Med moderne teknologi, der løbende forbedrer transport og kommunikation, er massive grænseoverskridende strømme af arbejdskraft, varer, tjenesteydelser, kapital og information blevet et fremtrædende træk ved den globale økonomi. Den økonomiske globalisering er afhængig af den globale anvendelse af ressourcer og kan sænke produktionsomkostningerne med lokaliseret produktion, nedbringe transportomkostningerne med billigere arbejdskraft og gøre det muligt for varer og tjenester at nå ud til større forbrugsmarkeder. I denne proces har den drevet global vækst, faciliteret fremskridt inden for videnskab, teknologi og civilisation samt øget samspillet mellem mennesker.
Men økonomisk globalisering er et tveægget sværd. Den er også blevet beskyldt for at presse, forstyrre og endda forårsage kollaps af indenlandske industrier på grund af den intensiverede konkurrence udefra, for at skabe ujævn vækst eller for stor afhængighed på tværs af lande og for i overvældende grad at gavne de avancerede økonomier og mere konkurrencedygtige virksomheder. Lige så kritiseret er dens negative indvirkning på almindelige arbejdere, kulturer i udviklingslande og små virksomheder i vækstøkonomier. Værre er det, at når usikkerheden i verden og det svage økonomiske genopsving gør det sværere at gøre kagen i den globale økonomi større, og når dette yderligere belaster forholdet mellem vækst og fordeling, mellem kapital og arbejdskraft og mellem effektivitet og retfærdighed, så er både udviklede lande og udviklingslande begyndt at mærke slaget i de seneste år. Som beskrevet i en helt ny bog, Goodbye Globalization: The Return of a Divided World, er anti-globaliserings- og deglobaliseringsstemmerne vokset.
Ligesom havet ikke afviser nogen floder, er Kina konsekvent inkluderende.
Derfor kræver en bedre forståelse af økonomisk globalisering et køligt sind. På den ene side skal vi vide, at intet kan være perfekt ud fra en filosofisk betragtning såvel som ud fra almindelig sund fornuft. Og ikke alle de problemer, der bekymrer os, er forårsaget af globaliseringen, som for eksempel ulovlig indvandring, regionale konflikter og så videre. På den anden side bør vi vide, at økonomisk globalisering i sig selv er et naturligt resultat af voksende social produktivitet og et resultat af videnskabeligt-teknologisk fremskridt, ikke noget, der er skabt af noget land. Som den kinesiske præsident Xi bemærkede i sin tale ved Davos World Economic Forum i 2017, “uanset om vi kan lide det eller ej, er den globale økonomi et stort hav, som vi ikke kan flygte fra”. Det er simpelthen umuligt at afskære strømmen af kapital, teknologier, produkter, industrier og mennesker mellem økonomierne og kanalisere vandet i havet tilbage til isolerede søer og bække.
Kort sagt skal vi ikke bare smide barnet ud med badevandet, men tænke over, hvordan vi får globaliseringen til at fungere bedre for menneskeheden. I lyset af både muligheder og udfordringer ved økonomisk globalisering mener Kina, at det rigtige at gøre er at gribe enhver mulighed, i fællesskab imødegå udfordringer og udstikke den rigtige kurs for økonomisk globalisering.
Kina går ind for en økonomisk globalisering, der gavner og inkluderer alle, og opfordrer til win-win-samarbejde. Det betyder, at globaliseringsmekanismen skal tilpasse sig de universelle krav i verdensøkonomierne, især i udviklingslandene, og takle de udviklingsmæssige ubalancer, der ikke kun findes mellem forskellige lande, men også inden for hvert enkelt land som følge af den globale fordeling af ressourcer.
For at realisere dette mål må vi beslutsomt modsætte os alle former for unilateralisme, protektionisme og deglobalisering, fortsætte med at fremme liberalisering og facilitering af handel og investeringer, fordoble indsatsen for at overvinde de strukturelle problemer, der hindrer en sund udvikling af verdensøkonomien og holde de globale industri- og forsyningskæder stabile og uhindrede. Både udviklede økonomier og udviklingsøkonomier er nødt til at indse, at de globale industri- og forsyningskæder er resultatet af markedets kombinerede kraft og virksomhedernes valg, og at de er blevet drevet frem af den moderne internationale arbejdsdeling. Landene skal se deres egne interesser i en bredere sammenhæng og afholde sig fra at forfølge deres egne interesser på bekostning af andre. Vi bør ikke bruge globalisering som begrundelse for at “afkoble” eller “afrisikere”, og vi bør heller ikke overstrække sikkerhedsbegrebet for at efterstræbe “lille gård, højt hegn”. I stedet bør vi respektere lovene for international industriel specialisering, tilpasse os og styre den økonomiske globalisering og afbøde dens negative indvirkning.

For at nå dette mål bør vi styrke samarbejdet, gøre “kagen” til gensidig fordel større og dele “kagen” retfærdigt for at sikre en mere passende og afbalanceret udvikling. Vi skal arbejde for en økonomisk globalisering, der er mere åben, inkluderende, afbalanceret og til gavn for alle, så folk i udviklingslandene kan indhente det tabte på vejen mod modernisering. I den forbindelse skal vi øge indsatsen i det globale udviklingssamarbejde og hjælpe andre udviklingslande med at opbygge kapacitet til selvskabt udvikling. Vi må gå sammen om at frigøre den positive effekt af økonomisk globalisering og genskabe balancen i processen. Alle lande bør følge den generelle tendens, tage udgangspunkt i vores respektive nationale forhold og slå ind på den rette vej til at integrere sig i den økonomiske globalisering i det rette tempo. Vi bør finde en balance mellem effektivitet og retfærdighed for at sikre, at forskellige lande, forskellige sociale lag og forskellige grupper af mennesker alle får del i fordelene ved den økonomiske globalisering.
I det seneste årti har Kina gjort en stor indsats, ikke kun for at fremme sin egen udvikling af høj kvalitet, men også for at dele sine muligheder med resten af verden. Kinas makroøkonomi har bevaret sin generelle robusthed, og dets moderniserede industrisystem er blevet yderligere opgraderet. Med en gennemsnitlig årlig BNP-vækst på over fem procent er Kina fortsat den vigtigste drivkraft for verdensøkonomien og bidrager med en tredjedel af den globale vækst. Vi vil levere resultaterne af en højkvalitetsudvikling og arbejde for at skabe nye muligheder for verden.
2024 markerer 75-året for grundlæggelsen af Folkerepublikken Kina. Kinas nationale politik er klar og konsekvent. Vi vil ufortrødent fremme den kinesiske modernisering, forblive engageret i vækst af høj kvalitet og skabe et åbent, gennemsigtigt og fælles forretningsmiljø for alle vores partnere. Ligesom havet ikke afviser nogen floder, er Kina konsekvent inkluderende: Landet er en energisk fortaler for frihandel og multilateralisme og en aktiv fortaler for en åben global økonomi. Kina byder alle lande, herunder Danmark, velkommen til i fællesskab at opbygge en økonomisk globalisering, der gavner og inkluderer alle, og realisere et win-win-samarbejde for hele menneskeheden.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.