Kommentar
“Endnu en dag i Guds skaberværk” hedder Katrine Marie Guldagers roman om en midaldrende kvinde, der har meldt sig ud af flinkeskolen og her giver luft for sin aggression og vrede. Titlen skal ikke opfattes positivt, men sarkastisk. Lotte, hedder fortælleren, og hun er bestemt ikke en Lotte-Ligeglad, men en der opfatter tilværelsen som en lang række af på hinanden følgende katastrofer.
Hvis ret skal være ret, så har hun vist aldrig rigtig indordnet sig i flinkeskolen, men altid været på tværs. Selv om hun gerne vil passe ind, være som de andre, så ender det uvægerligt med, at hun med sit stridbare sind, der ikke tåler uretfærdigheder og anden uskik, ufrivilligt isolerer sig fra fællesskabet.
Som da hun i egenskab af socialrådgiver gør oprør mod de rigide regler, der betyder, at hun ikke kan gøre sit arbejde ordentlig, men må fifle med det, hvad der også passer lederne godt. Kollegerne var i begyndelsen med på den, men da lederne ikke bakker dem op, falder flere og flere af dem fra, og det ender med, at Lotte bliver fyret.
Dermed skifter hun plads til den anden side af bordet, og fra at være behandler bliver hun behandlet i jobcentret med krav om så og så mange ansøgninger og deltagelse i CV-kurser. Men det er ikke det værste. Det er derimod, at hendes kæreste gennem 14 år, Michael, som hun mødte på Den Sociale Højskole, har slået op med hende. Efter at hun i mange år havde ønsket at finde sig en kæreste, traf hun endelig ham, og det var bare lykken. Dog ikke mere end at hun trak det ud med at flytte rigtigt sammen, for der var nu noget trygt ved at have sit eget. Hun vil gerne være i et fællesskab, men vil også kunne låse døren indefra. Til gengæld er hun ikke just den, der respekterer andres privatliv. Når der foregår ting, hun ikke kan acceptere, blander hun sig hæmningsløst og står ofte tilbage med det spørgsmål, om hun ikke gik for vidt. Og det tør man nok sige, selv om det er i en god mening.
Selv om Michael, for hende af uforståelige årsager, har afbrudt deres forhold, er de stadig på talefod, og en aften går de på værtshus sammen, men tager hjem hver for sig. Dagen efter finder hun og Michaels 19-årige søn, Daniel, Michael dræbt i sin lejlighed. Nu står de der, Daniel med sin afdøde far, Lotte med sin afdøde ekskæreste, og sorgen og ønsket om at finde ud af, hvem der dræbte Michael binder dem sammen. Det er jo ikke nogen krimi, og drabet bliver stille og roligt opklaret, men sagen tilfører romanen en ekstra drivkraft.
Handlingen udspilles over 12 dage og ender med, at Lotte bliver lidt klogere på sig selv og andre og sammen med Daniel, måske, imødeser nogle lidt bedre dage i Guds skaberværk. Med tør humor berører Guldager mange problemer i dagens Danmark, men uden at anvise anden vej fremad, end at “vi er alle nødt til at tage vores del af trappen”, en erfaring fra hendes andelsboligforening på Nørrebro og underforstået, at det gælder om at styrke fællesskabet. Ikke desto mindre er der dybde i den lille letlæste roman og stof til eftertanke.
Katrine Marie Guldager: Endnu en dag i Guds skaberværk. Gyldendal. 184 sider. 200 kroner.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
