Den 22. juni er årsdagen for anholdelse af danske kommunister under besættelsen i 1941.
I alt 339 danske kommunister blev anholdt – hvilket senere blev sanktioneret med tilbagevirkende kraft af en lov, der forbød kommunistisk virksomhed.
Det var ikke tyskere, men danske politifolk, der velvilligt arresterede danske medborgere. Politiet fandt og anholdt mange flere, end tyskerne havde bedt om. Senere udleverede de dem til tyskerne, og flere døde i kz-lejrene.
Det borgerlige samfund overholder ikke nødvendigvis sine egne love – og slet ikke når der er krig.
Det var højtuddannede og højt betalte danske dommere, der blåstemplede aktionerne, selv om de var klar over, at det var et åbenlyst brud på grundloven.
Efter krigen blev ingen stillet til ansvar – hverken politikere, politifolk, dommere.
Det danske politi og efterretningstjenesten var velforberedte. De havde i årevis overvåget og registreret kommunisterne, så det var ingen sag at anholde og udlevere dem til besættelsesmagten. Og de hemmelige tjenester har lige siden fortsat overvågningen og registreringen af den herskende klasses politiske modstandere – blandt andre kommunisterne.
De er godt nok jævnligt blevet afsløret – men har fortsat ufortrødent med skiftende regeringers samtykke.
De borgerlige frihedsrettigheder virker strålende – lige indtil der virkelig er brug for dem, som forfatteren Hans Scherfig forklarede det. Han var en af dem, der blev anholdt den 22. juni 1941.
Det borgerlige samfund overholder ikke nødvendigvis sine egne love – og slet ikke når der er krig.
Også i dag presser krigen ytringsfriheden. Regeringen iværksatte sidste år undersøgelse af såkaldt falske nyheder – efter Nordstream-sabotagen. Det var reelt et forsøg på at stoppe andre udlægninger end regeringens officielle, men udokumenterede teori om, at russerne står bag.
Der foregår en international klapjagt på modstandere af krigen.
Fagforeninger, der kæmper for fred og nedrustning, angribes som Putin-tilhængere – blandt andet i Storbritannien. Jernbanearbejdere og sygeplejersker kaldes “Putins nikkedukker” og “nyttige idioter”, når de kræver velfærd og en indsats for fred.
Samtidig er der gennem flere år indført forbud mod en række kommunistiske og socialistiske organisationer i Ukraine og andre dele af Østeuropa – med EU’s slet skjulte billigelse.
Realiteten er, at danske toppolitikere endnu engang har lagt landets skæbne i en anden og større stats hænder og kan forventes at følge de mindste vink, når det handler om oprustning, krigsdeltagelse og tiltag mod egne borgere.
Det ulovlige “kabelsamarbejde” – der tillader amerikanerne at overvåge danskere og borgere i nabolandene – er blot et eksempel.
Vi skal huske og ære de folk, der blev uskyldigt anholdt den 22. juni. Og vi skal huske at stille os kritiske over for statsmagten og efterretningstjenesternes metoder.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér