USA’s kronvidne trækker beskyldninger mod Julian Assange tilbage
USA's vigtigste vidne mod WikiLeaks-stifteren Julian Assange trækker nu sine forklaringer tilbage. Sagen smuldrer, komplottet afdækkes, vurderer flere kilder. Men Assange må stadig ikke få besøg i sin isolationscelle i Belmarsh-fængslet i Storbritannien.
FOTO: Justin Tallis/AFP/Ritzau Scanpix
Sagen mod Julian Assange smuldrer. Det var løgn, at Julian Assange opfordrede islænding til at hacke sig ind i computere og aflytte samtaler.
USA’s kronvidne i sagen mod Julian Assange indrømmer nu at have fabrikeret beskyldningerne mod WikiLeaks-stifteren.
Sigurdur Ingi Thordarson fra Island har tidligere hævdet overfor repræsentanter for USA’s justitsministerium, at Julian Assange i 2010 instruerede ham i at hacke sig ind i computere. Blandt andet skulle Assange have bedt ham hacke sig ind i flere islandske parlamentsmedlemmers PC’ere og optage deres samtaler.
Men det er ikke rigtigt, siger Thordarson nu til det islandske magasin Stundin i en flere timers samtale.
Julian Assange opfordrede ikke islænding til at hacke sig ind i computere og aflytte samtaler.
Stundin, Island
Sagen er højspændt. Assange sidder i sin isolationscelle i Belmarsh-fængslet i London, både fysisk og psykisk nedbrudt. USA kræver ham udleveret.
Journalisten kan idømmes op til 175 års fængsel, hvis en dommer i USA finder ham skyldig i at have overtrådt spionageloven ved tidligere at have offentliggjort dokumenter, der afslører krigsforbrydelser begået af USA i blandt andet Afghanistan og Irak, skriver det britiske dagblad The Guardian.
Julian Assange er født i Australien i 1971, er uddannet journalist og forfatter til flere bøger.
Er medstifter af WikiLeaks, der blandt andet har publiceret tusindvis af hemmelige dokumenter om USA’s krigsførelse i Afghanistan og Irak.
August 2010: Julian Assange er i Sverige for at fortælle om arbejdet med WikiLeaks. Han sigtes for voldtægt, men afviser anklagerne.
December 2010: Assange anholdes i London, men løslades mod kaution.
Maj 2012: Den britiske højesteret beslutter, at Assange skal udleveres til retsforfølgelse i Sverige.
Juni 2012: Assange søger tilflugt på Ecuadors ambassade i London, hvor han får politisk asyl med den begrundelse, at man frygter, at hans rettigheder bliver brudt, hvis han udleveres.
Maj 2017: De svenske myndigheder dropper retssagen mod Assange.
April 2019: Ecuador ophæver sit asyl til Assange, der afhentes af britisk politi.
Maj 2019: En byretsdommer i London idømmer Assange 50 ugers fængsel for i 2012 ikke at møde op hos politiet, men i stedet søge asyl på Ecuadors ambassade.
Maj 2019: Sverige genåbner sagen om voldtægt.
Juni 2019: USA kræver Assange udleveret og præsenterer 17 anklager om spionage og offentliggørelse af hemmelige dokumenter, der bringer agenters liv og USA’s sikkerhed i fare.
Juni 2019: Byretten i London beslutter, at retssagen om udlevering til USA starter den 25. februar 2020.
November 2019: De svenske myndigheder lukker sagen om voldtægt.
Januar 2021: Britisk distriktsdomstol beslutter, at Assange ikke kan udleveres til USA på grund af frygt for hans mentale tilstand.
Februar 2021: USA appellerer kendelsen.
Juni 2021: Islandsk hovedvidne trækker beskyldninger mod Assange tilbage.
December 2021: USA vinder appellen. To dommere sætter lid til USA’s forsikringer om, at Assange ikke vil blive indsat i isolation i et såkaldt super-sikkerhedsfængsel, og at han vil modtage både læge og psykologhjælp.
April 2022: En domstol udsteder en formel ordre om at udlevere Assange til USA.
December 2022: Assange appellerer udvisningen til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Det er et halvt år siden, at en britisk distriktsdomstol i januar 2021 besluttede, at Assange ikke kunne udleveres til USA på grund af bekymring for fangens mentale sundhed og risiko for selvmord i USA.
Løj for FBI
I samtalen med det islandske magasin Stundin indrømmer Sigurdur Thordarson, at han overfor det amerikanske forbundspoliti FBI udgav sig for at være en fremtrædende WikiLeaks-repræsentant i Island i 2010. Og at Julian Assange slet ikke instruerede ham i at hacke computere og aflytte samtaler.
I virkeligheden var Sigurdur Thordarson kun overfladisk involveret i WikiLeaks.
Og han viste sig rent faktisk at stjæle store pengesummer fra organisationen.
Islændingen meldte sig i 2010 til frivilligt til at skaffe penge til WikiLeaks gennem en indsamling med Julian Assanges forfalskede underskrift. Den gav 50.000 dollars. Men pengene gik aldrig til WikiLeaks, men havnede på islændingens egen private bankkonto.
Det medførte blandt andet, at Sigurdur Thordarson i 2013 og 2014 blev dømt for bedrageri, forfalskning og tyveri.
Oveni fik han en dom for seksuel omgang med mindreårige drenge, skriver magasinet. Dommene blev ret milde, idet islændingen erkendte sig skyldig i alle forhold.
Ifølge en retspsykiatrisk vurdering, præsenteret i retten, er Thordarson “noget, der ligner en sociopat, som ikke er i stand til at angre”.
USA interesserer sig for Island
Alligevel ser det ud til, at USA’s justitsministerium kunne bruge “sociopaten” i sin sag mod Julian Assange.
