Konfliktramt firma tegner overenskomst
Denne artikel blev først udgivet på Arbejderen den 28. december 2020. Vi genudgiver den, da debatten om Grønland igen er aktuel. Du kan læse alle vores artikler om Grønland og Arktis via linket her
Grønland kan komme til at spille en nøglerolle i den europæiske våbenindustris jagt på råstoffer.
EU ønsker et selvstændigt militær, der gør EU i stand at gribe militært ind overalt i verden, uafhængigt af USA.
Et selvstændigt militær kræver en uafhængig våbenindustri, der kan tage konkurrencen op med USA, Rusland og Kina og forske, udvikle og producere våben, udstyr og militærteknologi til EU’s styrker.
Derfor har EU – for første gang nogensinde – sat våbenindustrien på sit langtidsbudget og oprettet en såkaldt Forsvarsfond på næsten 100 milliarder kroner for at styrke den europæiske våbenindustri.
En så omfattende oprustning kræver adgang en lang række sjældne jordarter og mineraler – og masser af dem.
Men i øjeblikket er EU’s våbenindustri næsten 100 procent afhængig af import fra især Kina og andre lande udenfor EU, når det gælder 19 kritiske råstoffer, der er vitale i produktionen af alt fra kampfly og droner over pansrede mandskabsvogne til højteknologiske militære præcisionsvåben, kommunikationsudstyr og radarer.
I en 120 sider lang rapport Råmaterialer i den europæiske forsvarsindustri kortlægger EU-kommissionen – i samarbejde Europas største våbenfirmaer som Airbus og Thales – hvilke råstoffer der er kritiske for den europæiske våbenindustri.
EU’s uafhængighed af Kina ligger gemt i Grønlands undergrund
EU’s våbenindustri bruger 39 forskellige råstoffer i sin produktion af højteknologisk militært udstyr.
Ifølge EU-kommissionen og våbenindustrien er halvdelen (19) af disse råstoffer “kritiske”, fordi de er vigtige for EU’s økonomi og sikkerhed, og fordi EU er afhængig af at skulle importere disse råstoffer fra udlandet, især fra Kina.
“Sjældne jordarter er uundværlige i mange forsvarsprodukter som droner, guidet præcisionsammunition, laser til måludpegning og satellitkommunikation. Sjældne jordarter produceres stort set kun i Kina, hvilket rejser alvorlig bekymring for, at leveringen kan blive afbrudt”, skriver EU-kommissionen og våbenindustrien blandt andet i deres rapport Råmaterialer i den europæiske forsvarsindustri.
- Grønland besidder en lang række mineraler og sjældne jordarter.
- Adgang til mineraler og sjældne jordarter er afgørende i produktionen af eksempelvis vindmøller og elbiler til den grønne omstilling. Mineraler og sjældne jordarter bliver også brugt til at producere kampfly, droner, satelitter og andet militært udstyr.
- EU importerer i dag 98 procent af sine sjældne jordarter fra Kina.
- EU ser Grønland som en fremtidig leverandør af mineraler og sjældne jordarter.
- Grønland blev i september 2020 – for første gang – nævnt i EU’s rapport om kritiske råstoffer, der vurderer, at Grønland har et “godt potentiale for udnyttelse af sjældne jordarter”.
- Der er især potentiale for at udvinde: Guld, zink, bly, kobber, jern, nikkel, molybdæn, platin, sjældne jordarter, titan, niobium, zirconium, olivin, anorthosit, grafit, smykkesten (rubin, safir, diamant), vanadium, kryolit.
Kilde: Grønlands Departement for Råstoffer
Men der er håb forude for dem, der ønsker at booste den europæiske våbenproduktion uden at skulle være afhængig af Kina og andre strategiske rivaler.
Grønland besidder nemlig 12 ud af de i alt 19 råstoffer, som EU definerer som kritiske, og som den europæiske våbenindustri tørster efter for at kunne producere fremtidens krigsmateriel uafhængigt af Kina og andre lande udenfor EU.
Det gælder eksempelvis: Beryllium, niobium, tantalium, vanadium, titanium, tungsten og sjældne jordarter.
Beryllium til kampfly
I våbenindustriens og EU-kommissionens råstofrapport findes billeder af kampfly, kampvogne, krigsskibe, droner, missiler og andet militært udstyr – med forklaringer på, hvilke råstoffer der er brug for for at kunne producere dele som haleror, vinger, landingsstel, sensorer og så videre.
Blandt de kritiske råstoffer, som EU har brug for i sin våbenproduktion, er beryllium.
