Når der meget sjældent bliver foreslået forbedring af velfærden og det sociale sikkerhedsnet, så er det næsten så godt sikkert, at borgerlige politikere og journalister fra blandt andet de elektroniske medier stiller spørgsmålet: Hvor skal pengene komme fra?
Der bliver næppe heller ikke spurgt om det, nu hvor Løkke Rasmussen har bebudet yderligere økonomisk støtte til våbenindustrien og Ukraine i mange år frem. Det sker, selv om der et reelt og stort behov for blandt andet at oprette sundhedsvæsenet, ældre- og børnepleje samt handicapstøtte med mere, så spørgsmålet kunne tyde på, at spørgerne er noget bekymrede for nationaløkonomien, men det vil forekomme at være en fejlslutning.
Det er noget tankevækkende. Spørgsmålet om, hvor pengene skal komme fra, bliver ikke stillet, når Danmark efter befolkningstallet skal bidrage mest til EU, at Danmark sammen med tidligere fascistiske lande finansierer blandt andet USA’s og EU’s krig mod Rusland.
Der må være en del af Enhedslistens folketingsmedlemmer, der enten må have en dårlig smag i munden, eller også er deres troværdighed meget lav.
Dermed bidrager skatteborgerne til våbenindustriens påfaldende store profitter, som bliver tjent på blandt andet død og ødelæggelse, samtidig med at en verdenskrig er kommet tættere på og ikke længere forekommer at være usandsynlig.
Ansvaret, hvis det ulykkeligvis skulle ske, er ikke kun Ruslands, men bæres også af SF og Enhedslisten, der mere opfører sig som højrefløjens koldkriger end nogle, der kæmper for fred på Jorden. (Al snak om at redde klimaet forstummer, når atombomber bliver sendt afsted).
Når Enhedslistens kandidat i Altinget skriver, at venstrefløjen i EU begår selvmord ved at tage afstand fra krig mod Rusland, så må man sige, at borgerliggørelsen af Enhedslisten er fuldendt.
Hver gang øgede økonomiske ressourcer anvendes på EU og NATO, så bliver regningen betalt med forringelser af blandt andet sundhedsvæsenet, velfærden og det sociale sikkerhedsnet (og nu med afskaffelse af en fridag).
Det ser ud til, at SF og Enhedslisten får stemmer, på grund af at Socialdemokratiet endelig har tydeliggjort at være et højreorienteret klasseparti.
Det er ikke meget forkert, at der siges, at hvis man glemmer historien, så kommer man til at gentage den – og det er en del i gang med, når de står side om side med fascister og nazister.
SF har før stemt for budgetloven, og nu gør Enhedslisten det med en foreløbig varighed til begyndelsen af 2030’erne.
Der må være en del af Enhedslistens folketingsmedlemmer, der enten må have en dårlig smag i munden, eller også er deres troværdighed meget lav.
Enhedslisten har tilsluttet sig den rabiate liberalistiske økonomiske politik og droppet alt om en solidarisk økonomisk politik.
SF viste under den lyseblå regering (2011-2015), at de var mere end villige til at slagte velfærden og det sociale sikkerhedsnet.
Med den historiske erfaring in mente er der en formodning om, at Enhedslisten i fremtiden vil bidrage til yderligere forringelse af arbejderklassen og de økonomisk dårligt stilledes levevilkår.
Tidligere pralede de borgerlige med, at det øgede økonomiske rådighed, der blev skabt under den lyseblå regering, var årsagen til skattelettelser til den bedre og bedst stillede del i befokningen.
Engang ville det være utænkeligt at Enhedslisten vil juble over, at klassepolitikken fungerer, men på baggrund af at Enhedslisten har ændret sig fra at gå ind for fred og solidarisk økonomisk politik – til det modsatte, så forekommer det ikke utænkeligt.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.