Regering kollapset
35 personer i Danmark har fået forbud mod at have en au pair. Det skrev Politiken i søndags på baggrund af en aktindsigt ved Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri).
Forbuddet mod at blive værtsfamilie er givet med afsæt i 19 konkrete sager, der afslører underbetaling og massivt overarbejde. Som konkret eksempel nævner Politiken, at en familie havde sat en au pair til at gøre rent på 14 værelser, som skulle lejes ud. Arbejdet bestod også i at vaske gæsternes tøj og rengøre ejendommens pool.
Udviklingen vidner tydeligt om, at det er nødvendigt at ændre au pair-ordningen markant, og at det haster.
Pia Heidi Nielsen, formand for Kost og Service-sektoren i FOA
Den type sager, sammenholdt med den seneste opgørelse over au pairernes henvendelser til organisationen Au Pair Network, får fagforbundet FOA til igen at kræve au pair-ordningen ændret.
– De bliver krænket, råbt ad, underbetalt og udnyttet groft af deres værtsfamilier. Udviklingen vidner tydeligt om, at det er nødvendigt at ændre au pair-ordningen markant, og at det haster, siger Pia Heidi Nielsen, formand for Kost og Service-sektoren i FOA, som organiserer au pairs.
Antallet af henvendelser til Au Pair Network er på blot to år mere end fordoblet. I 2020 var der 962 henvendelser, og i 2022 hele 2.293 henvendelser. Det er sket, samtidigt med at antallet af au pairs i Danmark praktisk taget har stået stille med 682 au pairs i 2020 og 678 i 2022, skriver FOA. I de første seks måneder af 2023 er der givet 247 opholdstilladelser til personer på au pair-ordningen.
De seneste fem år har FOA modtaget 238 sager om misbrug af au pair-ordningen, og det er en voldsom stor procentdel det samlede antal au pairs taget i betragtning.
– Jeg er bange for, at det kun er toppen af isbjerget. Mange au pairer tør ikke anmelde deres værtsfamilie, for det er familierne, som er i besiddelse af deres arbejds- og opholdstilladelse. Får en au pair en konflikt med familien, frygter hun at blive sendt hjem, fordi familierne nærmest fra dag til anden kan afbryde deres ophold. Det er helt urimeligt, siger Pia Heidi Nielsen.
Kulturel udveksling afløst af grov udnyttelse
Ordningen startede i slutningen af 60’erne som såkaldt kulturel udveksling. Som reglerne er skruet sammen i dag, får en au pair gratis kost og logi hos værtsfamilien og modtager 4.700 kroner i lommepenge om måneden. Den ugentlige arbejdstid må højst være på 30 timer, men som eksemplerne viser, er der alt for ofte tale om grov udnyttelse af billig arbejdskraft uden rettigheder.
– Vi skal holde op med at bilde os selv ind, at au pair-ordningen handler om kulturudveksling, som oprindeligt var ordningens formål, mener Pia Heidi Nielsen.
En undersøgelsesrapport, som Siri lagde frem i april 2019, bekræftede da også, at en au pair yderst sjældent kommer til Danmark for at lære om den danske kultur, men derimod i alt overvejende grad for at tjene penge. Samtidig viste undersøgelsen, at værtsfamiliernes motivation for at modtage “au pair-pigerne utvetydigt” er for at få udført rengøring, børnepasning og andet husarbejde. For au pairerne handler det først og fremmest om at tjene penge.
FOA har tidligere – med henvisning til de mange sager om misbrug af ordningen, og til at ordningen er utidssvarende – foreslået ordningen ændres til job på almindelige danske løn- og arbejdsvilkår.
– Hvor har vi ellers regler om, at de ansatte ikke må være gift, skal være mellem 18 og 30 år og ikke må have børn, spørger Pia Heidi Nielsen retorisk.
Hun siger videre:
– Når der er tale om reelt lønarbejde, skal man også have ordentlige løn- og arbejdsvilkår, ellers er det social dumping af udenlandske kvinder. Det er uacceptabelt. Derfor skal vi have ændret den nuværende ordning til en arbejdsmarkedsordning. Her kan man med fordel skæve til FOA’s overenskomster for ansatte med tilsvarende arbejde, eksempelvis pædagogmedhjælpere og husassistenter.
FOA har disse bud på ændringer af au pair-ordningen
- Au pair-ordning bør ændres til Familiehjælperordning
- Ordningen skal være en erhvervsordning, og borgere uden for EU skal på lige fod med EU-borgere kunne tage arbejde som familiehjælpere
- Arbejdsgivere skal i udgangspunktet være børnefamilier med hjemmeboende børn under 18 år, og arbejdet være børnepasning og husligt arbejde
- I stedet for lommepenge skal arbejdet lønnes som i overenskomster for tilsvarende arbejde, fx for husassistenter og pædagogmedhjælpere
- Værdi af kost og logi kan indgå i lønnen, men arbejdstager skal ikke bo hos familien
- Der skal sikres klare arbejdsvilkår, tilsyn og beskyttelsesforanstaltninger, herunder fortsat forsikringer, betaling af rejseomkostninger, krav til lønudbetalinger m.v.
- Forældede krav til arbejdstagers alder, privatlivsforhold og arbejdstid på højst 30 timer ugentligt afskaffes
- Arbejdstager selv skal være i besiddelse af arbejds- og opholdstilladelse
- Særkrav til opholdslængde på højst to år afskaffes
- Krav om danskundervisning afskaffes
- Der skal føres effektiv kontrol med, at disse lovkrav overholdes og efterleves
Kilde: Foa.dk
Norge afskaffede au pair-ordningen i marts i år, men FOA er ikke begejstret for at afskaffe ordningen uden at sætte noget andet i stedet.
– Vi ved, at arbejdet efterspørges, og at arbejdet vil blive udført. Uden en ordning er der ingen beskyttelse for au pairer. Det vil være et slaraffenland for dem, der vil udnytte sårbar arbejdskraft. Vi risikerer også at se mere sort arbejde, hvis ordningen bare nedlægges. Allerede i dag er børnepasning og rengøring områder med rigeligt sort arbejde, siger Pia Heidi Nielsen.
FOA vil bede om et møde med udlændingeminister Kaare Dybvad Bek (S) for at drøfte mulighederne for at ændre au pair-ordningen i Danmark.
Det er først og fremmest velstillede familier i landets rigeste kommuner, som benytter sig af au pair-ansatte. Gentofte er den kommune med flest, efterfulgt af Rudersdal, Lyngby-Taarbæk, København og Hørsholm.
Læs også
Fagligt
Foruroligende udvikling
Trods færre au pairer i Danmark stiger antallet af sager mod værtsfamilierne
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