Beryllium bliver i EU og våbenindustriens rapport fremhævet for at være seks gange lettere – og stærkere end – stål. Derfor bliver det brugt i kampfly, kampvogne, helikoptere, satelitter og i missiler.
“Beryllium bruges i letvægtslegering i kampfly, helikoptere og satellitter, fordi det er seks gange lettere og stærkere end stål”, skriver EU-kommissionen og våbenfirmaerne blandt andet i deres rapport om adgangen til kritiske råstoffer.
Grønland har store forekomster af netop beryllium. Det fremgår af rapporten EU’s behov i samarbejdet med Grønland, som EU-kommissionen har udarbejdet i samarbejde med blandt andre De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Produktion af kampfly kræver også adgang til sjældne jordarter, bliver brugt til sensorer og elektronik. Grønland besidder også nogle af verdens største forekomster af sjældne jordarter. EU vurderer, at Grønland besidder så store mængder sjældne jordartsmetaller, at det kan dække en fjerdedel af verdens behov i 50 år.
Grønland besidder også store forekomster af grafit, der står opført som et kritisk råstof i EU-kommissionens og våbenindustriens rapport. Grafit bliver blandt andet brugt i radarer og elektronik i kampfly, helikoptere og krigsskibe.
Et af de vigtigste råstoffer for den europæiske våbenindustri er niobium – der bliver brugt i missiler, kampfly, helikoptere, ubåde og krigsskibe. I dag importerer EU over 90 procent af al sin niobium fra Brasilien.
EU og våbenindustrien kigger mod Grønland
EU har altså store økonomiske og sikkerhedspolitiske interesser i at få fingre i Grønlands mineraler og sjældne jordarter.
EU-kommissionens kontor for forsvarsindustrien har da også rettet sit blik mod Grønland.
“Grønlands rige mineralforekomster er kendt over hele verden. Stigningen i efterforskningsprojekter og den politiske vilje til at udvikle minesektoren gør Grønland til en potentiel strategisk partner for EU. En række efterforskningsvirksomheder – især indenfor udvinding af råstoffer – er aktive i Grønland. Grønland kan spille en vigtig rolle som fremtidig leverandør af kritiske råstoffer”, skriver en anonym kilde i EU-kommissionens kontor for Forsvarsindustrien til Arbejderen om våbenindustriens interesser i Grønland.
“Kritiske råstoffer er afgørende for EU indenfor eksempelvis forsvars- og rumindustrien. Adgang til ressourcer er et strategisk sikkerhedsspørgsmål for EU. Derfor har EU en interesse i en mangfoldig, vedvarende adgang til råstoffer”, oplyser kilden endvidere.
I øjeblikket sidder europæiske minevirksomheder og investorer kun på cirka 15 procent af alle de licenser til at udvinde råstoffer, som Grønland har udstedt til virksomheder. Det er især mineselskaber fra Canada, Australien, der har sikret sig retten til at udnytte Grønlands undergrund og bjerge.
Vil opbygge sin egen våbenindustri
EU har længe haft en målsætning om at opbygge et selvstændigt, slagkraftigt militær.
“Verden har brug for et EU, som er i stand til at gennemføre militære missioner for at bidrage til at stabilisere situationen i kriseramte områder”, lød budskabet fra EU-kommissionen allerede i 2013.
Forudsætningen for et selvstændigt militær, der er uafhængig af andre stormagter som USA, Rusland og Kina, er, at EU for alvor opbygger sin egen europæiske våbenindustri, der i stand til selv at forske, udvikle og producere våben, teknologi og militært udstyr.
“Den europæiske forsvarsteknologiske og industrielle basis udgør et centralt element i Europas evne til at garantere sine borgeres sikkerhed og beskytte sine værdier og interesser. Europa skal kunne påtage sig ansvaret for sin egen sikkerhed og for international fred og stabilitet generelt. Dette kræver en vis grad af strategisk autonomi: For at Europa kan være en troværdig og pålidelig partner, skal det kunne træffe beslutninger og handle uden at være afhængig af tredjeparters kapaciteter. Forsyningssikkerhed, adgang til kritiske teknologier og operationel suverænitet er derfor af afgørende betydning”, fastslog EU-kommissionen.
Derfor har EU besluttet at booste udviklingen af sin hjemlige våbenproduktion.
EU’s ledere blev i juli enige om EU’s langtidsbudget for perioden 2021-2027. På budgettet oprettes en såkaldt Forsvarsfond, der øger støtten til forskning og udviklingen af militært udstyr fra 4,5 milliarder kroner til 97,5 milliarder kroner. Det svarer til en stigning på 2200 procent.
Artiklen er støttet af Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning om Europa.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
