Læserbrev
Det var nærmest en perfekt 1. maj i Fælledparken. Fagbevægelsen var der, partierne var der. Vejret var godt, og der var masser af mennesker.
Alligevel synes jeg, der manglede noget: Optimisme, kampgejst, stolthed, perspektiv og fornyelse.
Fagbevægelsen er demokratiets fundament.
Jeg har stor respekt for fagbevægelsen og skal ikke komme med gode råd. Jeg synes bare, de er for beskedne! Det er jo fagbevægelsen, der har drevet samfundet fremad mod demokrati og velfærd. Det er den udvikling, der skal fortsætte. I det lange løb har dansk fagbevægelse været en succes af internationalt format. Det kan de være stolte af, og det kan ikke siges for tit.
Men partierne – det er noget andet! Partierne burde overveje, om de passivt vil se på, at fagbevægelsen mister medlemmer. Hvad hvis staten støttede fagbevægelsen på nogenlunde samme måde, som den støtter Folketingets partier?
Fagbevægelsen tynges af kontrolopgaver.
Fagbevægelsen tynges af kontrolopgaver påført af EU. Dem kunne staten passende tage nogle af. Derudover er fagbevægelsen blevet både en kamp- og en samarbejdsorganisation. (Ifølge Lizette Risgaard). Det belaster medlemmernes kontingenter. Den deltager i trepartsforhandlinger og indgår i talrige forhandlinger og aftaler med regeringen. Det kræver højtlønnede funktionærer, som medlemmerne skal betle for. Dyre kontingenter skræmmer nye medlemmer væk, og det svækker demokratiet. En stærk fagbevægelse er grundlaget for “den danske model”, det danske demokrati.
Fagbevægelsen er demokratiets grundvold.
Kort sagt: Fagbevægelsen og dens medlemmer bør honoreres for det kæmpe arbejde, de udfører for at bevare og udvikle en demokratisk velfærdsstat. Hvilket parti vil gøre noget for fagbevægelsen?
Partierne talte om de sædvanlige emner, forholdet til regeringen og ønsket om en bedre fremtid. Klimaet blev nævnt – men der kom ikke nogen konkrete forslag til handling. Der var ingen paroler at gå ud med her og nu.
Klimaet er en katastrofe.
Lad mig derfor – for egen regning – foreslå følgende:
Hold op med al den snak om en klimakrise. Vi er ved begyndelsen til en verdensomspændende klima-katastrofe, som ikke går over af sig selv. Vi er i en katastrofesituation, men der er ikke lavet nogen katastrofeplaner eller katastrofelovgivning! Alt er og skal tilsyneladende være og vedblive, som det plejer.
Men i vores katastrofesituation må og skal klimaet gå forud for alt andet. Hvis der ikke sker noget nu, så går vi en grum tid i møde.
Der er penge nok!
Regeringen har på ingen tid lavet en fond på 7 milliarder kroner til våben til Ukraine, og den har derudover forpligtet sig til at bruge 2 procent af BNP på militæret. Vær nu lige så hurtig og lav en fond på mindst 100 milliarder kroner til brug for klimaet! Gør noget, og se hvad der sker!
Indsæt en bestyrelse med videnskabsfolk. Der skal være rigeligt med penge, der søger projekter til gavn for klimaet. (Modsat nu, hvor projekterne skal kæmpe for penge til finansiering). De årlige udgifter til klimaet skal være mindst 10 gange så store som udgifterne til militær!
Altså: Opret en klimafond nu! Klimaet frem for alt!
Velfærdsstaten er i opløsning.
Den sociale velfærd og selve velfærdsstaten er ved at bryde sammen. Virkningerne af Anders Foghs 20 år gamle skatteloft kan ikke længere skjules. Alle ved det – ingen gør noget. Opret en fond med mindst 100 milliarder kroner til øjeblikkelig genopretning af samfundets institutioner: Skoler, sygehuse, pensioner, fængsler og så videre. Når velfærden er genoprettet, så må vi forlange, at den opretholdes, koste hvad det vil.
Skrot ejendomsvurderingerne og de dyre IT-systemer!
Hvor skal pengene komme fra? Professor Jesper Jespersen har skrevet en hel bog om, at der er penge nok til “den grønne omstilling”. Personligt vil jeg pege på en kraftig beskatning af de dyreste ejendomme. Man kan passende skrotte ejendomsvurderingerne og i stedet indføre en skat på fortjenesten ved salg af jord og fast ejendom.
Der er penge nok!
Der er forskning, der afslører enorme rigdomme blandt de rigeste procenter af verdens befolkning – også den danske. Udfordringen består i at få fat i pengene. Ansæt dygtige folk til opgaven. De vil tjene deres løn ind mange gange. Bliver det for svært, så lav nogle enklere love!
Skatten: Dit bidrag til samfundets overlevelse.
Stop al snak om skat som en byrde. Din personlige skat er dit bidrag til, at samfundet kan fungere – og overleve. Derfor er der heller ikke noget, der hedder en uretfærdig skat. Der er større eller mindre bidrag til almenvellet. De, der vender sig mod at betale skat, vender sig mod demokratiet! Man bør være stolt af at kunne være med til at hjælpe demokratiet i kampen for overlevelse og et bedre klima!
Bibelen har løsningen.
Lad mig til sidst minde om Bibelens beretning om de første kristne i “Apostlenes Gerninger”:
- De delte alt mellem sig.
- De traf alle beslutninger i forsamlingen.
Det er mit ideal for fremtidens samfund. Gid det må blive målet for fremtidige demonstrationer!
Litteratur:
Jesper Jespersen: Kriseøkonomi og Klimagæld
Thomas Piketty: Kapital og Ideologi, København 2019
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
