Fælles lån og nedskæringer på solidaritetsfonde skal finansiere våbenindkøb
Jeg har altid haft et yderst reserveret, men også forundret forhold til loger.
I min barndom i midten af forrige århundrede oplevede jeg i forbindelse med begravelse af en rimeligt nær bekendt fremmøde af en række mørkklædte ældre mænd, som jeg på ingen måde kendte.
Ved graven hejste de en fane over den døde. Jeg fik dengang at vide, at afdøde havde været medlem af en hemmelig loge, og det således var logebrødre, der havde vist den sidste ære ved begravelsen.
En onkel betroede mig, at han kendte logelederen, som man skulle vise ærbødighed i dagligdagen, idet det var en betydningsfuld person. Hvad en loge ellers var for noget, kunne jeg ikke få at vide, da det var hemmeligt og kun kendt af logens medlemmer, og de havde streng tavshedspligt.
Når man kommer til det, der ligger ud over præsentationshjemmesiderne på internettet, er det som om, at åbenheden ophører …
Det vakte således voldsom furore, da det tilbage i slutningen af 80’erne lykkedes en veltalende nordmand at fuppe sig ind hos de danske frimurere ved at påstå at være en berømt engelsk logebror. Efter at være avanceret betydeligt i Danmark blev han afsløret i midten af 00’erne med voldsomme konsekvenser, idet pressen fik nys om sagen, og man tilsyneladende frygtede voldsomme offentliggørelser i diverse medier.
Man har flere gange på tv søgt at tegne et billede af logevæsenet. Jeg husker blandt andet Paul Martinsens forsøg vedrørende Frimurerne i 1982, der blev nedlagt fogedforbud imod. I 2018 besøgte Anders Agger fra DR TV i sin programrække med titlen Indefra Frimurerordenens hovedkvarter i København, som kun har mandlige medlemmer, og blev vist rundt af den næsthøjest rangerende i ordenen i Danmark. Det var den tidligere politiker Peter Duetoft, som tegnede et opulent glansbillede af ordenen, som ikke gjorde én meget klogere.
De store loger som Frimurerne og Odd Fellow-logen er i Danmark typisk et par hundrede år gamle. De er ud fra diverse hjemmesider startede for at fremme medlemmernes umiddelbare behov for støtte ud fra at fremme højere livsværdier som sandhed, næstekærlighed, tolerance og samfundshjælp til udstødte og syge.
Disse loger har omkring 20.000 medlemmer tilsammen. Broderskab – Wikipedia, den frie encyklopædi. Andre er langt mindre og mere rettet mod specielle formål. Endelig er der mere socialt betonede kopiloger som Rotary og Lions, som typisk er etableret i det 19. århundrede. Disse andrager også tilsammen cirka 25.000 medlemmer Rotary International – Wikipedia, den frie encyklopædi, men er tilsyneladende ikke præget af så megen mystik og hemmeligheder.
Disse loger findes i enhver mellemstor provinsby og består typisk af repræsentanter fra forskellige fag. Det er ofte ledere eller mellemledere – som hævder at ville være godtgørende og i langt højere grad er selskabelige og søger at fremme medlemmernes forskellige økonomiske og magtmæssige ambitioner og folde sig ud i lokalmiljøet og påvirke mest muligt der. Hvor storlogerne stort set kun består af mænd, indeholder kopilogerne også kvindeafdelinger.
Alt i alt kan man forestille sig et sted omkring 80.000 logemedlemmer i Danmark, hvilket vil sige noget i retning af tre procent af den voksne befolkning. Det lyder selvfølgelig ikke af meget, men når man ser det i forhold til antallet af medlemmer i vore demokratisk valgte forsamlinger, er dette et betydeligt antal!
Oprindelsen får man en forklaring på ved at se på, hvordan Frimurerne blev til. Logen opstod ude i Europa i middelalderen hos rejsende håndværkere i forbindelse med bygningen af de mange katedraler. Da de var omrejsende, kunne de ikke finde plads eller få støtte i lokale fagforeninger, hvorfor de dannede deres egne lukkede rum rundt omkring, som de passende kunne besøge og bruge ud fra deres fælles behov.
