Udtalelse
Forlaget Samfundslitteratur har udgivet en ny bog: Ableisme. Magt, menneskesyn og myten om den normale krop.
Begrebet ableisme betegner diskrimination af mennesker med forskellige handicap, der sker på baggrund af en favorisering af kropskapable, herunder neurotypiske personer.
Ableisme er sprogligt en sammenstilling af det engelske able, som betyder “være i stand til”, og -isme. Mennesker uden funktionsnedsættelser betegnes på engelsk som able-bodied, mens mennesker med handicap betegnes disabled. Der er tale om diskrimination på forskellige plan.
Det betegner samtidig den normative ideologi og menneskesynet bag denne diskrimination. Det er en ideologi om, hvordan den normale krop ser ud og skal se ud, og hvilke mennesker man ønsker at indrette samfundet ud fra.
Bogens hovedforfatter er ph.d. i socialvidenskab Emil Falster. Han er nu postdoc ved Bevica Fondens nye Universal Design Hub (altså et knudepunkt for universelt design) og Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet.
Med sit postdoc-projekt søger han “… at etablere et vidensgrundlag omkring forholdet mellem begreberne menneskesyn, handicap og inklusion – et vidensgrundlag, der kan bidrage til en ny tilgang til inklusion af mennesker med handicap i samfundet generelt og i store samfundsmæssige agendaer på feltet: Verdensmål2030, uddannelse, arbejdsmarked og ligeværdighed”, hedder det på fondens hjemmeside.
Foruden ham bidrager ph.d.-studerende på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet Olivia Dahl, arkitekt, projektudvikler ved Bevica Fonden/ Universal Design Hub René Sørensen Overby og lektor på Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet Pia Ringø som medforfattere til nogle af kapitlerne. Forordet er skrevet af den danske digter, forfatter, cand.mag. og handicapaktivist Caspar Eric.
Jeg har fået bogen tilsendt til anmeldelse kort tid efter, at socialminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) på vegne af SVM-regeringen 2. maj indgik en rammeaftale med De Radikale, De Konservative og Liberal Alliance om det specialiserede handicapområde.
Ableisme på flere niveauer
Emil Falsters hovedformål med bogen er at vise, hvordan denne diskrimination af mennesker med handicap foregår på flere planer og at få læseren til at forholde sig til den. Derfor har han valgt at lade bogen være så kort, enkel og letlæselig som overhovedet muligt – og det er han kommet meget godt fra.
Han og hans medforfattere formår meget præcist, pædagogisk overbevisende og med stort overblik at forklare, hvad begrebet og menneskesynet ableisme indebærer. De giver også gode eksempler på, hvordan det kommer til udtryk. Der er endvidere kælet for grafisk opsætning og materiale. Bogen er let at holde i hånden, men skriften kunne godt have været større.
Emil Falster fremlægger fire karakteristiske niveauer i samfundet, hvor der eksisterer ableisme:
Strukturel ableisme kommer til udtryk i ideologi, idé- og tankesystemer samt politiske, juridiske og økonomiske strukturer. Et eksempel er de diskurser og den retorik i den offentlige politiske debat, hvor politikere italesætter mennesker med handicap som en minoritetsgruppe, der snylter på almenområdet som en gøgeunge – såkaldt gøgeungeretorik.
Institutionel ableisme kommer til udtryk i institutionel kultur, normer, regler og praksisser. Det er for eksempel, når skoler og uddannelsesinstitutioner i deres fysiske tilgængelighed ikke rummer mennesker, der bruger kørestol, eller hvor man indretter undervisningen, så den kun rummer mennesker med en neurotypisk læringsstil. Det kan også vise sig i processer, hvor institutioner søger nye medarbejdere, men frasorterer ansøgere med forskellige handicap. Og det kan være det forhold, at man har indrettet sundhedssystemet, så det primært tilgodeser mennesker med gode affektive, kognitive, sociale og økonomiske ressourcer.
Interpersonel ableisme kommer til udtryk i tale- og handlemønstre i sociale interaktioner og relationer. Det er for eksempel, når mennesker med handicap udsættes for stereotype og systematiske tankemønstre, hvor de behandles og positioneres som anderledes og tiltales med nedværdigelse, fornærmelse, nedladenhed eller ligefrem ondsindethed og hadtale.
Internaliseret ableisme kommer til udtryk i individets indre liv. Det er en diskrimination, som mennesker har absorberet udefra, det vil sige, hvor man vender samfundets normer imod sig selv og gør det til en del af sin personlighed, selvforståelse og identitet. Det sker for eksempel, hvis man nedtoner, skjuler eller benægter eventuelle egne handicap.
Gøgeungeretorikken og dens konsekvenser
Bogen har tilegnet et helt kapitel til den gøgeungeretorik, som har kendetegnet dansk velfærdspolitik siden kommunalreformen i 2007 og finanskrisen 2008/2009. Daværende formand for Kommunernes Landsforening Erik Fabrin var en af de første danske politikere i nyere tid, der benyttede sig tydeligt af denne.
Gøgeungeretorik er en strukturel ableisme, hvor mennesker med handicap fremstilles som en trussel for den offentlige økonomi og som snyltere på det almene velfærdsområde.
Med den dehumaniserer politikere mennesker med handicap og gør dem til syndebukke. De maskerer egne politisk-økonomiske nedprioriteringer af handicapområdet. De retfærdiggør og legitimerer en nedskæringspolitik, hvor de berørte borgere ikke får den hjælp, de har behov for og ret til. Og de favoriserer de kropskapable (normalområdet) over mennesker med handicap (specialområdet).
