Våbenhvilen mellem Israel og Hamas er skrøbelig, og meget kan gå galt. Men lige nu betyder våbenhvilen stop for bomberegn, krigsforbrydelser, folkedrab og ekstreme civile lidelser – en appel og et krav, som det globale syd og demonstranter, aktivister og mennesker med kompasset i orden har kaldt på i månedsvis.
Op mod 50.000 mennesker er blevet dræbt, det meste af Gazas bygninger og infrastruktur er ødelagt eller jævnet med jorden, palæstinensisk kulturhistorie ødelagt, mennesker sulter.
Det helvede på jord kunne og skulle det internationale samfund have stoppet tidligere. Faktisk helt bogstaveligt. Efter sigende er den køreplan, de to parter forleden gik med til, grundlæggende den samme, som var på bordet tilbage i maj 2024. At USA ikke pressede Israel til at indgå den dengang, er ubærligt at tænke på, og deres medansvar vil klæbe til dem og til Bidens eftermæle.
Nu er våbenhvilen en realitet, og de første gidsel- og fangeudvekslinger er i gang. Det er så helt utrolig vigtigt, at alt sættes ind på at fastholde våbenhvilen og sikre, at den bliver permanent. Det internationale samfund, også Danmark, skal nu levere.
Men våbenhvilen betyder ikke automatisk fred. Selv om vi mange gange har hørt, “Hamas kan bare løslade gidslerne, så bliver er fred”. Nej, sådan er det ikke. Der er våbenhvile og dermed afbrydelse af en militær aktion, hvis brutalitet er i særklasse. Men den er ikke en slutning på konflikt og krig, den indvarsler blot et andet kapitel af konflikten.
Der er ikke noget “tilbage til før 7. oktober”. For det er ikke fred. Det er stadig besættelse og undertrykkelse. Kolonisering og opretholdelse af apartheid. Blokade af Gaza.
Historien vil huske alle de politikere, virksomheder, medier og ledere, der vendte blikket den anden vej de sidste 15 måneder. Historien vil dømme dem hårdt.
Her og nu gælder det krav om nødhjælp og alle andre forsyninger, der uhindret skal ind. Sagt på en anden måde: Blokaden af Gaza skal ophæves. Det skal sikres, at Israel forlader Gaza fuldstændigt og ikke tillades at besætte dele af Gaza. UNRWA (FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten – red.) skal fortsætte sit virke. Internationale undersøgere skal ind, så forbrydelser kan efterforskes, dokumenteres og retsforfølges. Der skal findes en vej til genopbygning.
OG det er det internationale samfunds ansvar. Et ansvar der ikke længere kan ignoreres. De stadigt levende palæstinensere står i visheden om, at Vestens vilje til at gøre, hvad den har magt til, ikke manifesterede sig. Visheden om at palæstinenserne ikke er lige så meget værd som andre mennesker. At de er ansigtsløse tal. Det kan ikke fortsætte.
Det internationale samfund må stemple ind og levere, hvad løftet altid har været: En retfærdig og varig løsning, der sikrer palæstinensernes selvbestemmelsesret, frihed og lige rettigheder for alle. Et frit Palæstina.
Fred kommer med palæstinensernes befrielse. Super enkelt – og vanvittig svært at se vejen. Der er kun ét at gøre: At tage alle de skridt der kan tages. Et efter et. Og at lade sig guide ubetinget af folkeret, international lov og menneskerettigheder. Den Internationale Domstols juridiske vurdering fra i sommers skal efterleves aktivt. Bosættelserne skal afvikles, koloniseringen skal ophøre. Apartheidregimet afmonteres. Palæstinensernes ret til selvbestemmelse skal sikres.
Om det bliver nemt? Åbenlyst ikke. Og historien vil huske alle de politikere, virksomheder, medier og ledere, der vendte blikket den anden vej de sidste 15 måneder. Historien vil dømme dem hårdt.
Men det fritager ingen fra ikke at søge det rigtige nu. Det palæstinensiske folks kamp for retfærdighed er også vores. Og vi stopper ikke.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
21. januar 2025 | 09:00
tak f godt indlæg fra måske Danmarks modigste folketingsmedlem . Ville dog ønske at hun og andre ville tale mere om fred i Ukraine . Dette betyder naturligvis et kompromis og et opgør men det vanvittige våbenkapløb som EU og NATO har sat i gang . Trusler af hvem ?
Der skal findes en anden vej .
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