USA’s ambassade i Island reagerede hurtigt, da islændingen i august 2011 sendte en e-mail med tilbud om at være informant i sagen mod Julian Assange om påståede kriminelle forhold på Island.
Inden 48 timer landede en privat jetfly i Reykjavik med omkring otte agenter fra USA’s forbundspoliti FBI. De fik hurtigt sat et møde op med Thordarson og inviterede den islandske anklagemyndighed og statens politikommissær til at deltage.
Måneden tidligere ankom andre agenter fra FBI til Island for at hjælpe landet med at afværge et påstået cyberangreb. Men det tror Islands daværende indenrigsminister, Ögmundur Jónasson, ikke på. I stedet skulle FBI undersøge, om de kunne sætte en fælde for Assange, siger Ögmundur Jónasson i dag til Stundin.
– De forsøgte at udnytte tingene her i Island ved at udnytte folk heroppe i deres spindelvæv til at fange Julian Assange, siger han til Stundin.
Hovedvidnet fra Reykjavik
Otte år senere – i 2019 – mener myndighederne i USA tilsyneladende stadig, at den bedrageridømte Thordarson er troværdig og kan anvendes i en retssag mod Assange.
Embedsmænd fra USA’s justitsministerium holdt i hvert fald et nyt møde med Thordarson i 2019 – og denne gang gav de ham formel status som vidne i sagen mod Assange. Til gengæld lovede de ham immunitet i forhold til ikke selv at blive retsforfulgt i USA for eventuelt kriminelle forhold.
Det fremgår sort på hvidt af et dokument, Stundin har set, underskrevet af daværende vicejustitsminister Kellen S. Dwyer. Her garanterer hun, at USA ikke vil dele oplysninger om eventuelt kriminelle forhold til andre politifolk, anklagere eller domstole, heller ikke islandske.
Det vil i sagens natur betyde, at USA ikke vil dele oplysninger om forbrydelser, der måske truer islandsk sikkerhed, bemærker Stundin.
Frafald sagen!
En af de advokater, der har rådgivet Julian Assange, Jennifer Robinson, er ikke i tvivl.
Islændingen Thordarson handlede alene uden nogen tilladelse endsige tilskyndelse fra nogen i WikiLeaks.
– Disse afsløringer fra Island demonstrerer klart, hvorfor USA bør frafalde sagen. Grundlaget for hele sagen er faldet sammen, siger hun til den amerikanske TV-station Democracy Now.
Hun er fra Australien og juridisk adjunkt fra University of Sydney Law School. I dag har hun advokatkontor i London.
– Sagen er problematisk, den er faktisk grundløs. Islændingen har løjet om sit forhold til Assange og WikiLeaks, og han har misinformeret USA, siger advokaten. Det i sig selv burde få USA’s justitsministerium til at henlægge sagen, tilføjer hun.
Den britiske distriktsdomstol behandler stadig USA’s anke af dommen fra januar, hvor Assange fik lov at blive i Storbritannien men i fængsel, til appelsagen er overstået. Han har således siddet i Belmarsh-fængslet i to år.
Krav om at møde Assange
Tirsdag i denne uge troppede tre britiske parlamentarikere op foran netop Belmarsh-fængslet for at kræve et møde med Assange. De er medlemmer af en parlamentskomité.
Der var tale om Richard Burgon, Diane Abbott og tidligere Labour-formand Jeremy Corbyn. De afleverede et brev til fængselsdirektøren.
Sammen med de tre politikere var Assanges forlovede, Stella Moris – med hvem han har to børn.
Besøg i Belmarsh har været begrænset på grund af covid-19, udtaler fængselsdirektøren ifølge dagbladet Morning Star.
“Men det er i offentlighedens interesse, at britiske parlamentarikere er i stand til at tale med Julian Assange”, siger Richard Burgon og tilføjer, at han ikke forstår, at myndighederne gentagne gange har stoppet et onlinemøde.
Brevet til fængselsdirektøren er underskrevet af 20 medlemmer af det britiske underhus og overhus fra Labour og De Grønne.
Arbejderen har tidligere skrevet om Assanges forhold i det britiske fængsel.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
Vi mistede desværre Mike Gravel I onsdags,
( Courageous Anti-War Truth Teller — MIKE GRAVEL R.I.P. https://www.youtube.com/watch?v=nmahus6SSfc )
( Former Alaska Sen Mike Gravel who read Pentagon Papers into https://www.youtube.com/watch?v=KhydvVnwQYs )
han vil nok blive demoniseret da han var den ENESTE krigsmodstander i us senate.
Der var et interview med ham på “Going underground” tilbage i maj 2019
Presidential Candidate Mike Gravel: Julian Assange WON’T Receive a Fair Trial in the US! https://www.youtube.com/watch?v=HRXiNXaQo6Q
Desværre bliver flere og flere blokeret af usa nyttige idioter, ikke bare på youtube,twitter,instagram og facebook, men nu også nyheds udgiveres sites.
Matt orfolea havde det oppe og vende igen idag, om man er uenig med hans sammenligninger med Kina elelr ej, så drejer det sig vel om hvilke biases, og hvilke media probaganaer man er hjernevasket af.
Facebook CENSORS #Revolution Hashtag During July 4th Weekend https://www.youtube.com/watch?v=5LPeBPk1d78
Tillykke med de 50 til Julian, grotesk at han uden dom, sidder bag tremmer STADIG, OG, hvis man kikker på hvem de bruger som “kronvidne” og hvor meget shit han har lavet som de tillader… ( Never question big brother, big brother is always right) -peace
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Du kan være med til at sikre, at Arbejderen fortsat kan udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Bliv abonnent eller overfør et støttebeløb.