedet bliver en menneskeret for alle.
Vi har al viden, alt er beskrevet, og løsninger er lige til at indføre. Lyder det skræmmende? Ja, for politikerne. Mette Frederiksen sagde det klart: “Fred kan være farligere end krig”. Jeg bliver ikke skræmt af en fredsøkonomi – gør du?
Social oprustning – militær nedrustning nu!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
04. marts 2025 | 08:30
