Fagligt fredsinitiativ
Kan vi sammen sætte en anden dagsorden? Er freden mulig – kan krigene og oprustningen stoppes?
Har du lyst til at blive klogere på svarene på de spørgsmål, så har du muligheden lørdag den 1. februar, når 3F København inviterer til Faglig Fredskonference. Konferencen foregår under overskriften: Ikke mere krig – Ikke mere oprustning.
– Fagbevægelsen har før spillet en vigtig rolle i kampen for fred, og vi håber, at konferencen kan være med til at sætte fagbevægelsen i sving igen. Det haster, siger Caja Bruhn fra 3F København til Arbejderen og uddyber:
– Hver dag dør der tusindvis af mennesker i Ukraine og Palæstina og rundt om i mange andre lande. Vi er hvirvlet ind i en oprustningsspiral, som truer med at kaste os ud i en ny verdenskrig eller endda en atomkrig. Det er meget alvorligt.
Caja Bruhn gør opmærksom på, at 3F København i fagforeningens faglige politiske grundlag har forpligtet sig til at arbejde for fred og demokrati. Og i forbundets faglige politiske grundlag står der, at det er vigtigt …. “at virke for varig fred, afrustning og faglig international solidaritet.”
– For mig handler det ikke om, hvor man står politisk, men om at tale freden op i en verden præget af krige. Det har fagbevægelsen et ansvar for at gøre, og nu vover vi pelsen med den her konference.
Artiklen fortsætter …….
Læs også
Formiddagens program byder på tre oplæg og debat. Først vil Rasmus Nørlem Sørensen fra Rådet for International Konfliktforskning (RIKO) komme ind på prisen for den militære oprustning i Danmark, og hvordan dansk oprustning hænger sammen med beslutningerne om at udbygge EU’s forsvar.
Caja Bruhn er ikke i tvivl. Den militære oprustning har sin pris:
– Den massive oprustning sker på bekostning af den kollektive velfærd. I årevis har vi oplevet, hvordan kommunerne skærer ned på helt basale velfærdsydelser, fordi budgetloven holder dem i et stramt økonomisk jerngreb. Da så krigen i Ukraine kom, gennemførte et flertal i Folketinget en ændring af budgetloven for at de kunne skrue op for militærbudgettet de kommende år. Når det handler om krudt og kugler, er der åbenbart ingen grænser for, hvor mange penge man kan finde.
- Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges etårige lofter over serviceudgifterne i kommuner og regioner. I juni 2022 blev budgetloven ændret, så det offentlige underskud nu må udgøre en procent af BNP. Det skete som led i finansieringen af beslutningen om øget oprustning.
- For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU’s finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.
- EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer.
- De danske sanktionsregler betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.
- Oprindelig skulle budgetloven evalueres i 2018-2019. Det er efterfølgende blevet udskudt flere gange. Med ændringen af budgetloven i juni 2022 blev det samtidig besluttet at skubbe evaluering og eventuelt andre ændringer til 2033.
Krigenes menneskelige omkostninger er enorme. Dertil kommer de miljø- og klimamæssige omkostninger ved militær oprustning. Det vil Palle Bendsen fra miljøorganisationen NOAH gøre deltagerne i fredskonferencen klogere på.
Formiddagens sidste oplægsholder er Isabel Bramsen, lektor og leder af Freds og Konfliktstudier ved Lunds Universitet. Hun kommer ind på alternativer til oprustning og krig med et oplæg om verdens brændpunkter og strategier for fred i dag.
– Det har været og er stadig svært at rejse debatten. Foreslår man fredsforhandlinger for at stoppe krigen i Ukraine, så bliver man kaldt Putintilhænger. Og tillader man sig at kritisere den israelske stats folkemord på palæstinenserne, så er man terrortilhænger, lyder det fra Caja Bruhn.
Tale om fred har svære betingelser
Som eksempel på det massive pres politikere, meningsdannere og mainstreammedierne udøver kan nævnes aflysning af markeringen af årsdagen for nazisterne overfald på jøder i Tyskland og Østrig den 9. november 1938. I 30 år har Krystalnatinitiativet i København arrangeret fakkeloptog, men i 2023 blev det aflyst på grund af optrapningen af krigen mellem Israel og Palæstina.
Af andre faglige initiativer, der det sidste års tid er forsøgt løbet i gang, kan nævnes Fagligt Palæstina Solidaritetsnetværk og underskriftsindsamlingen for at få ATP til at trække en milliardinvestering i det danske våbenfirma Terma. Terma producerer blandt andet teknologi til forsvarsindustrien, herunder dele til de kampfly, som Israel bruger til at bombe civilbefolkningen i Gaza.
– Oplæggene på fredskonferencen skal gerne give os en masse faktuel viden, og således klogere skal eftermiddagen bruges på debat i salen. Jeg håber, at vi sammen kan få ideer til, hvad næste skridt kan være, og gerne tage nye initiativer for at understøtte fagbevægelsens historiske værdier om at arbejde for varig fred, afrustning og international solidaritet, siger Caja Bruhn i en mobil fra kursuscenteret Langsøhus i Silkeborg. På hendes værelse hænger et digt af Carl Scarnberg, som hun slutter med at læse op:
Stands dem, der gør, som om krig
er noget helt uundgåeligt.
Gør det, der kan ske, og det, vi bør gøre
tydeligt, klart og forståeligt,
og vis så med handling, at freden,
betingelsen for alt liv,
ikke er noget fjernt, uopnåeligt.
Fredskonferencen foregår i 3F Københavns lokaler, Peter Ipsens Allé 25. Den begynder klokken 10 og slutter klokken 15.
Tilmelding til faglig-kbh@3f.dk med navn og mobilnummer.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
