Se billederne
Politikere vil sende syrere hjem – uden at vide, om de risikerer at blive forfulgt
Få timer efter at Assad var blevet væltet, krævede flere partier de herboende syrere sendt hjem. Men der er fortsat brug for en konkret vurdering af, hvad syrerne i givet fald vender tilbage til. Det er ikke sikkert, at de skal rejse, alene fordi Assad er væk. Det kommer an på, om de syriske flygtninge kan vende tilbage til Syrien uden at blive forfulgt og udsat for tortur eller forfølgelse.
|
I disse dage kan man ikke lade være med at føle en støt stigende irritation.
Den sædvanlige, den samme irritation, som man ikke kan undgå, når danske politikere vil reducere udenrigs- og udlændingepolitik til et lille fedtet profileringsværktøj, som bruges i den hjemlige debat på en måde, som strider mod de faktuelle forhold og proportionsforvrænger de politiske og de humanitære elementer.
Det var en fantastisk udvikling, situationen i Syrien gennemgik – på kort tid.
Mest radikalt var det vel at se, at Bashar al-Assad blev styrtet fra magten.
Omverdenen kunne følge den syriske befolkning – i alle dens etniske afskygninger – og se, hvordan syrerne både kæmpede og festede på samme tid. At se syrerne lede desperat efter slægtninge i Assads fængsler, mens de klyngede sig til håbet om at se deres kære igen, var næsten ikke til at bære.
Det var tydeligt at se, at her blev vi præsenteret for en befolkning, som på den ene side glædede sig over diktatorens fald og på den anden side frygtede, hvad fremtiden ville bringe.
“Assad er væk – rejs hjem!”
Her i Danmark har man kunnet læse om og se politikere, som var tæt på at bruge mest tid på at slå fast, at “hvis syrerne ikke har varig opholdstilladelse, så skal de rejse hjem. Nu er Assad jo væk.”
For det første: Det er ikke sikkert, at de skal rejse, alene fordi Assad er væk.
Det kommer an på, om de herboende syriske flygtninge kan vende tilbage til Syrien uden at blive forfulgt og udsat for tortur eller forfølgelse.
Erfaringerne fra Iran, Irak, Syrien og ikke mindst Afghanistan viser, at det er som at gå ud på den tyndeste is, når politikerne omtaler fremtiden som om, at “nu er der jo fred, diktatoren er væk, så nu bliver vi ikke forfulgt.”
Der er fortsat brug for en konkret vurdering af, hvad syrerne i givet fald vender tilbage til. Men alt det ved de fleste politikere godt. De er bare langt mere optagede af at sende et signal om handlekraft og om, at så skal “de” rejse.
Det gælder, selv om det er usikkert, om de syriske flygtninge kan komme afsted – og hvad de vender tilbage til.
Erfaringerne fra Iran, Irak, Syrien og ikke mindst Afghanistan viser, at det er som at gå ud på den tyndeste is, når politikerne omtaler fremtiden som om, at “nu er der jo fred, diktatoren er væk, så nu bliver vi ikke forfulgt.”
Festtalerne skal ikke frem endnu
Erfaringerne med de nævnte lande viser desværre, at vi ikke kan vide noget om sikkerheden og menneskerettighederne i Syrien.
Festtalerne skal ikke op af skuffen endnu.
Kan vi håbe på menneskerettigheder, på demokrati og på at de fremtidige ledere i Syrien vil beskytte – og ikke forfølge – sin befolkning?
Vi kan desværre ikke vide det. Ikke nu og ikke i den nærmeste fremtid.
Vi kan ikke uden en statsdannelse, reelle forbedringer og beskyttelse af befolkningen sende de syriske flygtninge tilbage til en risiko for fornyet forfølgelse – uanset om hånden, der slår, måtte være en anden.
På grund af disse forhold er det et helt skævt fokus, når vores politikere går ud med deres erklæringer om, at “nu kan syrerne vende tilbage.” Det bliver ikke rigtigere af at blive gentaget uden solidt fundament.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
13. december 2024 | 06:15
