Læserbrev
Tidligere hævdede mange politikere, at fred i Palæstina kun kunne opnås gennem ”betingelsesløse forhandlinger”.
Et mantra, som også premierminister Netanyahu brugte i tide og utide, dengang han gav indtryk af, at også han var tilhænger af ”fredsprocessen” og andre amerikansk-opfundne fantasier. Det var dengang han fortalte, hvor villig han var til at indgå i ”betingelsesløse forhandlinger,” men at Israel desværre ikke havde en seriøs fredspartner, man kunne forhandle med.
Når det gælder arbejdet med at håndhæve retten til selvbestemmelse, da er det palæstinensiske folks brug af magt for at kunne modstå fremmed undertrykkelse samt realisere etableringen af en uafhængig stat, en umistelig ret.
Ma Xinmin, juridisk rådgiver, Kinas udenrigsministerium
Alt dette var naturligvis dobbeltsprog. For hvad Netanyahu og andre fra hans kreds virkelig mente var, at Israel ville befries for enhver forpligtigelse i henhold til internationale love, for ikke at tale om et internationalt pres.
Værre var det, at han ved at erklære, at når nu Israel ingen palæstinensisk fredspartner havde, så måtte man nødvendigvis også aflyse hypotetiske og ”betingelsesløse forhandlinger,” inden de overhovedet var blevet indledt.
I årtier har Israel fået lov til at gentage dette nonsens, naturligvis forstærket af den totale og betingelsesløse støtte fra USA og dets andre vestlige allierede.
I et miljø hvor Israel modtager milliarder af dollars i amerikansk og vestlig støtte og bistand, og hvor landet har udviklet sig til et blomstrende teknologisk centrum, og én af verdens største våbeneksportører, da har Tel Aviv ingen grund til at afslutte sin besættelse, eller til at afvikle det racistiske apartheidstyre.
Må og skal ændres
Men nu må og skal tingene ændres. Israels folkedrab i Gaza har helt og aldeles ændret vores forståelse. Ikke kun af de tragiske realiteter i Palæstina, men ligeså meget af fortidens misforståelser.
Det må gøres klart, at Israel aldrig nogensinde har haft til hensigt at ville indgå en retfærdig fred, og at afslutte koloniseringen af Palæstina, stoppe for udbygningen af de ulovlige bosættelser, eller garantere palæstinenserne selv de mindste rettigheder.
Tværtimod, så har Israel hele tiden planlagt at gennemføre et folkemord mod palæstinenserne.
Israel udførte frygtelige krigsforbrydelser mod palæstinenserne, først under Nakba’en i 1947-48, og siden i en række krige. Hver eneste forbrydelse, stor eller lille, er altid blevet ledsaget af etnisk udrensning.
Mere end 800.000 palæstinensere blev etnisk udrenset, da Israel blev grundlagt på ruinerne af Palæstina for 76 år siden. Yderligere 300.000 blev etnisk udrenset under selve Nakba’en, og tilbageslaget i 1967.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Gennem årene har Vestens vigtigste medier gjort hvad de kunne for at skjule de israelske forbrydelser eller bagatellisere virkningen af dem, eller beskyldt andre for at have begået dem. Processen med at beskytte Israel gælder fortsat, også selvom titusinder af palæstinensere er blevet dræbt siden den 7. oktober, og det meste af Gaza – hospitaler, moskeer, kirker, boliger og butikker – er ødelagt. Ifølge al-Jazeera drejer det sig om mere end 70 procent af alle bygninger.
I betragtning af alt dette vil enhver, der stadig taler om ”betingelsesløse forhandlinger” – især hvis de gennemføres i USA’s regi – kun hjælpe Israel med at undslippe international og politisk ansvarlighed.
Verden er ved at vågne
Heldigvis er verden ved at vågne op til denne kendsgerning, og forhåbentlig vil opvågningen modnes i og med, at Israels massakrer i Gaza fortsætter med at kræve hundredvis af uskyldige ofre hver eneste dag.
