Advokater og foreninger advarer
Dine pensionskroner investeres i Terma
ATP investerer i Danmarks største våbenfabrik, Terma, og indtræder i bestyrelsen. Det oplyser ATP, der administrerer pensionskroner for flere end fem millioner medlemmer.
Investeringen foretages gennem ATP Langsigtet Dansk Kapital og består af et etcifret milliardbeløb i form af egenkapitalinvestering og en lånefacilitet.
Terma leverer komponenter til de israelske kampfly, der i mere end ni måneder har bombarderet palæstinenserne i Gaza. Virksomheden er flere gange blevet blokeret af aktivister, der kræver stop for våbenhandel med Israel.
Investeringen er et vigtigt skridt på vejen til vækst i den danske forsvarsindustri, lyder det fra Terma og investeringsdirektør i ATP Mikkel Svenstrup, som udtaler:
– Ud over at være en investering med potentiale yder ATP med kapitaltilførslen et vigtigt bidrag i en tid præget af sikkerhedspolitisk ustabilitet.
Skolebudgetter
Da regeringen og kommunerne forhandlede økonomiaftalen for 2025, startede Foreningen Skole og Forældre en underskriftsindsamling, der siger ‘STOP besparelser på vores børns skoler og SFO’er’.
Indtil nu har flere end 4700 skrevet under på, at der er for få penge at drive skole for, og flere skolebestyrelser reagerer nu på forholdene, konkret ved ikke at ville godkende skolebudgetter.
I marts sagde skolebestyrelser i Aarhus Kommune fra, og senest har 24 skolebestyrelser i Odense afvist at tage ansvar for, at skolerne drives med så mangelfuldt et budget, som de selv udtrykker det. Det skriver dr.dk.
Manglende kroner til folkeskolerne viser sig blandt andet ved nedslidte bygninger og forsømte udenomsarealer, forældede eller mangelfulde undervisningsmaterialer, aflyste lejrskoler og færre ture ud af huset.
Da økonomiaftalen faldt på plads, hed det sig, at landets 98 kommuner samlet får 3,2 milliarder kroner ekstra til velfærd i 2025, men da flere af pengene på forhånd er bundet op på politiske aftaler, vil der reelt være under 200 millioner kroner ekstra til investeringer i bedre velfærd.
Donationer og fonde
På det netop overståede Folkemøde på Bornholm sagde formand for KL’s børne- og undervisningsudvalg Thomas Gyldal Petersen (S), at kommunernes pengekasser slet ikke er store nok til at løfte folkeskolen.
Skolerne er i stigende grad afhængig af de penge, de kan hente fra private virksomheder og fonde.
Danmarks Lærerforening så helst, at folkeskolen ikke var afhængig af fondsmidler. Ifølge forbundsformand Gordon Ørskov Madsen findes der både gode og dårlige fonde. De gode er dem, der ikke blander sig i, hvordan undervisningen foregår. De dårlige er dem, der bestemmer over både undervisningsmidler og undervisningsmetoder.
I 2021 donerede danske fonde 2,4 milliarder kroner til grundskolen i både Danmark og udlandet. Af de midler gik 798 millioner til grundskolen i Danmark.
Det er en stigning siden 2016, hvor fonde samlet donerede 122 millioner kroner til grundskolen i både Danmark og udlandet, ifølge tal fra Fondenes Videnscenter.
Vold i skolen
46 danske skoler har tilsammen fået 57 påbud for farlige arbejdsmiljøer. Det skriver fagbladet Folkeskolen, der har foretaget en gennemgang af samtlige tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynet, der i perioden 2021 til 2023 har ført til påbud.
Ud af 1240 tilsynsbesøg førte det til 436 forskellige påbud eller strakspåbud, og 50 af dem blev givet for vold og traumatiske hændelser. Nogle skoler har modtaget mere end ét påbud for problemer med vold.
Problemerne med vold og chikane mod lærere og pædagoger er i en sådan grad, at det ifølge tilsynsrapporterne “kan forringe ansattes fysiske eller psykiske sundhed på kort eller lang sigt”.
Danmarks Lærerforening mener, at problemet er langt større, end påbuddene fra Arbejdstilsynet indikerer.
Tilbage i 2018 og 2019 viste en undersøgelse – foretaget af blandt andet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø – at hele 45 procent af lærerne og pædagogerne på ét år havde været udsat for fysisk vold.