Emil Falster har selv tidligere beskrevet nogle af konsekvenserne af gøgeungeretorikken. Han bidrog blandt andet med et meget væsentligt kapitel til den anbefalelsesværdige bogantologi: Jeg leder efter en ny måde at tale om handicap på redigeret af Lone Barsøe & Rasmus Lind, som udkom på Samfundslitteratur i juni 2023.
Her skrev Emil Falster, at den historiske udvikling i dansk handicappolitik siden 2009 har antaget karakter af svækkelsespolitik: Her er visse børn og unge henstillet til et liv, hvor “en langsom død, forstået som løbende fysisk og mental udmattelse og svækkelse, er blevet definerende for deres tilværelse.”
De henstilles på grund af de politiske beslutninger til at leve i en proces, hvor de igen og igen skal bevise, at de stadig er berettigede til at modtage hjælp og støtte.
I Ableisme. Magt, menneskesyn og myten om den normale krop nævner Emil Falster finansminister Nicolai Wammens udtalelser på pressemødet 31. august 2023 om regeringens finanslovsudspil for 2024 som eksempel på, hvordan gøgeungeretorik kan se ud. Her forklarede Nicolai Wammen store kommunale besparelser på udgifterne til folkeskolen i de seneste år med voldsomt stigende udgifter til det specialiserede socialområde.
Det var udtalelser, som fik bevægelsen #enmillionstemmer til at iværksætte en kampagne under hashtagget #Undskyldvierher, hvor mennesker med forskellige handicap og deres pårørende skrev facebookopslag med ironisk distance til finansministerens retorik. De første 100 af disse opslag har Caspar Eric i øvrigt i 2023 samlet i en bog: Undskyld vi er her.
Formidlingen af gøgeungeretorikkens mekanismer og menneskesyn fremstår ekstra relevant i forhold til den netop indgåede rammeaftale på handicapområdet.
Universelt design og andre strategier imod ableisme
Emil Falster kommer i sin bog med refleksioner over, om og hvordan man om muligt kan gøre op med ableisme. Han fortæller om forskellige mulige strategier, individuelle såvel som kollektive.
En af de kollektive strategier er at indføre universelt design. Det blev første gang formuleret og defineret i 1985 af arkitekten Ron Mace.
Universelt design er et værdibaseret begreb, der på tværs af forskellige forskningsdiscipliner handler om det fælles mål og det fælles princip at designe produkter, tjenester og miljøer sådan, at de er tilgængelige for flest mulige mennesker. Det universelle design må endvidere ikke stigmatisere og udstille nogen af brugerne, men skal give de bedste muligheder for, at alle borgere kan være der med værdighed. Ideen om universelt design indgår også som en del af FN’s handicapkonvention.
Derudover må kamp imod ableisme foregå på de forskellige niveauer, hvor ableismen optræder.
Vigtig i denne sammenhæng er, at der er behov for en fortsat social mobilisering imod diskrimination og uretfærdige forhold på handicapområdet. Der er brug for sociale forandringer, og de kommer ikke af sig selv.
Dehumanisering og byrde-retorik er også nutid
Caspar Eric kommer med mange væsentlige spørgsmål og overvejelser i forordet.
Før vi kan gøre os håb om bedre tilstande for mennesker med handicap, “skal vi blive enige om, hvordan virkeligheden ser ud”. Politikerne skal altså lytte til dem, der ved, hvad der er på spil, og først til den tid vil det i bedste fald være muligt at modgå systematisk diskrimination og nedværdigende behandling af mennesker med handicap og deres pårørende i Danmark.
Caspar Eric har skrevet forordet i Berlin under indtrykket af et besøg på Der Gedenk- und Informationsort T4. Det er et mindesmærke og informationscenter på Tiergartenstrasse 4 – den adresse, som lagde navn til T4-programmet: Nazisternes systematiske udryddelse af mindst 70.000 personer med psykiske og fysiske handicap i Det Tredje Rige.
Selv om vores tid er en anden, så er der også i dag nogle alvorlige forhold på spil i handicappolitikken, som burde bekymre befolkningen. Jeg giver Caspar Eric de sidste ord:
“Det, man sørger over ved den blå, semitransparente skulptur, der ligger ved Tiergartenstrasse 4 (…), er den helt systematiske udryddelse af en gruppe, der blev anset som ikke-mennesker og som en byrde for samfundet. Som liv, der alligevel ikke var værd at leve. Den måde at tale om os på er lige så meget nutid som fortid.
Det tænkte jeg på, mens jeg gik rundt i regnen og læste de forskellige historier på infoskærmene (…). Og jeg tænkte på de diskussioner, vi har om aktiv dødshjælp lige nu (…) [og] på alle de politikere, der på det seneste har omtalt gruppen af handicappede mennesker som en stor udgift for samfundet. Det gør mig træt og vred, og det gør mig ked af det.
Det er den vigtigste grund til, at du skal læse denne bog: at vi har brug for en reel samtale om, hvordan vi faktisk behandler mennesker med handicap i det her land, og hvorfor politikerne igen og igen anvender gøgeungeretorik for at dække over deres egne forfejlede og politiske prioriteringer.“
Emil Søbjerg Falster: Ableisme. Magt, menneskesyn og myten om den normale krop. Samfundslitteratur. 108 sider. 120 kroner. Udkommer 23. maj 2024.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
