Den 7. oktober 2023 var ikke blot endnu en eskalation i den israelsk-palæstinensiske konflikt. Det var en rå påmindelse om, at palæstinensernes kamp for retfærdighed og frihed har stået på i over 75 år. Men hvis man kun lyttede til de danske pro-israelske mainstreammedier, ville man tro, at konflikten mirakuløst var begyndt lige den dag.
Hvordan kan vi forblive døve over for beviser for overgreb, der strækker sig langt ud over grænserne af anstændighed?
Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken fortsætter med at præsentere begivenhederne som isolerede hændelser, helt uden kontekst, som om de mange årtiers undertrykkelse aldrig er sket. Og tv-kanaler som TV2 og DR? De undlader ofte at rapportere om Israels systematiske overgreb på en fair og balanceret måde, og deres såkaldte “journalistik” fokuserer på Israels “selvforsvar”, mens tusindvis af palæstinensiske liv ignoreres og glemmes.
Hvorfor?
Hvorfor fortsætter vi med at lade os narre af denne fordrejede dækning? Hver eneste gang nogen vover at rejse kritik mod Israels brutale handlinger, kastes det velkendte forsvar frem: “Fordømmer du Hamas’ handlinger?” Denne afledningsmanøvre tjener kun til at skygge for den humanitære katastrofe, der finder sted lige foran vores øjne.
Hvad med den unge journalist “Shireen Abu Akleh”, der blev myrdet, mens hun blot udførte sit arbejde? Hendes liv blev brutalt taget af en kugle, men de ansvarlige har aldrig fået konsekvenser. Hvor er retfærdigheden i det? Og imens fortsætter tusinder med at blive dræbt i Gaza, mens vi alle sidder her og ser til.
Forestil dig, at en muslimsk stat blev oprettet i Danmark.
Forestil dig, at danskerne blev fordrevet fra deres hjem, frataget basale rettigheder og tvunget til at se på, mens fremmede kontrollerede deres jord. Ville vi bare sidde stille? Ville vi ikke kæmpe tilbage? Vi ville alle gøre modstand mod en magt, der besatte vores land. Det er præcis det, palæstinenserne gør. Vi kan ikke forvente andet, for ethvert folk har ret til at kæmpe for deres frihed.
Fakta er
Høje domstole som Den Internationale Straffedomstol (ICC) og Den Internationale Domstol (ICJ) har længe rejst bekymringer over Israels handlinger.
ICC har påbegyndt undersøgelser af mulige krigsforbrydelser i de besatte palæstinensiske områder, men det internationale pres for egentlige konsekvenser mangler stadig.
ICJ har også erklæret, at mange af Israels bosættelser på Vestbredden er ulovlige i henhold til folkeretten, men disse afgørelser bliver ignoreret.
Menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International har dokumenteret systematiske krænkelser og betegnet Israels politik som apartheid. Amnesty har fremlagt klare beviser for undertrykkelsen, men trods dette nægter mange danske medier og politikere at tage stilling eller fordømme Israels handlinger.
Og det stopper ikke der.
Sydafrika har indsendt en omfattende klage på 200 sider til FN, der detaljeret anklager mod Israel for systematisk etnisk udrensning af palæstinenserne. Dette er ikke bare ord; det er veldokumenterede punkter fra et land, der har oplevet apartheid og genkender undertrykkelse, når de ser det.
Andre lande, herunder Tyrkiet, Malaysia, Indonesien og Kuwait, har også sendt bekymringer og anklager om Israels uretfærdigheder mod børn, kvinder og mænd.
Hvordan kan vi ignorere disse stemmer, som alle peger på den samme uretfærdighed? Hvordan kan vi forblive døve over for beviser for overgreb, der strækker sig langt ud over grænserne af anstændighed?
De danske politikere?
Venstre, Konservative og Socialdemokratiet er alle implicerede. Hvor mange gange har vi hørt de samme undskyldende udtalelser, hvor Israels handlinger bliver forsvarligt pakket ind som selvforsvar?
Når civile palæstinensiske familier dør under bombardementer, eller når hospitaler bliver smadret af israelske angreb, vælger disse politikere at forholde sig tavse eller trække trusselkortet om Hamas. Det er en ynkelig undskyldning for at undlade at tage stilling til en katastrofe, der dagligt koster uskyldige liv.
Regeringens 12-trinsprogram: Angreb på Ytringsfriheden
Danmarks 12-trinsprogram sigter mod at kriminalisere støtte til “terror-relaterede aktiviteter”, men dets definition er farligt bred. Det truer ytringsfriheden ved at overvåge digitale platforme og straffe dem, der udtrykker sympati for palæstinensernes modstand.
Enhedslisten, et parti, der tidligere stod for solidaritet og menneskerettigheder, har også støttet dele af dette program. Hvad blev der af deres værdier om retfærdighed og lighed? Hvordan kan et parti, der hævder at kæmpe for undertrykte, forsvare censur og undertrykkelse af kritik?
Israels blokade: en grusom strategi
Israel nægter konsekvent nødhjælp adgang til Gaza. Mad, medicin og andre livsnødvendigheder blokeres, hvilket efterlader millioner af palæstinensere i en desperat humanitær krise.
Tusindvis af børn sulter, hospitaler mangler basale forsyninger, og patienter, der har brug for akut behandling, risikerer at dø.
Denne blokade er ikke blot en tilfældig forhindring; det er en bevidst strategi designet til at kvæle og straffe en hel befolkning. Forestil dig, hvis dette skete i Danmark, hvor vores egne børn led, og vores sundhedssystem blev bombet. Ville vi acceptere det? Vi ville aldrig finde os i det.
Handling og hjælp
Vi kan ikke forblive tavse. Støt organisationer som Medical Aid for Palestinians (MAP) eller UNRWA! Journalisten HindKhoudary har vist os sandheden. Vi skylder hende og ofrene at handle.
Kilder:
1. Den Internationale Straffedomstol (ICC)
2. Den Internationale Domstol (ICJ)
3. Amnesty International
4. Sydafrikas klage til FN
5. Tyrkiets, Malaysias, Indonesiens og Kuwaits udtalelser
6. HindKhoudary, journalist og kilde
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
