Til artiklen 25. sept om Draghi-rapporten (Karen Sunds, interviewet af ML). Her indleder ML med at skrive, at Ifølge Draghi befinder EU sig i en “eksistentiel krise”. Jeg kan se på s.1 i rapporten, at Draghi skriver, at EU står over for en “eksistentiel udfordring”. Det er ikke helt så stærkt et ord som “krise”. Jeg har ikke læst rapporten fra A til Z, så måske står det med “eksistentiel krise” dybere inde i rapporten. Hvis han virkelig har brugt ordet “krise”, så er det værd at trække frem og citere.
Anders K
Arbejderklassen i EU kan se frem til massive angreb, hvis EU’s gør alvor af sin opskrift på at sikre de europæiske virksomheders konkurrenceevne.
Sådan lyder fra Karen Sunds, der er medlem af Kommunistisk Partis EU-udvalg.
Hun har nærlæst rapporten “Fremtiden for den europæiske konkurrenceevne“, som EU-kommissionens særlige rådgiver, Mario Draghi, og EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, fremlagde i starten af september.
Rapporten kortlægger EU’s og de europæiske virksomheders placering i verdenshandelen sammenlignet med de øvrige stormagter, især USA og Kina.
Eksistentiel udfordring
EU befinder sig med rapportens egne ord i en “eksistentiel udfordring”.
– Rapporten giver et detaljeret billede af EU’s situation i forhold til resten af verden. EU er kørt bag om dansen globalt. Der er ingen tvivl om, at rapporten er et varsel om barske angreb på arbejderklassen, forklarer Karen Sunds og uddyber:
– For at blive mere konkurrencedygtig i forhold til USA og Kina vil EU styrke de europæiske virksomheders produktivitet. Det betyder angreb på arbejderklassen. For at styrke produktiviteten vil EU have folk til at arbejde længere, hurtigere, på skæve tidspunkter og til at blive på arbejdsmarkedet i længere tid.
EU’s opskrift for at styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne er at få folk til at arbejde hurtigere og arbejde længere.
Karen Sunds, Kommunistisk Parti
Samme advarsel lyder fra flere medlemmer af EU-parlamentet:
– Draghi-rapportens skub i retning af mere liberalisering, deregulering og incitamenter for den private sektor signalerer mere af det samme forældede økonomiske dogme i EU, som har svigtet både mennesker og planeten i årtier. At forfølge konkurrenceevnen risikerer altid at sænke lønningerne, svække arbejdsvilkårene og reducere den sociale beskyttelse, mens miljøstandarder bliver kompromitteret i profittens navn, advarer medlem af EU-parlamentet for det franske parti La France Insoumise, Manon Aubry.
Rapporten udarbejdet af Mario Draghi, der er økonom og bankmand. Han var formand for Den Europæiske Centralbank (ECB) fra 2011 til 2019. Da han stod i spidsen for ECB, blev han kendt for sit løfte om at gøre “alt, hvad der skal til” for at redde euroen.
Det er EU-kommissionen, der har bedt Draghi om at analysere de europæiske virksomheders konkurrenceevne i forhold til stormagter som USA og Kina.
Færre arbejdere – hårdere arbejde
Ifølge Mario Draghi vil arbejdsstyrken fra 2040 skrumpe med næsten to millioner arbejdere hvert år.
Derfor bliver EU “nødt til at læne os mere op ad produktiviteten for at skabe vækst”. Den eneste måde, EU kan blive mere produktivt, er at skabe “radikale forandringer”, understreger Draghi.
Der vil komme hårde angreb på både løn, arbejdstid og sociale ydelser, forudser Karen Sunds.
– Det er vigtigt, at vi forstår alvoren i det her udspil. EU’s opskrift for at styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne er at få folk til at arbejde hurtigere og arbejde længere. Og så vil EU forsøge at bruge mindstelønsdirektivet til at diktere lavere lønninger ude i medlemslandene. Og når lønnen skal ned, skal de sociale ydelser også ned, påpeger Karen Sunds.
Mere Union – mindre plads til nationale krav
Draghi går også til angreb mod medlemslande, der indfører skrappere lovgivning, end EU’s minimumsdirektiver påbyder dem. Det medfører ekstra “byrder” for erhvervslivet, mener Draghi.
For at sikre de europæiske virksomheders konkurrenceevne mod nationalstaternes love og regler skal Unionen have mere magt.
Der skal ske en fuld harmonisering – det vil sige, flere beslutninger skal tages ved hjælp af forordninger i stedet for direktiver, så nationalstaterne kun indfører de minimumskrav, som EU og virksomhederne mener er nødvendige.
– EU vil stramme grebet om nationalstaterne for at sikre et opgør med de mange forskellige love og regler på nationalt plan. EU vil sætte fuld turbo på harmoniseringen i det indre marked. I dag lovgiver EU ofte ved hjælp af direktiver. Men de giver ifølge EU for mange smuthuller til, at landene selv kan bestemme, hvordan de fører EU’s lovgivning ud i livet, forklarer Karen Sunds til Arbejderen.
