Hvad siger FN?
De seneste år har været præget af stigende utilfredshed blandt mange venstreorienterede i Danmark over de etablerede venstrefløjspartier. Mange føler sig svigtet af de partier, der tidligere har været deres politiske hjem.
For mange venstrefløjsaktivister og -vælgere er den politiske scene i dag præget af en følelse af hjemløshed. De ser en venstrefløj, der er blevet mere pragmatisk og kompromissøgende.
Man kan skabe en venstrealliance bestående af forskellige venstreorienterede partier, organisationer og grupper.
Enhedslistens højredrejning har været længe undervejs, men tendensen kunne længe ses. Efter flere års forsøg på at trække partiet tilbage på sporet har et stort mindretal i partiet indset, at løbet er kørt. Højrefløjen sidder tungt på partiapparatet, og dermed er det lykkedes at konsolidere magten.
Tilbage står vi med spørgsmålet om, hvor de hjemløse venstreorienterede skal slå rødder henne eller i det mindste finde et “herberg” på kort sigt. De fleste er enige om, at det ikke er nemt at stifte et nyt parti, i hvert fald ikke på den korte bane. At lave et venstreorienteret parti til venstre for Enhedslisten er et kæmpe arbejde. Det kræver tid, energi, kontakter, arbejdsindsats og ikke mindst penge.
Men hvis vi nu tænker kortsigtet og kigger mod det næste folketingsvalg, så behøver disse mennesker ikke nødvendigvis at blive sofavælgere. Der er faktisk et alternativ, som de fleste måske ikke kender: Man kan skabe en venstrealliance bestående af forskellige venstreorienterede partier, organisationer og grupper. Der er heldigvis mange kvalificerede partier, såsom DKP, KP, IS og så videre, der er egnet til at deltage i en sådan alliance.
De Frie Grønne
Et af de partier, der med gensidig fordel kunne tilslutte sig en sådan alliance, er De frie Grønne. Partiet hedder De Frie Grønne. Lad os for en stund glemme navnet, det kommer jeg tilbage til.
De Frie Grønnes korte parlamentariske historie viser tydeligt nogle egenskaber, som de hjemløse venstreorienterede fra Enhedslisten og sågar SF længe har savnet. For første gang i lang tid har vi ikke en venstrefløj i Folketinget, der entydigt er anti-NATO og anti-zionisme, og der er mange, der længes efter det.
De Frie Grønne kan bryste sig af at være det eneste parti i Folketinget, som stemte imod våbenleverancer til Ukraine, og på den måde har partiet med al tydelighed vist, at det ikke bøjer sig for den herskende militaristiske tendens i Folketinget. Dernæst har De Frie Grønne vist, at deres sympati for palæstinensernes kamp mod besættelsesmagten er urokkelig.
Der er også et tredje aspekt ved De Frie Grønne, der appellerer til de hjemløse venstreorienterede. Partiet har en stærk antiracistisk profil. Det faktum, at Enhedslisten, på trods af 35 års repræsentation i Folketinget aldrig har haft en “brun” dansker blandt sine folketingsmedlemmer, er en torn i øjet på mange antiracister i partiet. De Frie Grønne er blevet stiftet af en “brun” dansker med indsigt i de udfordringer, det danske samfund står overfor.
Det er en type “brun” dansker, som venstrefløjen i Enhedslisten har ønsket i Folketinget, men som aldrig har haft gunstige vækstbetingelser i partiet. Enhedslisten mener dybest set, at endda kampen mod racisme bedst udføres med den “hvide” middelklasse ved roret.
Udfordringerne
1: Navnet “De Frie Grønne” skaber associationer til de grønnes socialliberalistiske ophav. Alternativet har rødder i Radikale Venstre, og De Frie Grønne har haft rødder i Alternativet. På en eller anden måde skal partiet få de venstreorienterede vælgere til at forstå, at det ikke kun fokuserer på den grønne dagsorden, men i høj grad også er et socialt orienteret parti, der går ind for social retfærdighed.
Partiet skal finde måder at frame sine budskaber på, så disse aspekter tydeligt skinner igennem. Måske skal partiet også overveje at slippe frygten for at bruge ordet socialisme i sin kommunikation. Frygten for, at muslimske vælgere i så fald vil søge væk, er nok overdrevet. Vi skal huske de store og kraftfulde befrielsesbevægelser med karismatiske muslimske ledere som Gamal Abdel Nasser i Egypten og Houari Boumediene i Algeriet, som var præget af socialismens socioøkonomiske tanker og antikolonialistiske idéer.
2: De Frie Grønne bliver stadigvæk identificeret som “muslimernes parti”. Her skal partiet arbejde benhårdt på at finde de fællesnævnere, som binder den “hvide” venstrefløj sammen med en stor og voksende minoritetsgruppe som muslimerne. Dette kan gøres ved at gøre det modsatte af den yderste højrefløj, nemlig at fremhæve alt det, der er fælles for de to grupper.
På trods af forskelle i etnisk oprindelse og religion kan begge grupper i en venstrealliance dele fælles værdier og interesser i det danske samfund og i udenrigspolitikken, såsom interesse i velfærdssystemet, arbejde, uddannelse, sundhed, samfundsengagement i Danmark samt kampen for en retfærdig og solidarisk verdensorden i den internationale politik.
3: Lige nu har De Frie Grønne ikke en betydelig kontakt med græsrødderbevægelsen og den aktivistiske del af venstrefløjen. Et stærkt bånd til det brede samfund uden for Folketinget er alfa og omega for et venstrefløjsparti.
Det er netop det, der langsomt er gået galt for Enhedslisten. Langsomt og sikkert har Enhedslisten forstærket det parlamentariske arbejde på bekostning af det aktivistiske og bevægelsesorienterede arbejde udenfor borgen.
De Frie Grønne kan starte dette arbejde der, hvor det er nemmest: Nemlig ved at etablere et stærkt samarbejdsbånd med antiracistiske bevægelser og solidaritetsbevægelsen med Palæstina. Langsomt kan de bygge videre på kontakten med de fagforeninger, som har mange “brune” medlemmer.
På sigt kan de opbygge en stærk base blandt “brune” danskere. Selv om det er langt fra alle fra denne gruppe, der har stemmeret, giver det et fantastisk grundlag for at involvere dem i udviklingen af politik for et mere socialt, etnisk og kønsmæssigt lige samfund.
Afslutningsvis står det klart, at De Frie Grønne, på trods af de udfordringer partiet måtte stå overfor, rummer potentiale til at blive en vigtig aktør i den kommende venstrealliance for de hjemløse venstreorienterede – allerede op til næste folketingsvalg.
En venstrealliance med en stærk antiracistisk profil, modstand mod militarisme, især NATO og solidaritet med palæstinenserne appellerer til de værdier, som mange på venstrefløjen i Enhedslisten og SF føler er blevet overset.
Hvis sådan en alliance formår at styrke sin forbindelse til græsrødderne, fagforeningerne, de aktivistiske bevægelser og de marginaliserede grupper i samfundet, kan den blive en kraftfuld stemme for et mere retfærdigt og inkluderende samfund.
I en tid, hvor mange søger et alternativ til de etablerede politiske partier på venstrefløjen, kan denne alliance komme til at træde ind i Folketinget med et brag, om end på kort sigt og med proteststemmer.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