Denne kollektive erkendelse af at Israel skal standses gennem internationale foranstaltninger, ledsages af en lige så kritisk erkendelse af, at USA ikke er en ærlig fredsmægler og aldrig har været det.
For at forstå USA’s ødelæggende rolle i konflikten, så skal der ses på følgende kendsgerning: Mens de lande, der bidrog med en politisk holdning ved FN’s Internationale Domstols offentlige høringer 19.- 26. februar i Haag, formuleret på basis af internationale love, så gjorde USA det ikke.
– Retten bør ikke afsige en kendelse om, at Israel er juridisk forpligtiget til øjeblikkeligt og betingelsesløst at trække sig tilbage fra de besatte områder, erklærede den juridiske rådgiver fra USA’s udenrigsministerium, Ricard Visk den 21. februar 2024.
76 år efter Nakba og de efterfølgende 57 års besættelse af Vestbredden, består USA’s juridiske position i fortsat at forsvare ulovligheden af Israels behandling af Palæstina. Et forsvar, der skal sammenlignes med indlæg fra mere end 50 lande – alle juridisk begrundet.
Kina støtter kampen
Kina, hvis ord og handlinger synes at være langt mere i overensstemmelse med internationale love end mange vestlige landes, gik længere i sit indlæg:
– Når det gælder arbejdet med at håndhæve retten til selvbestemmelse, da er det palæstinensiske folks brug af magt for at kunne modstå fremmed undertrykkelse samt realisere etableringen af en uafhængig stat, en umistelig ret, der er dybt forankret i internationale love, erklærede den kinesiske repræsentant Ma Xinmin overfor Den Internationale Domstol den 22. februar.
I modsætning til den stereotype og uforpligtigende holdning som eksempelvis Englands udenrigsminister, David Cameron, indtog i forhold til behovet for at begynde en proces, der fører til oprettelsen af en uafhængig palæstinensisk stat – en proces, der ikke må kunne rulles tilbage – da er den kinesiske holdning nok den mest sammenhængende og realistiske formulering.
Kina forbinder selvbestemmelse med frihedskampen og retten til selvstændighed, der hører til et folks umistelige rettigheder, der er i overensstemmelse med internationale love og normer. Det er disse principper, der har ført til befrielsen af utallige lande i det globale syd.
I betragtning af at Israel ikke har til hensigt at befri palæstinenserne fra apartheid-politikkens undertrykkelse og den militære besættelse, da har det palæstinensiske folk ikke andre muligheder end at sætte sig til modværge.
USA’s holdning udfordret
Spørgsmålet er aktuelt, om det internationale samfund vil fortsætte med at udfordre USA’s holdning i ord, eller om de vil formulere en ny tilgang til den israelske besættelse af Palæstina, og dermed bringe den afslutning med alle til rådighed stående midler.
Den engelske advokat, Phillippe Sands, der er medlem af Team Palestine, og som repræsenterede Selvstyret, fremlagde en ”køreplan” for hvordan det internationale samfund kan tvinge Israel til at afslutte besættelsen:
– Retten til selvbestemmelse kræver, at FN’s medlemsstater bringer Israels besættelse til øjeblikkelig afslutning på følgende vis: Ingen bistand. Ingen assistance. Ingen medvirken. Intet bidrag til tvungne handlinger. Ingen penge. Ingen våben. Ingen Handel. Intet af noget som helst.
Det er nu, der er på tide til at omsætte ord til handling. Især når tusindvis af uskyldige børn dræbes – blot fordi de er palæstinensere.
Om artiklen:
Ramzy Baroud er journalist og redaktør af The Palestine Chronicle. Han er forfatter til fem bøger, hvor den seneste er “These Chains Will Be Broken: Palestinian Stories of Struggle and Defiance in Israeli Prisons.” Baroud er seniorforsker ved Centret for islamiske og globale studier ved Istanbuls Xaim Universitet. Hans hjemmeside er www.ramzybaroud.net
Oversat af Arne Lund.
Billede, trompet, fremhævet citat og mellemoverskrifter udarbejdet og/eller indsat af Arbejderens redaktion.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