Det placerer lærerne blandt de faggrupper, der oplever mest vold på deres arbejde – sammen med grupper som fængsels- og politibetjente og social- og sundhedspersonale.
Mistrivsel følger unge
En ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet viser, at unge, der oplever mistrivsel, har svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det samme gælder unge, som har en diagnose.
Ti år efter de unge angiver, at de har et dårligt mentalt helbred, er 56 procent i beskæftigelse. Til sammenligning er der 73 procent af de jævnaldrende, som ikke har oplevet mentale udfordringer, der er i arbejde.
Unge med dårligt mentalt helbred modtager også oftere offentlig forsørgelse (31 procent) end jævnaldrende (15 procent) ti år senere. Det adskiller sig særligt ved, at unge med dårligt mentalt helbred i højere grad modtager førtidspension og kontanthjælp sammenlignet med jævnaldrende unge.
Det er første gang, ministeriet har undersøgt, hvad unges trivsel betyder for deres tilknytning til arbejdsmarkedet.
Andelen af unge med dårligt selvvurderet mentalt helbred er mere end fordoblet fra 2013 til 2021.
Havneudvidelse i Aarhus
– Det har ikke været nogen let beslutning. Havnen er en af vores vigtigste arbejdspladser.
Sådan lød det fra Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S), da han onsdag den 19. juni holdt pressemøde og meddelte, at planerne om at udvide Aarhus Havn er sat på pause.
Aarhus Kommune har ikke kapacitet til både at udvide havnen og drive en omfattende udbygning af byens rensningsanlæg, lød forklaringen.
I maj måned afviste Planklagenævnet kommunens lokalplan om havneudvidelsen. Planen har været undervejs siden 2018 og har mødt stor lokal modstand.
Arbejdsgivernes brancheorganisationer Dansk Industri og Dansk Erhverv begræder beslutningen og appellerer til, at Folketinget træder til, så havneudvidelsen kan blive en realitet.
Akademikerne fastholder Tesla-aktier
Mens 3F’ernes, lærernes, pædagogernes og HK’ernes arbejdsmarkedspensionskasser har solgt deres Tesla-aktier, så fastholder AkademikerPension deres med argumentet om et “aktivt ejerskab”. Også pensionskassen for DJØF’ere og ingeniører, P+, tror på “værdien af aktivt ejerskab” og har foreløbig valgt at beholde deres aktier i Tesla, skriver Fagbladet 3F.
Elon Musk – ejer af Tesla-koncernen – nægter at deltage i kollektive forhandlinger, og han bekæmper indædt fagforeninger med både lovlige og ulovlige midler. Eksempelvis annoncerede Tesla sidste år åbent efter en lobbyist, der kunne hjælpe dem med at bekæmpe fagforeninger i Norden.
Tesla har siden den 27. oktober 2023 været midtpunkt i en strejke startet blandt 130 mekanikere på 10 Tesla-værksteder i Sverige.
3F i Danmark fulgte op med sympatikonflikt, og kort efter solgte PensionDanmark, hvor de fleste 3F’ere har deres pensionsopsparing, Tesla-aktierne.
Alles Lægehus igen i søgelyset
I forrige uge sendte 14 læger på Aalborg Universitetshospital Thisted et bekymringsbrev til Region Nordjylland.
I brevet retter lægerne en sønderlemmende kritik af sundhedskoncernen Alles Lægehus. Blandt andet skal flere patienter med alvorlige symptomer på kræft ikke være blevet udredt i tide.
– Der har desværre også været eksempler på, at der direkte er begået alvorlige fejl eller grov forsømmelse i patientbehandlingen, skriver de 14 læger.
Tilbage i marts måned var Alles Lægehus også i mediernes søgelys, da det kom frem, at lokale klinikker havde modtaget penge for ydelser, som patienter mener, at de aldrig har modtaget.
Region Nordjylland har sendt brevet videre til Styrelsen for Patientsikkerhed og afventer myndighedens resultat af en nærmere undersøgelse.
Forurenet drikkevand
Over halvdelen af alle Danmarks drikkevandsboringer er inficeret med pesticider. Det viser Foreningen af Rådgivende Ingeniørers (FRI) nyeste State of the Nation 2024 Vand & Miljø rapport.
Foreningen slår fast, at det danske grundvand er under pres, og at udfordringerne med forurenet grundvand er stigende.
Mindst 262 boringer er lukket siden 1999 på grund af pesticid- og PFAS-forurening, hvoraf 77 er lukket inden for de seneste fem år på grund af pesticider.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
