Farligt arbejdsmiljø
Endnu en uretfærdighed rammer pensionister, fleksjobbere og dagpenge
Regeringen genindfører delvist modregning af indkomst i pensioner. Loven rammer 6000 pensionister, som efter nytår i gennemsnit vil få mellem 700 og 800 kroner mindre om måneden, skriver Karsten Hønge i denne blog.
|
Regeringen genindfører delvist modregning af indkomst i pensioner. Efter mange års kamp slap vi ellers af med den gammeldags og asociale regel pr. 1. januar 2023.
Men regeringen har givet kunstigt åndedræt til en zombie, som nu står op af graven, og den har blikket stift rettet mod de pensionister, som har mindst. De gamle regler får nyt liv for en gruppe pensionister, og vejen til helvede er brolagt med regeringens skiftende forklaringer.
Pensionister, som bor sammen med en, der ikke er pensionist men modtager andre sociale ydelser, bliver modregnet. Typisk vil det dreje sig om efterløn, fleksydelse eller sygedagpenge. Pensionisten betaler altså for partnerens sociale overførselsindkomst.
6000 bliver ramt
Loven rammer 6000 pensionister, som efter nytår i gennemsnit vil få mellem 700 og 800 kroner mindre om måneden. For nogle lyder det måske ikke af så mange penge, men i de ramte familier sidder man i forvejen med hårde prioriteringer og vender hver en krone. Dette er bare et gennemsnit, for nogle familier rammes meget hårdere. Modregningen kan faktisk løbe helt op i cirka 2500 kroner om måneden, når også ældrechecken kommer i spil.
Der var ingen modregning i 2023 og 2024, men så påstod ministeren pludselig, at bureaukratiske arbejdsgange gjorde det meget besværligt at identificere de pensionister, som skulle fritages for modregningen. Den forklaring giver jeg ikke fem flade ører for.
Selvstændige mennesker har ret til egen økonomi, og ingen skal opleve det ydmygende i at være “i lommen” på sin partner.
Dernæst drejede bortforklaringerne sig i en ny retning, nemlig at det faktisk aldrig havde været meningen, at denne type indkomst skulle fritages for modregning. Det står og falder med definitionen af “personlig indkomst”, og nu drejer det sig pludselig kun om indkomst, hvor der betales arbejdsmarkedsbidrag.
Men det er en meget snæver definition, for hvorfor ikke medtage de ydelser, som er direkte knyttet til arbejdsmarkedet? Det er for eksempel ubegribeligt, at regeringen rammer folk i fleksjob, hvoraf en del af indkomsten er det offentlige tilskud. Er et fleksjob da ikke et rigtigt arbejde?
Ret til egen indtægt
Loven forringer også værdien af dagpenge, og hvornår har det været en åben del af regeringens politik? De nye regler rammer nemlig også modtagere af dagpenge på pengepungen i nogle situationer. Det er helt ude af trit med den måde, vi ellers diskuterer understøttelsens størrelse på.
Den såkaldte “dækningsgrad” refererer til relationen mellem dagpengenes størrelse og løngennemsnittet, og med den nye modregning forringes de facto dagpengenes værdi. På denne måde sniger regeringen en forringelse af dagpengene igennem uden en reel debat om vilkårene på arbejdsmarkedet.
Selvstændige mennesker har ret til egen økonomi, og ingen skal opleve det ydmygende i at være “i lommen” på sin partner. Det er urimeligt, at nogle modtagere af sociale ydelser slæber rundt på dårlig samvittighed over at belaste sin partner på pension. Vi sætter mennesker fri, når vi viser respekt for deres individuelle liv. Det er uværdigt, at Folketinget optræder som “hjemmerøvere” med sugerøret i pensionisters pengepung.
Vi kender alt for godt Venstres politik, når det kommer til lønmodtagere og mennesker med små sociale indkomster, men hvad i alverden er der sket med Socialdemokratiet?
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
25. februar 2025 | 07:12
