Under overskriften For frie fædrelande og mod EU-centralisme annoncerede det østrigske Frihedsparti, FPÖ, fredag den 2. juli, at 16 partier i EU har indgået en fælles aftale om et tættere samarbejde partierne imellem.
Dansk Folkeparti er en af medunderskriverne.
De andre partier er:
Fidesz – Ungarn
Prawo i Sprawiedliwość (PiS) – Polen
Rassemblement National (RN) – Frankrig
Lega – Italien
Fratelli d’Italia – Italien
Vox – Spanien
Freiheitliche Partei Österreichs (FPÖ) – Østrig
Vlaams Belang (VB) – Belgien/Flandern
Bălgarsko nacionalno dviženie (VMRO) – Bulgarien
Eesti Konservatiivne Rahvaerakond (EKRE) – Estland
Perussuomalaiset (PS) – Finland
Ellinikí Lýsi (EL) – Grækenland
Lietuvos lenkų rinkimų akcija (LLRA) – Litauen
JA21 – Nederlande
Partidul Național Țărănesc Creștin Democrat (PNT-CD) – Rumænien
Otte af partierne tilhører gruppen ECR (Konservative og Reformister) i EU-parlamentet.
Syv (herunder DF) er medlemmer af ID (Identitet og Demokrati).
Allerede i dag ville denne sammenslutning udgøre den anden-stærkeste kraft i EU-parlamentet. Målet er at blive den stærkeste fraktion ved det kommende valg til EU-parlamentet.
Patriotisme, kristendom og traditionelle familieværdier
I den fælles erklæring hedder det blandt andet, at man vil bekæmpe magtcentraliseringen i EU og reformere dens institutioner. Europas fremtid skal bygge på landenes (fædrelandenes, som de kalder det) selvstændighed, hvor kultur- og værdikampen får en central placering.
Kristendommen fremhæves som værende kultur- og identitetsbærende, og den traditionelle familie er selve fundamentet for det Europa, som de vil forme. Der nævnes, at man vil lave en pro-familiepolitik for at imødegå masseindvandring.
Ideen bag den fælles deklaration er at samle konservative tanker og gøre dem til mainstream.
Ser vi på de partier, som er med i gruppen, så har to – fra Polen og Ungarn – regeringsmagten og udfolder allerede nu de ideer, som er nedfældet i deklarationen.
Andre partier så som Vox og Fratelli d’Italia udspringer direkte fra fascistiske bevægelser. De glider lige ind på den europæiske scene, hvor alle afskygninger af den ekstreme højrefløj nu samler sig i forsøget på at skabe et Europa for hvide kristne mænd og mødre.
Dansk Folkeparti følger trop
Dansk Folkeparti er blandt de 16 partier, som har skrevet under på erklæringen om værdifællesskabet og det fremtidige Europa. Morten Messerschmidt har udråbt sig selv som værdikriger, og i tråd med deklarationen har han blandt andet sat kristendommen på den politiske dagsorden.
Under debatten i forbindelse med EM-fodboldkampen mellem Tyskland og Ungarn og oplysningen af Münchens stadion i regnbuefarver som reaktion på Ungarns nyligt vedtagne anti-LGBT-lov udmærkede Messerschmidt sig ved at forsvare Ungarns modstand mod regnbuefarven. I en P1-morgen-debat sammen med Socialdemokratiets Mogens Jensen den 24. juni argumenterede Messerschmidt, at man skulle respektere de sydeuropæiske katolikkers ytringsfrihed og modstand mod love, som giver LGBT-personer lige rettigheder i forhold til ægteskab og adoption. Han forholdt sig dog ikke til, at det faktisk var bystyret i München og Bayerns ministerpræsident fra det kristelige CSU, som ønskede regnbuefarverne.
Under debatten fik Messerschmidt sagt, at det var ”småfascistisk” at gå ind for regnbueflaget og bruge det politisk – selvom ”bøsser og lesbiske da må elske dem de vil”.
På den ene side må enkeltpersoner leve det liv og den kærlighed, de gerne vil; men på den anden side skal de ikke have rettigheder og beskyttes ved love. Denne dobbeltkommunikation er en meget bevidst strategi, som Dansk Folkeparti har forfulgt i årtier.
Med den nye ekstreme højrefløjs sammenslutning i Europa og to regeringspartier på kanten af principperne om retsstat, demokrati og universelle menneskerettigheder i ryggen er Dansk Folkeparti rustet til næste runde i værdikampen.
Langtidsstrategi
Det er ikke nyt, at den yderste højrefløj i Europa har forsøgt sig med fælles politiske projekter. Senest prøvede Steve Bannon, tidligere rådgiver for Donald Trump, at samle højrekræfterne. Det lykkedes ikke. Bannon kunne ikke forene de meget forskellige grupper. Om det lykkes nu er svært at forudse.
Ideen bag den fælles deklaration er at samle konservative tanker og gøre dem til mainstream. Et projekt, som vil tage tid, og hvis bærende elementer er en kombination af EU-kritik og kultur- og værdikampen. Målet er i første omgang at vinde majoriteten i EU-parlamentet.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.