Kommentar
Nu kan det være nok!
Regering, Folketing, Kommunernes Landsforening og kommunalbestyrelsesmedlemmer prøver at stille en modsætning op mellem mennesker med handicap og de velfærdsområder, de synes, er de rigtige velfærdsområder, nemlig børn, unge og ældre, skriver Thorkild Olesen i denne blog.
|
Mennesker med handicap og vores pårørende oplever i højere og højere grad, at vi bliver dæmoniseret og gjort til syndebukke for kommunernes dårlige økonomi.
Senest har finansminister Nikolai Wammen udtalt, at presset på den kommunale økonomi og de store problemer med budgetlægningen i dette efterår skyldes det specialiserede socialområde. Man kan forstå, at der er for mange rettigheder på det specialiserede socialområde, som gør, at det ikke er styrbart, sådan økonomisk.
Der er især et spørgsmål, som rejser sig, når den her retorik udbredes og forstærkes. Hvad vil man så gøre ved det?
Svaret er mangeartet, men et enkelt svar glimrer ved sit fravær. Mere om det til sidst.
En af de ting, man fra regering, Folketing, Kommunernes Landsforening og kommunalbestyrelsesmedlemmer åbenbart vil fortsætte med at gøre, er at prøve at stille en modsætning op mellem mennesker med handicap og de velfærdsområder, de synes, er de rigtige velfærdsområder, nemlig børn, unge og ældre.
Snak om gøgeunger
Retorikken om mennesker med handicap som gøgeunger er slet ikke død, tværtimod.
Heldigvis ser det ikke ud til, at det bider på befolkningen lige nu. Men ord skaber virkelighed, og på et eller andet tidspunkt vil retorikken helt sikkert påvirke den øvrige befolkning. Det viser alle erfaringer gennem historien.
Udskilning og dæmonisering vil til sidst bane vejen for drastiske tiltag. Derfor er dæmoniseringen og udskældningen farlig for mennesker med handicap som befolkningsgruppe, og den er med til at bane vejen for yderligere forringelser.
Som en del af udviklingen mod dårligere hjælp til mennesker med handicap, der kan sættes i værk, når folkestemningen er der, er ekspertudvalget på socialområdet sat i verden. Det er den kommet med bud på i sin første (og eneste) delrapport fra maj 2023.
Nok er nok. Påtag jer ansvaret, og hold op med at udskamme os!
Her foreslår man en lang række ideer til bedre økonomistyringsmetoder. For eksempel skal kommunalbestyrelserne have total frihed til at fastsætte serviceniveauer uafhængig af lovgivningen, og så skal man lempe lovgivningen, så man kan flytte rundt på mennesker med handicap, som det passer ind i de kommunale økonomier.
Det har indtil videre lydt som om, ekspertudvalgets forslag er faldet på stenet grund. Der har været en bred afvisning, heldigvis også fra de øvrige velfærdsområder. Men hvis dæmoniseringen fortsætter, kan det desværre ændre sig.
For problemet fortsætter med at vokse sig større rundt omkring i kommunerne. De kommunale budgetter er sværere end nogensinde at få til at ramme inden for budgetloven og den aftalte økonomi.
Derfor skal der findes syndebukke for, at man ikke kan lave cykelstier i Kerteminde Kommune (selv om cykelstier er under anlægsrammen og ikke servicerammen), eller er nødt til at nedlægge skoler i Frederikssund Kommune. Dermed bliver den retorik, som borgmestre og kommunalpolitikere bruger, enorm vigtig.
Nogle steder er der stadig et filter. Men andre steder er filteret væk, og det er det specialiserede socialområde, der får skylden, det vil sige ham eller hende med handicap eller de forældre, der har et barn med handicap.
Spørgsmålet er, hvornår det bliver nok for den forældre, der demonstrerer mod lukning af den lokale skole, eller den mor der er bange for at sende sine børn afsted på en hovedvej uden cykelsti…
Økonomiaftaler og budgetlov er ikke vores ansvar
Et svar, som man aldrig hører, er, at det jo ikke er mennesker med handicap eller vores pårørendes skyld, at den kommunale økonomi ikke er tilstrækkelig eller ikke er sammensat godt nok. Det er lovgivers samt regeringen og Kommunernes Landsforenings skyld.
For hvem er det, der har vedtaget en kommunalreform, der har givet kommunerne alle myndigheds- og finansieringsopgaver på handicapområdet?
Hvem er det, der har vedtaget en budgetlov, som er en sovjetstat værdig med sin planøkonomiske spændetrøje?
Hvem er det, der har vedtaget udligningsregler mellem kommunerne, der for eksempel straffer kommunerne økonomisk for at finde job til mennesker med handicap?
Hvem er det, der giver kommunerne økonomiske incitamenter til at træffe de forkerte afgørelser og trække sagerne i langdrag, så hjælpen kommer for sent?
Og hvem er det, der aftaler den kommunale økonomi i økonomiaftaler hvert eneste år?
Det er ikke mennesker med handicap og vores pårørende. Det er Folketinget, regeringen og Kommunernes Landsforening, der ene og alene har ansvaret, og som burde påtage sig ansvaret og lave om på de forudsætninger, der gør, at vi bliver hængt ud som befolkningsgruppe.
Den sørgelige sandhed er imidlertid, at vi har et politisk flertal og et embedsmandsapparat, som ikke vil prioritere området.
Men nok er nok. Påtag jer ansvaret, og hold op med at udskamme os!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
14. september 2023 | 13:20
