Læserbrev
Som menneske og ansvarlig CEO for Delite ApS mener jeg, at også virksomheder bør arbejde mere realistisk for en bedre fremtid. Den mest nærliggende trussel imod denne forekommer mig at være den utryghedsskabende, konstante krigstrussel, som hærger Europa i disse tider.
I dagens samfund fremstår det i stadig højere grad som en uimodsagt og uimodsigelig sandhed, at tryghed og sikkerhed først og fremmest tilvejebringes ved hjælp af militær oprustning. Den aktuelle trussel fra angiveligt ondsindede og krigsparate fjendtlige magter som Rusland og Kina nødvendiggør, at der sættes turbo på oprustningen, lyder det umisforståelige budskab fra politikere og medier.
Derfor afskaffes store bededag – en logik, der ikke er til at skyde igennem. Krigsforberedelse koster, og for at få den bitre pille til at glide ned tæppebomber propagandaen os konstant med mantraet om, at hvis man vil fred, skal man forberede krig – si vis pacem, para bellum.
Fredsdagen kan bruges til oplysning om årsager til krig og oversete muligheder for fred.
Jeg kunne ikke være mere uenig. Hvis vi vil fred, skal vi forberede fred. Det kræver konfliktnedtrapning og tillidsskabende initiativer, ikke trusler, afskrækkelse og oprustning, som kun glæder den umætteligt grådige militærindustri. Det kræver en saglig analyse af og seriøs interesse for modpartens reelle motiver og en evne og vilje til at se verden fra de andres synspunkt. Dette i modsætning til den nuværende utrættelige opbygning af stereotype og misvisende fjendebilleder.
Men lige nu er vi dybt involveret i en krig, og det kan jo nemt blive værre endnu. Så vil det ikke være dybt uansvarligt at sænke paraderne og løbe risikoen for at blive løbet totalt over evne?
Bliver vi ikke nødt til at sætte hårdt mod hårdt, til den endelige sejr er opnået?
Sådan lyder de almindelige indvendinger, når opfordringer til konfliktnedtrapning bringes på bane.
Dertil kan svares, at risikoen ved oprustning og konfrontationskurs er indlysende – eskalering til atomkrig, bare for at nævne én ting – og at ingen taler om, at vi kan skabe fred her og nu ved at lægge os fladt ned. Det må være de små skridts vej for at skabe en god cirkel til afløsning for den onde. Frygt bør ikke afholde os fra at vise modparten tillid, at tale til det bedste i ham i stedet for at tro det værste. Vore vestlige samfund er jo angiveligt funderede på kristne værdier, så et og andet burde vi have lært af Jesus. Så ville vi nok også lære, at Putin ikke er en Blofeld, hvis eneste ønske er at erobre verdensherredømmet.
Det er ikke derfor, der er krig i Ukraine. En væsentlig årsag til krigen er den amerikanske udenrigspolitik siden murens fald i 1989. De vestlige regeringer har ukritisk fulgt USA i en blind tiltro til NATO som freds- og sikkerhedsskabende og til det evigt saliggørende i NATO’s stadige udvidelse. Som først stopper ved Ruslands grænse – og der stopper den så også. For hvad er meningen med en militæralliance, hvis der ikke er en ydre fjende?
At denne politik skulle være vejen til fred, er selvfølgelig et bedrag. Vi er blevet bedraget af krigspropagandaen og af vore regeringer, som er villige til at “lægge hånden på kogepladen” for USA. Det har de ikke noget folkeligt mandat til. Almindelige mennesker ønsker fred; vi bør stå sammen på tværs af landegrænser og kræve af vore politikere, at de standser bedraget og krigseventyrene og i stedet begynder at arbejde reelt for fred.
For at demonstrere vor afstandtagen fra en regering, som sløjfer en helligdag, for at vi skal arbejde mere og betale mere i skat med henblik på at finansiere død og ødelæggelse – for at demonstrere mod dét går vi nu foran i Delite og opretter vores egen nye helligdag for fred.
Hvilken dato skulle vælges som fredsdag?
Den 2. oktober er blevet foreslået som ny helligdag i Delite.
Denne dato havde en af vore store helte, Mahatma Gandhi, fødselsdag, og fordi vi har så mange helligdage i foråret, hvorfor så ikke placere en ny helligdag i efteråret?
Men det er endnu ikke besluttet, for af praktiske hensyn til skolebørnenes feriedage kan det vise sig fornuftigt at bibeholde store bededag, den 4. fredag efter påskens langfredag, som en ny helligdag for fred. Det kan være forskelligt fra kommune til kommune, hvilken dag der er mest praktisk at vælge som fredsdag.
Alle andre virksomheder opfordres til at gøre det samme, også våbenindustrien.
Fredsdagen kan bruges til oplysning om årsager til krig og oversete muligheder for fred.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