Logerne er på en række områder blevet mere åbne med facts, og man kan have sin tvivl vedrørende deres magtbetydning. Den indskrænker sig måske til lidt almindeligt rygklapperi og hjælp fra logebrødre i det små i det daglige ved forfremmelser, lånoptagning, håndværkerbesøg, lejligheder til børn i storbyen med videre.
Noget mere foruroligende er det, at man skal rekrutteres til en loge. Ordet loge betyder således et særligt lukket rum, så man kan ikke selv melde sig ind. Mange loger hævder, at alle og enhver kan blive medlem, og man samfundsmæssigt er bredt favnende, men der er besynderligt nok ikke offentligt tilgængelige medlemslister.
Det må nu være på sin plads at forsøge at finde frem til, hvad det er, der får især en række modne mænd til at indgå i disse særligt lukkede rum og ikke blot vælger en politisk forening eller almindelig godgørenhed. Sparsom research munder ud i, at det har med behov for at finde et ly eller samlingssted for den moderne mands magtløse, stressede, zappende og værdiløse tilværelse at gøre. Et sted, hvor manden er borte fra kvindens følelsesdominans og kan dyrke lidt ’mandehørm’ og maskulinitet.
Her kan mænd (fra Mars) mødes uden kvinderne (fra Venus) og drøfte mandsspecifikke forhold, som ville falde til jorden i et kvindeforum, og støtte hinanden i bevarelsen af disse værdier, måske kun ved de oftest ugentlige logemøder, men så da i det mindste dér.
Og når man ser på de mandsbetonede værdiers tilbagegang, siden kvinderne fik valgret for snart hundrede år siden og især siden kvindeoprøret i 1970 og MeToo-bevægelsen de sidste år, kan man forstå behovet for et samlingssted, hvor kvinderne ikke hele tiden skal forholde sig til og eventuelt ændre dagsordenen. Og man kan efterfølgende gå ud i den store verden og få bekræftelse i brødreloger overalt.
Tager man en “surftur” på internettet, kan man finde loger med navne som “Dansk mandschauvinistisk Broderloge”, “Snapselogen” og “Stodderklubben”. Klubber eller loger med så farverige navne og tydelige hensigter er selvfølgelig at antage for loger, for så vidt de lever op til kravet om begrænsede adgangsmuligheder, men skal nok ikke antages for mere, end deres navne lægger op til.
Men når man hører om den internationale Bilderberg-gruppe og deres årlige møder mellem politikere og erhvervsfolk, og at politikere i Danmark også sidder i hemmelig loger med en række erhvervsledere, må man bekymre sig. Nogle kommentatorer kalder det for en slags uofficiel verdensregering. Det er ikke demokratisk og dermed bekymrende. Frimurerne står således også selv frem med, at det er et autokratisk foretagende, hvor formanden bestemmer, og der ikke er generalforsamlinger.
Og når en bekendt efter en tår over tørsten betroede mig, at de ugentlige møder i Rotary stort set kun drejede sig om udveksling af uofficielle tjenesteydelser og broderhjælp og fremme efter devisen: “Den ene tjeneste er den anden værd”, og man “vasker hænder hos hinanden”, må man også bekymre sig!
Flere af de store loger lukker i nogen grad op i disse år og inviterer pressen på besøg, men når man kommer til det, der ligger ud over præsentationshjemmesiderne på internettet, er det som om, at åbenheden ophører med argumenter om, at hvad ikke engang alle medlemmerne ved, skal ikke ud i offentligheden.
Som så meget andet i vor moderne tid burde logerne endeligt finde ud af, hvad de vil, og stå ved det, så er der ingen, der kan have indvendinger mod dem. Og er deres intentioner reelle, som de fremstår på hjemmesiderne, kan man kun tage hatten af for så altruistiske foretagender, men man har sin tvivl. Logerne er bekymrende for demokratiet, for de er ikke demokratiske!
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
