Læserbrev
Sæt kolonimagten stolen for døren
Mette Frederiksen og hendes regering må sikre økonomiske og politiske sanktioner mod Netanyahu, som nu med solid dokumentation er internationalt efterlyst for meget alvorlige krigsforbrydelser, skriver Trine Pertou Mach i denne blog.
|
Det hebraiske ord “amana” betyder “pagt” og leder tanken hen på “Pagtens Ark“, den kiste hvor israelitterne opbevarede De Ti Bud – altså den “pagt”, som israelitterne indgik med Gud med Moses som mellemmand.
Men i dagens Israel er Amana navnet på en helt speciel bygge-, udviklings- og ejendomsorganisation, og navnets bibelske konnotationer er på ingen måde et tilfælde.
Amana blev grundlagt i 1976 af den ekstremistiske, højreorienterede og zionistiske bevægelse Gush Emunim (der betyder noget i retning af De Trofastes Blok eller De Troendes Blok) med det udtrykkelige formål at “udvikle samfund” i de besatte palæstinensiske områder – vel at mærke jødiske “samfund”, som fortrænger de mennesker, der bor der og etableres i strid med international ret.
Amana finansierer, organiserer og bygger nye bosættelser og forposter på Vestbredden og har – støttet af skiftende israelske regeringer – haft et ufatteligt held med at opfylde sit formål. Ifølge den israelske NGO Fred Nu (der arbejder imod de ulovlige bosættelser) var der den 31. oktober i år 147 bosættelser og 224 forposter på Vestbredden; mere end en halv million israelere bor der i dag.
Det er tid til sanktioner
Det er Danmarks officielle politik at fordømme de ulovlige bosættelser, og det sker også verbalt. Andre stater som Canada, Storbritannien og senest sågar USA har sat handling bag fordømmelsen ved at sætte Amana og andre dele af den israelske bosætterindustri på sanktionslisten. Det er på tide at støve det redskab af.
Med Den Internationale Straffedomstols (ICC) fængslingskendelse den 21. november over premierminister Benjamin Netanyahu og hans eks-forsvarsminister Yoav Gallant bør det stå klart for Mette Frederiksen, at det er slut med at hjælpe Netanyahu under valgkampe, som det skete i marts 2021, da hun rejste til Israel for at drøfte mulighederne for et tættere samarbejde omkring covid-19 og vacciner med Israels premierminister Benjamin Netanyahu.
Så længe Israels premierminister er eftersøgt for krigsforbrydelser, kan en regering og en statsminister med respekt for den internationale retsorden ikke samarbejde med ham.
Det skete mindre end tre uger før det israelske parlamentsvalg – et valg, som Netanyahu i øvrigt tabte og som førte til, at han måtte gå af som premierminister. Desværre kom han jo tilbage i 2022. Men fremover kommer han nok til at undvære kampagnebistand fra vores statsminister.
Mette Frederiksen og hendes regering kommer også til at tage helt anderledes håndfast fat om spørgsmålet om økonomiske og politiske sanktioner mod Netanyahu, som nu med solid dokumentation er internationalt efterlyst for meget alvorlige krigsforbrydelser. Han skal altså anholdes ufortøvet og udleveres til retsforfølgning i Haag, hvis han betræder dansk jord eller et af de 123 andre lande, der har tilsluttet sig ICC.
Flere forslag om sanktioner afvist
Frederiksen-regeringen har fastholdt støtten til Netanyahus styre og nedstemt en række forslag fra Enhedslisten siden 7. oktober 2023. Vi foreslog, at regeringen foretog en afdækning af mulighederne for at indføre sanktioner mod Israel på samme måde, som Danmark og EU med Enhedslistens støtte har indført sanktioner mod Rusland efter angrebskrigen mod Ukraine.
Vi foreslog et stop for våbenhandel med Israel – altså både det danske militærs dybt problematiske køb af militærudstyr fra det israelske firma Elbit Systems og danske virksomheders eksport af enkeltdele, der havner på F-35-fly i Israel.
Og vi foreslog – og så er vi tilbage ved Amana – et forbud mod import af varer fra ulovlige israelske bosættelser; fordi det er nødvendigt at ramme bosætterøkonomien.
Det hele blev blankt afvist af regeringspartierne og højrefløjen.
Kendelsen fra Haag må være et wakeupcall for den danske regering – også fordi den kommer oven i Den Internationale Domstols juridiske vurdering i juli, der skærer ud i pap, hvad vi godt ved, at bosættelserne er folkeretsstridige, og at andre stater ikke må understøtte dem.
Så længe Israels premierminister er eftersøgt for krigsforbrydelser, kan en regering og en statsminister med respekt for den internationale retsorden ikke samarbejde med ham. Tværtimod må han rammes af sanktioner, som vi i sin tid gjorde med apartheidstyret i Sydafrika, der bukkede under og blev afløst af demokrati, og som vi lige nu gør mod despoten Putins Rusland.
Et sted blandt flere at starte er at ramme de ulovlige israelske bosættelser i Palæstina. Hellere i dag end i morgen.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
26. november 2024 | 08:54