Hun uddyber:
– Derfor lægger EU-kommissionen op til at træffe flere beslutninger ved hjælp af forordninger, der er umiddelbart gældende, og som skal skrives direkte ind i landenes lovgivninger. På den måde kan EU i detaljer pålægge landene, hvordan de skal indrette sig, så virksomhedernes konkurrenceevne bliver styrket, konstaterer Karen Sunds.
Regler er en byrde – der skal væk
Blandt Draghi-rapportens ideer til at styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne er at afskaffe love og regler, som EU og virksomhederne mener er overflødig.
Ifølge Draghi stiger antallet af love og regler i EU mere end i USA og Kina.
Desuden har medlemslandene i EU forskellige standarder og stiller forskellige krav til virksomhederne. Det er et problem for virksomhedernes konkurrenceevne – som der skal gøres op med, mener Draghi.
Derfor skal al eksisterende EU-lovgivning “stresstestes”, før der bliver vedtaget ny lovgivning – for at sikre, at der ikke sker overlap, og sikre, at der konstant sker en forenkling af reglerne.
Rapportens fokus på deregulering skal afvises. Vi har brug for lovgivning, der beskytter arbejdstagere og fagforeningsrettigheder.
Esther Lynch, generalsekretær, ETUC
I EU-parlamentet advarer venstrefløjsgruppen GUE/NGL om, at Draghis deregulering vil underminere regler, der beskytter forbrugere og miljø og skaber et kapløb mod bunden for Europas arbejdere.
– Et af de mest bekymrende aspekter i rapporten er Draghis opfordring til at revidere banktilsynsreglerne og reducere den administrative byrde for virksomhederne. Dette pres for deregulering kan underminere de sikkerhedsforanstaltninger, der beskytter forbrugere, arbejdstagere og selve det finansielle system, konstaterer Martin Schirdewan fra det tyske venstrefløjsparti Die Linke, der er en del af GUE/NGL-gruppen.
Han uddyber:
– Draghi foreslår at tackle konkurrencekløften med USA og Kina – men undlader at tage fat på det mere presserende behov: At opbygge en økonomi der fungerer for mennesker og planeten. Rapportens overdrevne afhængighed af økonomisk vækst, innovation og teknologi som magiske løsninger ignorerer den voksende ulighed og fattigdom i hele Europa. At fokusere på at øge produktiviteten alene vil ikke løse EU’s dybe strukturelle problemer.
Samme advarsel lyder fra den europæiske faglige sammenslutning ETUC.
– Rapportens fokus på deregulering skal afvises. Vi har brug for lovgivning, der beskytter arbejdstagere og fagforeningsrettigheder, påpeger ETUC’s generalsekretær Esther Lynch.
Kravet om et opgør med regler og krav til de europæiske virksomheder er oprindeligt fremsat af de store virksomheder og deres lobbygrupper i EU.
I februar 2023 lancerede den europæiske kemiindustris hovedorganisation CEFIC en udtalelse i forbindelse med et lukket møde i Antwerpen med deltagelse af det belgiske EU-formandskab og Ursula von der Leyen. Efterfølgende blev en såkaldt Antwerpen-erklæring underskrevet af 1200 store virksomheder og deres lobbyorganisationer.
Essensen i erklæringen er, at erhvervslivet er i centrum. Og hele EU’s regelsæt skal – hvis det står til dem – tjekkes igennem for at styrke erhvervslivet i EU.
Europas største industrilobbyorganisation BusinessEurope og klubben for lederne af Europas største industriledere – European Round Table – har siden 2022 kæmpet for at få afskaffet “overflødige” love og regler.
For at underbygge sit angreb mod den “regelbyrde”, som de europæiske virksomheder, ifølge Draghi, slæber rundt på, henviser han blandt andet til tal fra BusinessEurope.
Mere EU – mindre national lovgivning
Ifølge Draghi er lovgivningsprocessen i dag for langsom i EU – det tager i gennemsnit 19 måneder at vedtage ny lovgivning i Unionen.
Derfor skal lovgivningsprocessen speedes op, så EU kan handle hurtigere, og EU-integrationen kan øges.
Det skal konkret ske ved, at EU træffer flere beslutninger med kvalificeret flertal – så skeptiske lande kan blive stemt ned.
Herudover skal der udarbejdes en fælles industripolitik, der omfatter skat, investeringer, uddannelse, finansiering, fælles regler, handel og udenrigspolitik.
I løbet af sine første 100 dage vil den nye EU-kommission fremlægge en række konkrete forslag til, hvor EU skal afskaffe vetoretten og i stedet træffe overnationale beslutninger med kvalificeret flertal, lover Kommissionen i sit arbejdsprogram for 2024-2029.
Fælles lån: en motor for EU-integration
For at forbedre de europæiske virksomheders konkurrenceevne skal der hvert eneste år hældes 6000 milliarder kroner i erhvervslivets lommer, foreslår Draghi.
Beløbet er det dobbelte af det, der blev givet i Marshall-hjælp til de europæiske virksomheder efter Anden Verdenskrig. Til sammenligning er EU’s årlige budget på cirka 1400 milliarder kroner.
