Kære regering, kære Folketing
På vegne af en række 3F-afdelinger opfordrer vi hermed regeringen og Folketinget til at gøre en aktiv indsats for at sikre civilbefolkningen i Gaza.
Det kræver en total våbenhvile nu og en ubetinget adgang til nødhjælp.
TOTAL VÅBENHVILE NU!
Dag for dag udvikler situationen sig stadig mere katastrofalt i den lille Gaza-stribe. Det anslås, at mindst 27.000 civile er dræbt af det israelske militær, heraf over 10.000 børn, og FN oplyser, at 576.000 palæstinensere befinder sig i akut fare for at dø af sult ud af en befolkning på kun 2,2 millioner mennesker!
Vi opfordrer derfor alle til aktivt at støtte kravene for: Total våbenhvile nu. Uhindret adgang for humanitær hjælp til den palæstinensiske civilbefolkning.
Som konsekvens af de dramatiske begivenheder har FN’s domstol for menneskerettigheder (ICJ) besluttet at undersøge, om den israelske stat er i gang med at begå et folkedrab på den palæstinensiske befolkningsgruppe i Gaza – ligesom den israelske stat er blevet pålagt at arbejde for en forbedring af den humanitære situation for civilbefolkningen.
Hamas uacceptable gidseltagning af uskyldige israelere 7. oktober 2023 kan på ingen måde retfærdiggøre den israelske stats forsøg på at begå folkedrab.
Efter vores opfattelse må der findes en fredelig løsning på konflikten.
Vi opfordrer derfor alle til aktivt at støtte kravene for:
Total våbenhvile nu
Uhindret adgang for humanitær hjælp til den palæstinensiske civilbefolkning
Finn Jenne, formand, 3F Frederikshavn
Benny Vinther Jensen, formand, 3F Aalborg
Rasmus A. Petersen, formand, 3F Esbjerg
Jakob Lykke, formand, 3F Esbjerg Transport
Thorkil Jansen, formand, 3F Transport, Logistik & Byg Aarhus
Jonna Nielsen, formand, 3F Bornholm
Hans Nissen, formand, 3F Nordsjælland Øst
Jesper Holm, formand, 3F Storkøbenhavn
Claus Westergreen, formand, 3F BJMF
John Ekebjærg-Jakobsen, formand, 3F København
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.