Dette indlæg er et forsøg på at diskutere og forklare ideologien bag den gymnasiereform, som Folketinget blev enige om lige før sommerferien.
Helt grundlæggende er det enormt vigtigt, at så mange unge mennesker som muligt får taget en ungdomsuddannelse, fordi det er tæt på altafgørende i forhold til at kunne løfte sig ud af sin egen socialklasse og op ad den sociale rangstige.
Det er ikke et ønske om at sige, at alle skal tage en gymnasial uddannelse frem for en faglig.
Vi ved, at unge mennesker fra de lavere sociale lag af velfærdssamfundet, ligesom unge med en anden etnisk baggrund end dansk, behøver et gymnasium tæt på deres bopæl for at have den største sandsynlighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Modsat har unge fra højere sociale lag en langt større mobilitet.
Så når vi sikrer gymnasier i alle dele af Danmark, udbygges den strukturelle mulighed for lighed.
I dag er flere gymnasier i tyndt befolkede områder i risiko for at lukke på grund af faldende elevtal, ligesom der i de større byer er en tendens til, at de ressourcestærke studerende koncentrerer sig på nogle “gode” gymnasier.
Samtidig er der integrationsudfordringer på andre gymnasier i de boligområder, hvor der er ved at udvikle sig parallelsamfund.
Det er helt afgørende, at vi sætter ind over for den udvikling. Socialdemokratiet hverken kan eller vil lade stå til. Derfor har vi taget ansvar og indgået en bred aftale.
Dernæst vil jeg gerne understrege, at langt de fleste unge også fremover kommer til at få opfyldt deres førsteprioritet af uddannelsessted. At vi skulle afskaffe det frie valg er en skræmmekampagne.
Det er vigtigt, at regeringen også ud fra et lighedsprincip bevarer så mange gymnasier i udsatte områder og i oplandsbyerne som muligt.
Men det frie valg bliver nu justeret, for mens gymnasierne i Danmark alle kæmper indædt for at skabe og fastholde en tryg og udbytterig læringskultur, så bliver den kultur udfordret af ovennævnte problemstilling.
En problemstilling, der desværre er blevet en kronisk tilstand over årene, og som det frie gymnasievalg – som det har set ud hidtil – desværre ikke har haft nogen positiv effekt på.
For en af styrkerne ved vores velfærdssamfund er, at bankdirektørens og kontanthjælpsmodtagerens børn kender hinanden og har forståelse for hinandens liv og hverdag. Vi skal mødes på tværs af kultur, økonomi og etnicitet. Det er det, der skaber sammenhængskraft i vores samfund, og det er det, vi vil sikre med aftalen.
Nogle borgerlige politikere mener, at man simpelthen skal lukke gymnasier med integrationsudfordringer helt, og så lade de “gode” gymnasier øge optaget.
Det, mener jeg slet ikke, er vejen frem.
For det første har lukning af et gymnasium voldsomme konsekvenser for et lokalområde og skal absolut være sidste udvej. Vi gør et helhjertet forsøg på at løse problemerne og bevare de lokale gymnasier, som er små livsnerver i lokalsamfundene.
For det andet flytter problemerne jo med. På den måde at der er stor risiko for, at de fleste elever fra det lukkede gymnasium vil søge de samme steder hen i blokke. Det har vi set med folkeskolerne og også på nogle gymnasier i Østjylland.
En udvikling, der bare vil få koncentrationen af elever med anden etnisk baggrund end dansk til at eksplodere på et andet gymnasium, hvilket formodentlig vil medføre en nedgang i antallet af danske elever, og så videre.
Lukning af et gymnasium vil også ramme de mange elever, der er glade for at gå på det – elever som rent faktisk uddanner sig der, hvor de har ønsket at uddanne sig.
Derfor er det vigtigt, at regeringen også ud fra et lighedsprincip bevarer så mange gymnasier i udsatte områder og i oplandsbyerne som muligt.
Det handler altså ikke alene om et valg, men også om en solidarisk samfundsmodel, hvor alle har lige ret og lige muligheder for uddannelse.
Den gymnasieaftale, som er lavet nu, er et 360 graders overblik, som løser mange af de store udfordringer, som gymnasierne kæmper med.
For os er det vigtigt, at der også fremover er uddannelsestilbud i hele landet, så de unge kan tage en uddannelse tæt på deres hjem, samtidig med at den skadelige polarisering i de større byer modvirkes.
Det handler altså om værdier og ideologi. Det handler om at kunne give alle akademisk stærke unge et fagligt afsæt i gymnasieskolen, og ikke lade det være postnummeret, boligblokken eller ens forældres uddannelsesniveau som afgør, hvad et ungt menneske skal vælge.
Det står jeg med glæde og stolthed på mål for.
20. juli 2021 | 07:16
En luftig kop te. Er der bare nogle få konkrete eksempler på, hvad man foretager sig? Hvordan udmönter det sig på fx Salling? 360 graders overblik siger ikke så meget; ud over at det illustrerer et panoptikon princip fra det engelske fängselsväsen fra det 18. århundrede. vhjannfp
Log ind for at svareEn luftig kop te. Er der bare nogle få konkrete eksempler på, hvad man foretager sig? Hvordan udmönter det sig på fx Salling? 360 graders overblik siger ikke så meget; ud over at det illustrerer et panoptikonprincip fra det engelske fängselsväsen fra det 18. århundrede. vhjannfp
Log ind for at svareDet var så maskinen, der udgav to. vhjannfp
Log ind for at svareWFTUCENTRAL.org/history
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