De 6000 milliarder kroner skal blandt andet bruges til at støtte forskning og udvikling i ny teknologi, der skal styrke virksomhedernes konkurrenceevne.
– De mange, mange milliarder kroner, som EU nu vil kaste efter de store virksomheder, skal findes ude i medlemslandene. Det betyder, at der bliver færre midler i Danmark, som vi kan skændes om, hvordan skal bruges herhjemme, hvor kommunerne kæmper med nedskæringer over hele linjen, forklarer Karen Sunds.
Ud over at tage pengene fra medlemsstaterne vil EU også finansiere den milliardstore statsstøtte, ved at EU-landene optager et fælles lån, som de hæfter for i fællesskab.
– Der ligger ekstremt meget politisk integration i at optage fælles lån. Det er en af de største integrationsmotorer, man kan starte op. Alle lande hæfter solidarisk for det fælles lån. Det er som et ægteskab med fællesøkonomi, lyder det fra Karen Sunds.
Også den liberale tænketank CEPOS advarer mod, at Danmark og de øvrige lande binder sig til fælles lån i EU.
– Det vil også medføre en yderligere omfordeling fra lande som Danmark med sunde offentlige finanser til lande som Draghis hjemland, Italien. Det vil svække EU som sådan og skabe øget skepsis mod EU i de befolkninger, som har bragt deres offentlige økonomi på ret køl, ofte med betydelige omkostninger, siger analysechef i CEPOS Otto Brøns-Petersen.
Milliarder skal booste våbenindustrien
En del af de mange milliarder i EU’s kasse skal øremærkes opbygningen af våbenindustrien i Europa.
Oprustning og et EU med større militære muskler spiller nemlig en væsentlig rolle i at sikre de europæiske virksomheders vækst.
Øgede geopolitiske spændinger udgør en trussel mod økonomisk vækst og frihed og kan lægge en dæmper på investeringer, advarer Draghi. Derfor er “sikkerhed en forudsætning for økonomisk vækst”.
Herudover skal der også gives milliarder til at opbygge EU’s våbenindustri. EU er samlet set den blok i verden, der bruger næstmest på militæret (USA bruger mest). Men EU’s våbenindustri er splittet, og det forhindrer EU i at masseproducere militært udstyr.
Også i EU-kommissionen er der opbakning til øget oprustning og til opbygning af EU-militæret.
Da EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen i juli skulle genvælges, holdt hun en tale i EU-parlamentet. Her slog hun fast, at målet er at skabe en “sand europæisk forsvarsunion” i løbet af de næste fem år.
EU-kommissionen vil i løbet af sine første 100 dage udarbejde en hvidbog, der kortlægger, hvor store investeringer der er brug for, og hvad der skal investeres i – samt uddybe EU-kommissionens kurs på det militære område i detaljer.
Og – for første gang nogensinde – vil der blive udnævnt en EU-forsvarskommissær med ansvar for EU’s militære opbygning.
– Det havde været oplagt, at EU-eliten havde taget bestik af de magtforskydninger, der sker lige nu på det globale plan. USA er på vej ned ad brættet, og det globale syd er ved at samle sig og styrke sine positioner. Hvis EU skulle varetage sine egne økonomiske interesser, skulle de jo søge samarbejde og relationer med lande i det globale syd. I stedet fortsætter de bevidstløst med at bakke USA’s linje op, konstaterer Karen Sunds.
Brug for færre monopoler – ikke flere
Målet med at booste de største europæiske virksomheders konkurrenceevne er at gøre dem endnu større.
– Der er ingen slinger i valsen. EU lægger op til at styrke det indre marked, så de store europæiske monopoler bliver endnu større og stærkere og kan tage kampen op mod USA og Kina på de internationale markeder. Når man favoriserer de allerstørste virksomheder, vil det uundgåeligt gå ud over de mindre virksomheder, forudser Karen Sunds.
Også i EU-parlamentet advarer flere parlamentarikere mod strategien med at opbygge flere store europæiske monopoler.
– I stedet for at konfrontere de oversøiske virksomhedsgiganters dominans med antimonopolforanstaltninger åbner Draghis plan op for at skabe nye virksomhedsmonstre i EU. Denne logik er dybt forfejlet. Vi bør opløse overmægtige virksomheder, ikke skabe nye, mener medlem af EU-parlamentet for det tyske parti Die Linke Martin Schirdewan.
EU-kommissionen bakker op
Draghi-rapporten kommer ikke til at stå alene i EU.
EU-kommissionen slår i sit arbejdsprogram for 2024 til 2029 fast, at netop de europæiske virksomheders konkurrenceevne skal være en hovedprioritet i den nye EU-kommission.
Formanden for EU-kommissionen har blandt andet udnævnt en vicepræsident, der skal være ansvarlig for at styrke EU’s konkurrenceevne og sikre virksomhederne bedre kår i EU.
Alle de tiltag, som Draghi lægger op til for at løse EU’s krise, ligger også helt på linje med rapporten “Meget mere end et marked”. Her fremgår en række konkrete forslag til, hvordan EU’s indre marked kan styrkes.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.